Kloning af menneskefostre: Menneskeliv skal ikke frembringes for andres skyld

Forskerne fra Oregan har udviklet et klonet foster på et såkaldt blastocyst stadie. Det betyder, at det befrugtede æg har overlevet i fem dage efter, at det har delt sig.

Vores stillingtagen til brug af menneskefostre i sygdomsbehandling, afhænger af vores holdning til den frie abort. Som kristen mener jeg, at menneskelivet begynder ved undfangelsen, skriver sognepræst Ole B. Olesen

Det er sådan med udvikling i teknologi, naturvidenskab og i lægevidenskab i særdeleshed, at disse ting hele tiden udfordrer vor opfattelse af virkeligheden også i religiøs og etisk henseende. Det er ikke muligt, alene ud fra Bibelen, at udlede en helt klar opfattelse eller specifik etik, hvorudfra disse fremskridt i forskningen kan vejes og måles.

LÆS OGSÅ:Gennembrud: Forskere udvinder stamceller fra klonet foster (eksternt link)

For nylig læste jeg således i Weekendavisen en artikel om de seneste fremskridt inden for hjerneforskningen. Her har det, i hvert fald på bananfluer og mus, været muligt at indoperere kunstige fibre i forskellige centre af hjernen, således at man elektronisk og elektrisk kan adfærdsstyre disse dyr. Således har man lavet forsøg med mus, hvor man ved at sende impulser ind i hjernen gennem de kunstige fibre kan få en fredelig mus til pludseligt at opføre sig frådende kamplysten.

Mulighederne for denne forskning, eller rettere, perspektiverne for den for mennesker er, at forskellige neurologiske og psykiske sygdomme, såsom skizofreni vil kunne kontrolleres/holdes i ave, ligesom andre forstyrrelser i hjernen ville kunne bringes til ophør. Altså en forskning med helt klare gode udsigter for en mulig behandling af svære psykiske og neurologiske lidelser.

LÆS OGSÅ: Et foster er også et menneske

Forskningen kan misbruges

Hvad kan man sige hertil? På den ene side, er der nogle virkelige frugtbare muligheder for lindre smerter og helbrede svære sygdomme, på den anden, er det jo ikke vanskeligt at forestille mulige misbrug af en sådan teknologi til at styre og forme mennesker i en retning, man ønsker det. Det samme gælder jo genforskningen og afdækningen af det menneskelige genom, der på den ene side kan være med til forebygge sygdomme, men også kan bruges af forsikringsselskaber og andre til at afgøre, om mennesker er gode eller dårlige liv.

Sygdomme vil kunne bekæmpes med reserveceller
http://politiken.dk/videnskab/ECE1971317/gennembrud-forskere-udvinder-stamceller-fra-klonet-menneskefoster/">Den forskning, der refereres til her, har nøjagtigt det samme dilemma: på den ene side vil vi i fremtiden kunne klone et genetisk identisk foster af os selv så at sige et stamcellereservedepot, hvorfra vi ville kunne erstatte syge, nedslidte eller ødelagte dele af vor krop. Det er jo umiddelbart positivt. Sygdomme som for eksempelvis leukemi, vil kunne bekæmpes med celler fra vort eget reservelager, ligesom en lang række andre tilstande, ville kunne afhjælpes som nævnt ovenfor.

Overordnet set kan vi til det alt sammen spørge os, om dette i nogen som helst kristen eller religiøs forstand i det hele taget er uetisk?

Mener vi, livet er helligt?
Med hensyn til spørgsmålet om kloning af fostre, så vil et svar indebære en diskussion af spørgsmålet om, hvad vi forstår ved liv, og herefter: hvorledes vi mener, dette liv har ret til beskyttelse eller i hvilket omfang, det som selvstændigt liv er ukrænkeligt, måske ligefrem helligt?

LÆS OGSÅ
: Abort - tværreligiøst set

Besvarelsen af sådanne spørgsmål afhænger af, hvad man i forvejen mener om for eksempel retten til fri abort? Hvis man mener, at alt menneskeliv, fordi det er skabt af Gud og skabt i hans billede, er ukrænkeligt, så man altså også mener, at fri abort er både uetisk og forkert af skabelsesteologiske grunde, så må man naturligvis også være betænkelig over for kloning af fostre, der ikke tillægges mulighed for at blive et fuldt udfoldet menneskeliv med ukrænkelig integritet, som andre individer.

Har livet ikke formål i sig selv?

Men der er også det spørgsmål, hvis man mener, at skabelse udelukkende er bestemt for Gud, så gør vi mennesker os skyldige i en stor synd og i blasfemisk adfærd, bare ved at tænke i sådanne baner, hvor man vil klone fostre, eller udelukkende vil sætte et foster i verden af hensyn til, at et andet individ vil kunne bruge dette fosters stamceller til egne formål -så altså liv sættes i verden/skabes, uden at det liv har et formål i sig selv selv/har selvstændig ret til liv.

Man kunne jo godt tænke, at et menneske ville gå ind for kloning af den religiøse grund, at mennesket var skabt i Guds billede, og derfor kan vi også sådanne ting, men samtidig ville være imod at det rent faktisk i en konkret situation skete. Netop ud fra det hensyn, at alt menneskeliv er ukrænkeligt, fordi Gud i sidste ende har skabt det, eller elsker ethvert menneske - fordi vi kan læse i Det Nye Testamente, i Johannes 1. brev, at Gud elsker os, og at han har elsket os først. Og ud fra næstekærlighedsbuddet i hvert fald må slutte, at når det er os påbudt at elske næsten, forstået som ethvert menneske, vi møder, så kan det ikke være rigtigt, at vi skal have lov til at bruge menneskeliv som reservedele for andre mennesker og ikke rent faktisk elske dette liv for dets egen skyld.

Vi kan ikke være med som kristne
Jeg vil mene, at vi overordnet som kristne kan sige, at vi ikke kan gå med til noget, hvor menneskeliv kun bliver frembragt og lever for et andet væsens skyld. Ethvert menneskeliv er ukrænkeligt og til for sig selv over for Gud. Så meget kunne vi nok blive enige om. Men det kniber jo så, når vi skal definere, hvad et menneskeliv er.

Her løber vi ind i den samme diskussion, som ved spørgsmålet om den frie abort: her siger tilhængerne, at vi simpelthen har vedtaget først at opfatte det nye liv inde i moderen, som et fuldgyldigt menneske efter et vist antal nærmere vedtagne uger efter undfangelsen. Her kunne man jo sige, at er man enig i den opfattelse, at det først er et rigtigt menneskeliv efter den eller den uge, så kan man jo også gå ind for at benytte fostre til det ene eller andet og stadig bevare en etisk holdning, der siger: at et menneskeliv er ukrænkeligt.

Jeg selv vil nok mene, at min kristne tro byder mig at mene, at allerede ved undfangelsen begynder menneskelivet. For i det, at Gud har skabt mennesket, ligger der, at det jo må være fra begyndelsen og ikke sådan, at det enkelte væsen først efterhånden vokser til at være det, som det fra skaberens hånd var tiltænkt at være nemlig et menneske.

Ole Buchardt Olesen er sognepræst i Gilleleje.