"Kristendommen løser ikke problemet med døden"

Kristentro betinget af dødsangst er som et tilbud fra mafiaen, man ikke kan afslå, skriver formand for Ateistisk Selskab Stinus Lindgreen

Den lutherske præst Magnus Nørgaard Sørensen (MNS) har her på religion.dk skrevet et indlæg om, at hans Gud også er ateistens Gud og kan frelse os. Det er et tilbud, jeg med glæde må afslå. Der er lige så mange kristne guder, som der er troende kristne, men MNS Gud er bestemt ikke tiltalende. Han minder mest om en totalitær hersker med al den snak om frygt, skyld og straf.

Der er ingen gode argumenter for at være kristen
MNS forklarer, hvorfor han er kristen, men han begår en fejl, hvis han ønsker at tale til ateister: Han glemmer, at for os er Bibelen blot en bog skrevet af mennesker, så der er ikke meget vægt i argumenter, der henter deres begrundelse her.

MNS forveksler også ønsketænkning med sandhed. For MNS virker det måske rarere med en dømmende Gud, men det afgørende må være: Passer det? En idé kan virke nok så tillokkende, men det gør den jo ikke sand. Jeg har til dato ikke set nogle gode argumenter for at tro på guder, og derfor er jeg ateist.

Men hvad er så argumenterne? For MNS var det især dødsangsten, og han opfordrer os ikke-troende til at erkende vores dødsangst, der nærmest af nødvendighed fører til kristentro. Men selv om alle mennesker måtte lide af dødsangst, så betyder det jo ikke, at hans religion derfor er sand.

Jeg kan kun tale på vegne af mig selv. Jeg er ikke angst for døden, men jeg er meget glad for livet. Jeg har så meget at leve for, at jeg da gør, hvad jeg kan for at udskyde døden. I sig selv er døden jo ikke særlig skræmmende, da jeg jo per definition ikke er i stand til at opleve den. Så selv om jeg helst ikke vil miste livet, så frygter jeg ikke døden, når den en dag kommer.

Syndefaldet og opstandelsen er blot myter
Ifølge MNS er døden ikke naturlig, men skyldes, at Adam og Eva gjorde oprør mod Gud. Mener han det alvorligt?

Lad os antage det: Mennesket stammer fra et par skabt af Gud, som ikke adlød deres Herre, og derfor skal vi og alle andre dyr nu dø. I så fald kan jeg godt forstå MNS gudsfrygt. Jeg ville også tilbede Gud på samme måde, som man tilbeder enhver anden despot, der med et fingerknips kan udrydde dig og hele din slægt.

Men det er som bekendt ikke sandt. Alt levende dør, mennesket er en abe, der for ca. 6 millioner år siden skilte sig fra chimpansen, og som art er vi ca. 200.000 år gamle. Der findes ikke et enkelt par, der er forfædre til os alle, og de fleste religiøse ser da også historien som en myte.

Kristentroen renser ikke den dårlige samvittighed
Lad os antage, at MNS godt ved alt det og blot bruger historien allegorisk. I så fald giver hans argument ingen mening, for døden er en naturlig konsekvens af livet, og der er ikke tale om en straf. Det samme gælder historien om Jesu død og genopstandelse: Det skete jo ikke rigtigt.

Ifølge MNS frygter ateister Gud og er samvittighedsløse. Nej, vi tror bare ikke på guder, og vi er hverken værre eller bedre end troende. Men det er MNS, der mener, at hans synder er tilgivet ved henrettelsen af Jesus, og at tro på Gud kan rense den dårlige samvittighed. Jeg mener, at man selv må sørge for at bringe orden i tingene, og jeg finder det nedværdigende - både overfor en selv og overfor ens medmennesker - at mene, at man kan tørre det af på andre.

MNS mener, at kun kristendommen kan løse problemet med døden. Jeg mener, det er et trick: Hans tro skaber et problem gennem frygt, og derefter tilbydes den eneste løsning gennem troen. Som et tilbud fra mafiaen, man ikke kan afslå.

Jeg er ateist. Jeg har aldrig troet på guder, og MNS indlæg gør mig helt glad for, at der kun er tale om fantasi. Hellere det end at leve i en verden med en så totalitær gud.

Stinus Lindgreen er genetikforsker, formand for Ateistisk Samfund og panelist på religion.dk