Jødisk nytår: De sluttede fred i Toraen, hvorfor så ikke i dag?

"I Toraen læser man til nytår historien om Hagar, der blev tvunget på flugt af Abraham, efter et bittert skænderi med Abrahams hustru Sarah. Hagar bliver sendt ud i vildmarken, hvor hendes lidelser sammen med sin søn Ishmael, blev en katalysator for en tusindårig konflikt mellem efterkommere af Ishmael og efterkommere af Isak," skriver cand.mag. David Jano. Foto: Privatfoto

I Ishmaels og Isaks ånd har jøder og muslimer i indeværende år stået sammen i forsvaret af deres mange religiøse lighedstegn. Forhåbentlig kan denne forbrødring nå helt til Mellemøsten, skriver cand. mag. David Jano

Verden over samles jøder i disse dage til fejringen af Rosh HaShanah, det jødiske nytår. Også i Danmark vil der blive læst i Toraen om en af historiens tidligste og mest gruopvækkende familiefejder, en historie der dog kan give os alle håb om en bedre udsigter for fremtiden.

I Toraen læser man til nytår historien om Hagar, der blev tvunget på flugt af Abraham, efter et bittert skænderi med Abrahams hustru Sarah. Hagar bliver sendt ud i vildmarken, hvor hendes lidelser sammen med sin søn Ishmael, blev en katalysator for en tusindårig konflikt mellem efterkommere af Ishmael og efterkommere af Isak.

I dag kender vi alle disse efterkommere som enten muslimer eller jøder. På trods af at der stadig er mange konflikter mellem muslimer og jøder den dag i dag, så kunne man måske lære noget af, hvordan Bibelen slutter historien om de to stridsbrødre: Abrahams to sønner bilægger deres uoverensstemmelser i en tid med fælles sorg over deres afdøde far. Konflikt og bitterhed b

liver glemt, samtidig med at forsoning bliver etableret mellem Ishmael og Isak.

Flere ligheder end forskelle?
Her næsten 4.000 tusinde år efter, så bliver konflikten mellem jøder og muslimer præget af politiske og regionale spændinger, hvilket gør at forholdet mellem de to religioner er anstrengt. Dette ser man i sin klareste form i Israel-Palæstina-konflikten, som stadig ligner en uløselig konflikt. Måske ville det være fordelagtigt, at begge parter i stedet så på sig selv en ekstra gang og indså, hvor mange flere ligheder end forskelle, der er på de to religioner.

De udfordringer og forhindringer, som jødiske og muslimske samfund oplever på verdensplan, er ofte de samme. Samtidig tilstræber begge religioner tolerance af andre, hvormed en verden defineret af fred og samhørighed er det endelige mål.

En forbrødring er i gang
Tidligere i år blev en rabbiner angrebet på gaden i Berlin af muslimske unge. I samme by blev også jødiske drenge overfaldet af muslimske drenge. Dette ledte til, at 80 jødiske og muslimske ledere fra 22 lande opfordrede til gensidig respekt og forståelse. Sammenholdet kunne man også se over sommeren, da spørgsmålet om forbud mod omskærelse blev rejst først i Tyskland, men siden også i den grad i Danmark og en række andre lande. Her stod jøder og muslimer sammen i forsvaret for deres religiøse regler.

I Ishmaels og Isaks ånd, hvor forsoning skete til sidst, har jøder og muslimer i indeværende år stået sammen i forsvaret af deres mange religiøse lighedstegn. Forhåbentlig kan denne forbrødring også nå hele vejen til Mellemøsten, så freden mellem Israel og palæstinenserne måske er kommet nærmere næste gang, der skal læses i Toraen om Ishmael og Isak.

David Jano er cand.mag. i Mellemøststudier, underviser på Folkeuniversitetet og panelist ved religion.dk