Debat

Ortodoks præst: Julefaste skærper glæden

Nogle tager så meget forskud på festen,at den nat, hvor Kristus fødes, er vi så bedøvede af mange ugers overforbrug, at vi intet begriber af højtidens alvor og glæde, mener ortodoks præst Poul Sebbelov. - Foto: Leif Tuxen.

I dag starter den ortodokse julefaste. Man kan undre sig over den udbredte danske skik med at fylde sig med mad og drikke, inden festen overhovedet er begyndt, skriver ortodoks præst Poul Sebbelov. Læs eller genlæs hans indlæg om at faste op til jul

Ortodokse kristne fejrer hver vinter, ligesom alle andre kristne gør det,Jesu Kristi jordiske fødsel. Fødselsdagen er den 25. december, altså juledag. Den dag er det tid at holde højtid, for juledag lader Gud sig føde som menneske blandt mennesker.

Nogle ortodokse mener, at den 25. december ligger 13 dage senere, end den gør ifølge almindelig europæisk kalender (se faktaboks, red.). Derfor fejrer ortodokse i Rusland og andre lande først jul den 7. januar, mens andre ortodokse holder fest samtidigt med katolikker og protestanter. Det gælder f.eks. Grækenland og Rumænien, og det gælder den ortodokse kirke i Danmark.

Traditionerne er mindre vigtige
Ortodokse kristne i forskellige lande fejrer jul på forskellige måder. Der er forskellige traditioner, når det gælder julemad, juletræ og julegaver. Alt sådant følger de enkelte landes og kulturers traditioner.

Hvad man spiser og drikker, hvordan man klæder sig, og hvilke gaver, der er tradition for, er ikke vigtigt. Blot må vi være opmærksomme på, at intet af alt dette får lov at tage overhånd og ender med at overskygge glæden over den ene, store og alt afgørende gave fra Gud: Kristus, Guds søn, kommer til jorderig og tager bolig midt iblandt os.

Julefasten begynder allerede i november
I den ortodokse kirke forbereder de troende sig på julens komme fra den 15. november.

Adventstiden indledes den dag, og med den begynder også julefasten. I fasteperioden afstår vi fra at spise animalske produkter, altså kød, æg, ost, smør, mælk osv. Vi drikker heller ikke vin i fastetiden. På visse dage og under særlige omstændigheder kan der være undtagelser fra fastereglerne.

Julemanden kan ikke hamle op med Nikolaos
Én af undtagelserne er den 6. december, for den dag fejrer vi i kirken den hellige Nikolaos af Myra, og i dagens anledning kan vi spise fisk og drikke vin. Hellige Nikolaos var biskop i Myra i Lilleasien i det 4. århundrede. Han er kendt for sine gode gerninger, for helbredelser og undergerninger og hjælp til nødlidende.

I vore dage kendes Nikolaos desværre af de fleste danske kun i en tåbelig, kommercialiseret udgave som julemanden, hvis fornemste opgave det er at øge profitten i storcentre og forretninger. Læs eventuelt mere om Nikolaos her.

Ortodokse kristnefaster, når andre går til julefrokost
Hvorfor i alverden faste i denne søde juletid, hvor mange her til lands har for vane at bevæge sig fra den ene julefrokost til den anden? Nogle undrer sig over den ortodokse skik med at være tilbageholdende med bordets glæder op til jul.

Men måske skulle man snarere undre sig over den udbredte danske skik med at fylde sig med mad og drikke igen og igen, og det inden festen overhovedet er begyndt.

Det lader sig ikke nægte, at der er tale om et sammenstød mellem kristen tradition og så den moderne forventning om evigt accelererende forbrug, der har vundet indpas også i Danmark. Nogle undrer sig over, hvad de nedladende opfatter som kristen puritanisme.

Overforbrug bedøver
Men ud fra en kristen forståelse af julen giver det anledning til lige så stor undren, at nogle tager så meget forskud på festen, at de knap nok orker mere, når Hovedpersonen kommer til stede, at den nat, hvor Kristus fødes, er vi så bedøvede af mange ugers overforbrug, at vi intet begriber af højtidens alvor og glæde.

Der er endnu et sammenstød, som kan give anledning til diskussion i danske familier. I Danmark er der en lang tradition for, at julefestens højdepunkt er juleaften, hvor gåsen sættes på bordet, julesalmerne synges og julegaverne deles ud.

Julegaver må vente til julemorgen
Men i den ortodokse kirke er juleaftens gudstjeneste det sidste led i forberedelsen, og først juledag efter liturgien tages der hul på julemiddag og gaver.

Kristus fødes julenat iblandt os. Og derfor lyder den traditionelle julehilsen blandt ortodokse: Kristus fødes! Og der svares: Lovpris ham!

Poul Sebbelov er præst i den ortodokse kirke i Danmark og desuden panelist ved religion.dk.