Katolsk-luthersk nadverslagsmål

Kirsten Kjærulffs fremstilling af luthersk kristendom er dybt karikeret, mener Magnus Sørensen. Foto: Sxc.hu

Du misforstår den lutherske nadverpraksis, skriver pastor Magnus Sørensen til katolske Kirsten Kjærulff. Den protestantiske frihed til selv at fortolke Bibelen er problematisk, svarer hun

Følgende artikel er en udveksling mellem Magnus Sørensen, præst i Augustanakirken og Kirsten Kjærulff, katolsk forfatter og foredragsholder.

Pastor Magnus Sørensen skriver:

På religion.dk kan man læse en forklaring af forskellen på luthersk og katolsk nadverlære skrevet af Søren Korshøj Laursen (SKL). SKL har i den grad misforstået den lutherske nadverlære.

Læseren, som spørger, undrer sig over, at både luthersk og romersk-katolsk opfattelse af nadveren er, at brød og vin er Jesu legeme og blod. Men SKL afviser det som en misforståelse, hvad læseren skriver:

Luther opponerede både mod transsubstantiationslæren, som var den katolske opfattelse, som betød, at der sket en forunderlig forvandling, hver eneste gang, man gik til alters. Messe-offeret kalder man det også.

Luther talte om forvandling i nadveren

Her blander SKL for det første transsubstantionslæren og messeofferet sammen. Messeofferlæren er den romersk-katolske lære om, at der i nadveren sker en ublodig gentagelse af ofringen på Golgatha.

Transsubstantionslæren er den romersk-katolske opfattelse, at brødets og vinens substans udskiftes med Jesu legemes og blods substans i nadveren. Luther og lutheranerne kunne godt tale om en forvandling, men ikke om en transsubstantion, hvor substansen udskiftedes.

SKL fortsætter:
Luther gjorde sig til talsmand for konsubstantiationslæren, som vil sige, at der skete en væsenssammensmeltning.

Mig bekendt har Luther aldrig gjort sig til talsmand for en konsubstantiationslære. Det gør den svenske ekspert i Luthers nadverlære, Tom G.A. Hardt også opmærksom på i sin doktordisputats, Venerabilis et Adorabilis Eucharistia.

Begrebet blev brugt af nogle middelalderlige teologer, desuden senere af anglikanske teologer, men ikke af Luther og lutheranerne.

Laursens læsersvar er direkte forkert

SKL skriver endvidere om Luthers syn på tingene:
Derfor ER nadveren ikke DIREKTE Jesu legeme og blod.

Det passer ganske enkelt ikke. Luthers syn på brød og vin som Jesu legeme og blod er langt mere direkte end Thomas Aquinas og den romersk-katolske kirkes syn.

For Luther og den lutherske kirke benægter, at det kun er Jesu legemes og blods substans, der er nærværende i brød og vin. Og Luther havde ikke blot nogle diskussioner med de reformerte, der benægter, at brød og vin er Jesu legeme og blod han nægtede dem broderhånden.

Kjærulff går også galt i byen

Desværre er SKL ikke den eneste, der misforstår den lutherske nadverlære. SKl henviser selv til en artikel af Kirsten Kjærulff, hvor hun i den grad sammenblander folkekirkelig liberalteologi med luthersk kristendom.

Ifølge Luther var nadveren ikke betinget af tro

Kirsten Kjærullf (KK) skriver:

Først og fremmest er den naturligvis Kristi levende nærvær i kød og blod (realpræsens) i kraft af Helligåndens virke ved præstens salvede hænder (- og ikke som Luther mente i kraft af troens kvalitet hos modtageren!)

Det er ganske enkelt usandt, at Luther skulle mene, at Jesu legeme og blod er nærværende i kraft af troens kvalitet hos modtageren. Det er den calvinistiske nadverlære, KK her fremstiller som luthersk.

Den lutherske kirkes lære er tværtimod, at det hverken er præstens salvede hænder eller modtagerens tro, men Kristi indstiftelse, der gør Jesu legeme og blod nærværende i nadveren.

Den lutherske lære er netop objektivt og ikke subjektivt funderet, som både romersk og reformert kristendom er det.

Kjærulff karikerer luthersk kristendom

KK skriver endvidere:

Katolsk teologi er en teologi fra oven (teokratisk), mens den lutherske som princip er en teologi, som har mennesket som udgangspunkt: En teologi fra neden (demokratisk).

Det er igen usandt. Den lutherske teologi tog udgangspunkt i Guds objektive åbenbaring. Det kom f.eks. også til udtryk i striden om de frie viljer, hvor Luther stod over for renæssancehumanisten Erasmus af Rotterdam.

I det hele taget er Kirsten Kjærulffs fremstilling af luthersk kristendom dybt karikeret og ligner mere folkekirkelig liberalteologisk vulgærprotestantisme end luthersk kristendom.

Ikke hvem som helst kan gå til alters

Nu svarer KK også på et spørgsmål, der forudsætter den folkekirkelige ulutherske nadverpraksis, hvor hvem som helst kan gå til alters.

Men den gamle lutherske nadverpraksis var ikke mindre eksklusiv end den romersk-katolske og er det stadig ikke hos os, der vitterligt er lutheranere og netop af den grund ikke er folkekirkelige.

Magnus Sørensen, præst i Augustanakirken.

Kære Pastor Sørensen,

For at begynde med din slutreplik til mit indlæg om den katolske nadverlære, så var min redegørelse netop et svar på spørgsmålet om katolsk nadverlære og Folkekirkens nadverlære - Folkekirken, som netop kalder sig Den evangelisk lutherske Folkekirke.

De lutherske kirker er selv splittede

Nu er det ikke altid så nemt at holde rede på Luthers synspunkter om det ene og det andet. Det bekræftes jo også af din egen frikirkes eksistens: Augustanakirken blev grundlagt af læremæsssige grunde efter en splittelse af Den evangelisk-lutherske Frikirke.

Altså først Luther, der i 1500-tallet skiller sig ud fra den katolske Kirke, så Den evangelisk-lutherske Frikirke, som 1855 skiller sig ud fra Folkekirken, og nu i 2007 den nye Augustanakirke, som er uenig i fortolkningen af Luthers skrifter.

Stort problem, at alle kan fortolke Bibelen

Derfor undrer det mig, at du kan sige, at Luthers lære er objektivt funderet. Var det ikke netop hans argument for at oversætte Biblen, at den skal kunne læses og fortolkes at Maren i Kæret uden præstens og Pavens indblanding?

Netop denne frihed til selv at fortolke Bibelen, synes jeg, er alle protestantiske kirkers store problem. Et vidnesbyrd herom er det mylder af frikirker o.l. som dukker op.

Men som et lille eksempel på problemerne med den subjektive fortolkning af Bibelen, vil jeg nøjes med at pege på et par eksempler inden for Folkekirken: Thorkil Grosbøll, som afskaffer Gud som Skaber af himmel og jord, eller Professor P.G. Lindhardt, som ville afskaffe Himlen, og nu hans søn, forhenværende biskop Jan Lindhardt, som vil afskaffe helvede.

Luthers oprør skabte kaos

Det er det, jeg mener med at skrive, at lutherdommen er en teologi fra neden. I hvert fald som den fungerer i Folkekirken. Det er måske det, du kalder folkekirkelig liberalteologisk vulgærprotestantisme?

Under alle omstændigheder er det jo et faktum, at de protestantiske kirker er ret så uenige om diverse teologiske læresætninger; en uenighed, som afslører det kaos, der opstod, da man (bl.a. Luther) afskaffede den hierarkiske teokratiske struktur, som er Den katolske Kirkes forankring i Bibelen og apostlenes lære.

Jesus gav Peter sin fuldmagt med åbne øjne

Jesus vidste, hvad Han gjorde, da Han forankrede sin Kirke i en klippe: Et skrøbeligt, men fysisk menneske, et menneske som bekendte: Du er Kristus, den levende Guds Søn.

Og Jesus fortsatte: Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min Fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min Kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.

Denne fuldmagt går i arv i den apostoliske succession, som derfor er garantien for Den katolske Kirkes historiske og objektive forankring i Jesu og apostlenes lære.

Venlig hilsen Kirsten Kjærulff, katolsk forfatter og foredragsholder.