Pernille Vigsø Bagge: Julepausen er et mirakel

Jul er forventning, hemmeligheder og overflod, men mest af alt er julen en pause. Vi stopper med alt det, vi er i gang med, og så suspenderer vi effektivitet og sund fornuft, skriver sognepræst Pernille Vigsø Bagge

Egentlig er jeg sådan et menneske, der mest orienterer sig visuelt her i verden – når jeg tænker på noget, ser jeg ofte et billede for mit indre blik. Men lige præcis når det gælder jul, og det der hører julen til, så er det lyden af jul, der er mest tydelig i min erindring.

Som barn var det den sprøde lyd af julens salmer og af juleklassikerne på mine forældres grammofon: "White Christmas" og "Jingle Bells", der fyldte allermest. Men også lyden af kirkeklokker, kanebjælder, Søren Banjomus og lyden af knirkende skridt i knitrende sne, klirrende glaskugler og lyden af tændstikker, der bliver strøget for at tænde levende lys. Man tror det er lyv, men jeg kender endda lyden af sne, der falder stille og tyst på villahavens hvidpudrede grene.

Jeg kan også høre lyden af brasen og stegen i køkkenet og min mor, der skramler med tallerkener, fade og ovn- og køleskabsdøre, der klaprer i og op. Og så lyden af min far og min bror der spiller bob dén ene gang om året i stuen, hvor de røde og grønne runde brikker flyver rundt i en støv af kartoffelmel.
 
Som voksen har jeg formået at give den auditive sans for jul videretil mine døtre, for det er julesange og julemelodier på klaveret, på alle musiktjenesterne på deres smartphones og så lyden af julesange i bilen på vej til og fra, som først indvarsler, at nu starter den bedste af alle tider – intet over og intet ved siden af jul!

Jul har altid betydet en pause i en alt for hektisk hverdag. Når det var jul, havde mine forældre endelig tid. Når min mor af og til skulle på arbejde i nogle timer på sygehuset på selveste juleaften, så holdt jeg bare vejret og var helt stille, indtil hun kom hjem igen. Så kunne jeg igen ånde frit, for julen betyder voksne med god tid. Jul betyder fællesskab om bord, mad, drikke, musik, slik, gaver, pynt og spil. Jul betyder lys, samvær, relationer og generationer der mødes.
 
Jul er forventning, hemmeligheder og overflod, men mest af alt så er julen en pause. Vi stopper med alt det, vi er i gang med, og så suspenderer vi effektivitet og sund fornuft. Vi overgiver os til den store fortælling og til vores følelser. Som i alle gode pauser bliver lyset tændt. Jul er lys der tændes, fordi Gud så, at vi trængte til en pause i vores vildfarelser om, hvordan vi skal leve med hinanden. Jul er lys, der får os til at se på hinanden på andre og nye måder, på tværs af alder og relationer. Jul er en pause fra den musik, vi ellers spiller, den mad vi ellers spiser, den snak vi ellers har og de måder, vi ellers er sammen på.

Så ja, julen har englelyd, og julens musik er pausemusik med pause fra alt det, der stresser og presser både store og små.
 
Nu er jeg blevet sognepræst og skal have min første jul, med den pause i søndagens gudstjenester det er at kunne forkynde den allerførste pause i verdenshistorien, da hvilen, roen, kærligheden, håbet og troen kom til jorden og gav os en velfortjent og vedvarende pause fra os selv. Julepausen er og bliver et mirakel, som bliver ved at vende tilbage!
 
Glædelig jul!

Pernille Vigsø Bagge er teolog og sognepræst.