Juraprofessor: Kunstværket "Blasfemi" kan opildne til konflikt
En kunstnerisk ytring som Firoozeh Bazrafkans værk Blasfemi kan fremprovokere uro, optøjer og måske skadegørende handlinger, altså opildne til konflikter, skriver Inger Dübeck, dr.jur. og professor emeritus ved Københavns Universitet
Er den iranske kunstner Firoozeh Bazrafkans kunstværk Blasfemi en strafbar kunstnerisk ytring, hvis det vises offentligt i et kunstgalleri?
Makulering af koraner kan tænkeligt virke krænkende på nogle muslimer, men særligt krænkende må en placering af disse papirstrimler på et bedetæppe, så de forestiller en person i bøn, virke. Kunstneren selv har forsætligt navngivet sit kunstværk som Blasfemi. Så der er ingen tvivl om hendes hensigt.
Vil domstolene vige?
En kunstnerisk ytring af denne karakter kan fremprovokere uro, optøjer og måske skadegørende handlinger, altså opildne til konflikter.
Straffelovens § 140 udtaler, at den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Det er jo ingen voldsom straf.
Spørgsmålet er, om domstolene vil vige tilbage og undlade en strafferetlig reaktion, eller om de vil opfatte provokationen som så alvorlig og spottende, at de vil idømme straf efter § 140, som omfatter alle trossamfund uanset anerkendelse eller ej. Retspraksis fra 1930-erne har idømt straf for spottende udtalelser om jøderne og deres troslærdomme.
Den kunstneriske fremstilling vil virke dybt provokerende
Der er næppe tvivl om, at sager af denne karakter kan rejse spørgsmålet om forholdet mellem straffelovens blasfemiforbud og den europæiske menneskeretskonventions regler om ytringsfrihed efter artikel 10, idet Europadomstolen anerkender, at medlemsstaterne kan foretage indgreb i ytringsfriheden i tilfælde, hvor religiøse emner behandles på en måde, der kan betegnes som blasfemisk.
Om makulering af et antal koraner i sig selv kan bedømmes som blasfemi tvivler jeg på, også selvom de for muslimer er hellige skrifter. Koraner kan jo købes i velassorterede boghandlere.
Men konteksten med den kunstneriske fremstilling af de ituskårne sider formet som et menneske i bøn på et bedetæppe vil kunne virke stærkt provokerende og opildne troende muslimer til offentlige konflikter som følge af den særlige forhånelse af selve gudsdyrkelsen.
Inger Dübeck er tidligere lektor og docent i retshistorie ved Retsvidenskabeligt Institut og i dag professor emeritus ved Københavns Universitet