Ateisme er et livssyn på lige fod med religion

Det er tankevækkende, at Ateistisk Selskab har mulighed for at gennemføre en buskampagne med sloganet "Hvorfor tro på en gud?", fordi de netop ikke er et trossamfund, skriver Robert Bladt

Spørgsmålet "hvorfor tro på en gud?" er ikke mit, men stammer fra en kampagne, Ateistisk Selskab rullede ud med Movias busser i september i år.

På en anden reklame stod: ”Hvorfor koster tro noget?” og der blev henvist til hjemmesiden Tænkselv.dk. Min første tanke var, at en kirke eller religiøs organisation måtte stå bag kampagnen.

Men jeg burde have vidst bedre. Movia har jo en politik, ifølge hvilken de ikke tillader religiøse reklamer eller budskaber på deres busser.

Går man ind på den tilknyttede hjemmeside, bliver troen på en gud sammenlignet med tro på julemanden. Folkekirken kritiseres for sin forvaltning af statslige midler.

Og siden rummer en direkte opfordring til at melde sig ud af folkekirken. Alligevel er siden åbenbart ikke krænkende for personers religiøse overbevisning ifølge Movia.

Det vender vi tilbage til. I sommers deltog jeg i Folkemødet på Bornholm og lyttede ved den anledning til formanden for Humanistisk Samfund, som argumenterede for, at Humanistisk Samfund burde anerkendes som et livssynsfællesskab på lige fod med religiøse trossamfund.

Det ville nemlig åbne for, at Humanistisk Samfund kunne få vielsesmyndighed og begravelsesmyndighed og udforme ritualer for livsovergange med samfundsanerkendelse.

Der er uden tvivl forskel på den strategi Ateistisk Selskab og Humanistisk Samfund anlægger for at udbrede en ateistisk virkelighedsforståelse.

Men det er dog tankevækkende, at Ateistisk Selskab har mulighed for at gennemføre en buskampagne, fordi de netop ikke er et trossamfund, mens Humanistisk Samfund argumenterer for, at ateismen er et livssyn på lige fod med religiøse fællesskaber.

Jeg overraskes i øvrigt over, hvordan jeg får mere og mere til fælles med de ateistiske fortalere. Ateistisk Selskabs buskampagne kunne være bestilt af KFS - uden én eneste ændring af busreklamerne eller hjemmesidens navn.

Hjemmesiden ville dog have set anderledes ud. Jeg er fuldstændig enig med Humanistisk Samfund i, at ateismen er et livssyn på lige fod med de forskellige religioner.

Jeg kan såmænd nogle gange føle, at jeg er mere på bølgelængde med ateister, når vi drøfter tro og livssyns-spørgsmål end med moderne teologer.

I moderne teologi bliver gudsbegrebet nogle gange omtolket til ”det, der sker imellem os” eller tro bliver udelukkende til ”en følelse af afmagt og afhængighed”. Her er jeg dog mere fælles med ateisten om, hvad ordet Gud dækker over. Her taler vi om noget personalt uden for mig selv.

Vi er på en måde enige om, hvad det er, vi henholdsvis tror og ikke tror på. Om end mit gudsbillede ligger milevidt fra det, der beskrives på hjemmesiden www.tænkselv.dk.

Men tilbage til Movia-reklamerne. For Movia godkender ikke en hvilken som helst reklame på deres bussider. Pinsekirken Hillsong Church fik ifølge Kristeligt Dagblad i 2014 afslag på at køre en påskekampagne på Movias busser med en tilhørende hjemmeside.

Hjemmesiden havde ifølge Movia et religiøst budskab. Men Ateistisk Selskab måtte godt advare imod religion og opfordre til at vende al religion ryggen. Det er åbenbart hverken krænkende eller stødende.

Movia er ikke ene om at tænke og handle ud af religionsforskrækkelse. I KFS møder vi på nogle af landets studiesteder en negativ forskelsbehandling af os som religiøs organisation. Man har lettere ved at sætte rammer for politiske ideologier.

Og mens kommercielle reklamer for udvekslingsophold og drukrejser nogle steder præger gymnasiernes opslagstavler, bliver de religiøse plakater samme sted revet ned eller forbudt.

Det fortæller om et samfund, hvor vi er dårlige til at drøfte livssyns-spørgsmål. I virkeligheden burde det være en forpligtelse for os alle. At gøre rede for, hvad vi tror og mener.

Det er både vigtigt for os personligt, fordi vi er mennesker, der søger spørgsmål på alle de store 'hvorfor', vi møder. Men det er også vigtigt for os som samfund.

Hvis nogle livssyn undertrykkes og der er for få fora for og anledninger til at drøfte livssynsspørgsmål, risikerer vi at få et samfund præget af mistænkeliggørelse og frygt. Der skal med andre ord være plads til mening og plads til tro.

Derfor skal Ateistisk Selskab have tak for sin kampagne. Lad os få drøftet livssynsspørgsmålene. Lad da blot Humanistisk Samfund få anerkendelse som livssynsfællesskab og vielsesret.

Men lad os også få slået hul på mistænkeliggørelsen og berøringsangsten over for religiøse livsanskuelser.

Robert Bladt er generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende og frimenighedspræst i Frimenigheden Broen, Vejle.