Synspunkt

Debatten om kønsopdelt svømmeundervisning er ikke ny

Svaret på spørgsmålet om effekten af tilbud om kønsopdelt undervisning findes naturligvis ikke ved at spørge politikere og debattører – heller ikke når det gælder svømmeundervisning – men ved at spørge dem, der har erfaringer på dette område, mener interreligiøs konsulent Mogens Mogensen.

I debatten om kønsopdelt svømmeundervisning går bølgerne så højt i svømmebassinet, at det kan være svært at bevare overblikket, men debatten er ikke ny. Tilbage i 2012 var Venstres Pia Allerslev fortaler for tilbuddet om kønsopdelt undervisning, skriver interreligiøs konsulent Mogens S. Mogensen

I debatten for eller imod visse kommuners tilbud om kønsopdelt svømmeundervisning, det vil sige svømmeundervisning kun for piger, går bølgerne så højt i svømmebassinet, at det kan være svært at bevare overblikket. Men en vej frem mod et overblik kunne være at stille skarpt på integrationsperspektivet. Fremmer disse tilbud til kønsopdelt svømmeundervisning integrationen, eller skader de integrationen af piger med indvandrerbaggrund?

Integration handler om at blive integreret i det danske samfund, at blive aktiv deltager i samfundet og tilegne sig samfundets grundlæggende værdier. Svømmeklubben er en del af det foreningsliv i civilsamfundet, som vi gerne vil, at indvandrere skal deltage i.

Her må vi så rejse spørgsmålet, om hvorvidt visse kommunalt støttede svømmeklubbers tilbud til piger, om at de kan få svømmeundervisning i svømmehaller, uden at der er drenge eller mænd til stede, på langt sigt fremmer deres deltagelse i svømmeklubberne?

På den ene side kunne man forestille sig, at alternativet til deltagelse i den kønsopdelte svømmeundervisning var, at de aldrig fik lov at komme med i svømmeklubben. På den anden side kunne man også forestille sig, at hvis pigerne kom ind i svømmeklubben på de særlige betingelser, at de ikke skulle være sammen med drenge eller mænd, så ville de aldrig blive fuldgyldige medlemmer af svømmeklubben.

Debatten om kønsopdelt svømmeundervisning er ikke ny. I 2012 gjorde Venstres børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev sig til talsmand i Berlingske for netop tilbuddet om kønsopdelt svømmeundervisning: ”Forhåbentlig kan vi lokke nogle af de kvinder, der normalt ikke kommer i svømmehallen, til at være fysisk aktive og ændre ved opfattelsen af, at det ikke er at udstille sig selv, hvis man kan tage en tækkelig badedragt på. Måske kan vi kun lokke de her kvinder i svømmehallen, hvis det er kønsopdelt”.

Trods integrationsminister Inger Støjbergs (V) kritik af tilbuddet, holder Pia Allerslev den dag i dag fast ved sit oprindelige standpunkt. Hun udtaler til Jyllands-Posten: ”Vi må spørge os selv om, hvad alternativet er. For hvis de bare sidder derhjemme i et miljø, hvor deres fædre fastholder dem i gamle kønsmønstre, bliver de aldrig integreret. Vi kan se, at det rent faktisk er en succes, når unge indvandrerkvinder kommer ud i foreningslivet, fordi det giver dem en mulighed for at gøre oprør mod det udanske miljø, de kommer fra.”

Med tilegnelse af samfundets grundværdier hører ved integration i Danmark en tilegnelse af ligheden mellem kønnene og det dertilhørende naturlige samspil mellem kønnene. Fremmes indvandrerpigers og -kvinders lighed i forhold til drenge og mænd ved at give tilbud om kønsopdelt svømmeundervisning, eller har det den modsatte effekt?

For tilbuddet taler, at piger på denne måde har større chance for at få lov til at forlade hjemmet og bevæge sig ned i svømmehallen og der sammen med andre piger lære en kompetence – at begå sig i vand og at svømme – som ellers kun drenge har mulighed for at tilegne sig. Det kunne måske være med til at styrke pigernes selvværd og følelse af ligeværd.

Imod tilbuddet taler, at en kønsopdeling kunne signalere til pigerne og deres omverden, at piger og drenge, mænd og kvinder ikke er lige, at de hører til hver sin verden og ikke skal spille sammen i en fælles verden.

Kønsopdelt undervisning generelt er heller ikke en ny sag. I 2014 gjorde Venstres folkeskoleordfører Karen Ellemann sig på kommunen.dk til talsmand for, at man i højere grad skulle satse på kønsopdelt undervisning ”så der tages højde for både de superaktive drenge og de stille piger”. Det var SF’s ligestillingsordfører Özlem Cekic absolut ikke enig i og udtalte til Ekstra Bladet: ”Det er en fantastisk trist udmelding. Det hører ingen steder hjemme, at vi skal til at dele folk op i køn. Selv Tyrkiet er gået væk fra det!”

Svaret på spørgsmålet om effekten af tilbud om kønsopdelt undervisning findes naturligvis ikke ved at spørge politikere og debattører – heller ikke når det gælder svømmeundervisning – men ved at spørge dem, der har erfaringer på dette område.

Men det ville efter min mening højne kvaliteten i debatten, hvis man skruede lidt ned for de ophidsede følelser og i stedet for skruede meget mere op for sagligheden. Det kan man gøre ved at argumentere for og imod tilbud om kønsopdelt svømmeundervisning ud fra målene for integrationspolitikken – og i den forbindelse inddrog de erfaringer, som folk på området har.

Mogens S. Mogensen er interreligiøs konsulent. Du kan læse flere af hans indlæg på hans egen blog, hvor også dette indlæg er hentet fra.