Koranen beskriver Paradis og Helvede metaforisk

En bog, men flere læsninger. Mest almindeligt mener man inden for islam, at Helvede er et fysisk sted, men der er også nogle, som mener, at stedet kan forstås som en sindstilstand. Helvede er dermed ikke for den ene, hvad det er for den anden. Foto: KÜRSTEIN BENJAMIN/ritzau

I islam er der forskellige syn på, hvad Helvede er. Almindeligvis har man tænkt, at Himmelsen og Helvede skulle opfattes som fysiske verdener. Men måske kan Himmel og Helvede også tilnærmelsesvis opfattes som sindstilstande i det kommende liv

Forestillingen om Helvede bliver i disse dage taget op til revison i Dendanske Folkekirke. Blandt andet har biskop Jan Lindhardt givet udtryk for, at Helvede skal opfattes symbolsk - som en tilstand i dette liv. Derfor afviser han den gængse forestilling om Helvede, hvor det betragtes som et fysisk sted, man kommer hen efter døden.

I islam er der forskellige synspunkter om forestillingen om Helvede. I den mest udbredte forestilling opfattes Paradis og Helvede som en fysisk verden (som den vi kender her på jorden). F.eks. er Paradis ifølge denne opfattelse en stor have med smukke træer, hvor floder strømmer med mælk og honning. I modsætning til denne forestilling er der muslimer, der mener, at Paradis og Helvede har en åndelig karakter frem for en fysisk. De mener, at de steder, hvor Koranen beskriver Helvede eller Paradis, skal opfattes metaforisk, hvorfor disse to størrelser ikke har en fysisk form. Islams Ahmadiyya Menighed er blandt andet fortaler for denne forståelse af Paradis og Helvede.

Hver mand har sin egen Himmel og eget Helvede

For at forstå Islams Ahmadiyya Menigheds opfattelse af begrebet Paradis og Helvede er det vigtigt at tage udgangspunkt i den åndelige udvikling, som sjælen gennemlever i dette liv.

Islams Ahmadiyya Menigheds grundlægger Hazrat Mirza Ghulam Ahmad har fremsat sit synspunkt om menneskets åndelige liv over for det fysiske i sin afhandling "The Philosphy of the Teachings of Islam". Ifølge ham vil livet i det kommende ikke være af fysisk form, men åndelig. Hvis vort liv tilbringes i hengivelse til Guds vilje, vil vore fysiske tilbøjeligheder gradvist blive forældede og tilpasset til at nyde de åndelige glæder. Hvis man ikke har vænnet sin sjæl til disse åndelige glæder, vil nærværet med dem blive helvede for den.

Det er derfor op til ethvert individ at skabe sit eget Helvede eller sit eget Paradis. Helvede er således ikke et sted, hvor Gud senderén hen, men det er en naturlig konsekvens af ens egne handlinger. I overensstemmelse med dets egen tilstand vil ethvert Paradis være forskellig fra andres, og ethvert Helvede vil være forskelligt fra andres, selvom de synes at befinde sig i samme tid og rum i ikke-fysiske dimensioner.

Himmel og Helvede kan således tilnærmelsesvis opfattes som sindstilstande i det kommende liv. Hvis vi har udviklet en himmelsk sjæl, vil vi også allerede begynde at mærke det i dette liv - og tilsvarende med helvede.

Det er vigtigt at fastslå, at det kommende liv vil være i form af dimensioner, som vi ikke er bekendt med i dette liv. De vil dog føles endnu mere virkelige, og sanseindtrykkende af enhver art vil være meget stærkere på grund afudviklingen af en finere sjæl.

Så hvor vor ven Jan Lindhardt tilsyneladende kun forholder sig til Helvede, vedrører det islamiske synspunktogså Himmelen. Og ja, de starter som tilstande i dette liv, men de fortsætter i det kommende.

Islam gør det yderligere klart, at Paradiset er evigt, men Helvede er midlertidigt. Efterhånden som Helvedes beboere har overstået konsekvenserne af deres handlinger og er blevet reformerede, vil de overgå til Paradiset. Guds retfærdighed og nåde tillader ikke, at en begrænset mængde ugerninger (som det jo altid vil være uanset mængden), modsvares med en straf, som er ubegrænset!

Med hensyn tilen eventuel reformering af disse synspunkter i islamer det selvfølgelig ikke op til mennesker at reformere Helvede. Himmel og Helvede ændrer sig jo ikke på den måde, bare fordi vi beslutter os for det. Synet på dem derimod og den indsigt, vi får gennem forståelsen af Koranen og Profetens traditioner, kan godt variere gennem tiden. Og den islamiske 'reformation' har ifølge min forståelse allerede fundet sted gennem førnævnte Hazrat Ahmads komme. Han var en reformator inden for islam, som genindførte islams oprindelige visdom fra Profeten Muhammads tid. Ovennævnte syn på himmel og Helvede er også et resultat af hans forståelse af Koranen og Hadith.

Naimatullah Basharat
imam