Synspunkt

Kvindelige imamer er en nødvendig reform

Sherin Khankan, indehaver af Exitcirklen, Danmarks første og eneste samtalegruppe mod psykisk vold. Fotograferet i hjemmet ved Dragør.

I den nye moske med kvindelige imamer er vi optagede af viden og ikke af diskussisoner om køn, skriver initiativtager til FEMIMAM- Kvindelige imamer, Sherin Khankan

Kvindelige imamer er langt fra et nyt fænomen. I Kina (siden 1820) og Los Angeles (2015) findes rene kvindemoskeer med kvindelige imamer og i Spanien såvel som Toronto blev det fra 2005 muligt for kvindelige imamer at lede khutbaen såvel som bønnnen for kvinder såvel som mænd.

Amina Wadud holder den verdensomtalte fredagsbøn i New York i 2005 og i 2009 etableres Torontos Enhedsmoske, hvor kvinder og mænd på skift leder khutbaen og fredagsbønnen. I Sydafrika optræder kvindelige imamer allerede i 1995 og britiske muslimer oplever i 2010 en kvindelig imam lede fredagsbønnen.

Til efteråret åbner Danmarks første kvindemoske med kvindelige imamer centralt i København i en ejendom, der kan rumme op til 100 mennesker. Moskeen vil være åben for alle i forbindelse med gæsteforelæsninger, koranrecitation og koranmøder.

En imam kan oversættes med ”at stå foran” dels i bønnen men også i bredere forstand ”at stå foran” i forhold til at være rollemodel for en menighed og i forhold til at være sjælesørger og formidle islam i en større sammenhæng. En imam bliver ofte forvekslet med en sheikh- en lærd person i de islamiske videnskaber. Men imamer er ikke altid uddannede i islamiske videnskaber og derfor medfører det ofte problemer, når islam skal tolkes i en konkret sammenhæng. F.eks. hører vi ofte udtalelser der bunder i patriarkalske traditioner snarere end islamisk teologi.

I den nye komite FEMIMAM med kvindelige imamer stilles der krav til uddannelse, recitation af bøn, såvel som evnen til at fungere som sjælesørger dvs. evnen til at møde andre mennesker med rummelighed, åbenhed og uden at dømme.

For en imam er ikke kun en person, der leder bønnen for andre og holder khutbaen/ talen i moskeen hver fredag. Imam-ansvaret rækker langt udover moskeen og ud i samfundet. En imam er én, der skal være i stand til at ”oplyse” sin menighed med viden om islam, men også i kraft af sin evne til at vise omsorg og vejledning i svære situationer. Danske imamer er også med til at definere islam i Danmark og dermed delvist ansvarlige for hvorledes islam opfattes af den brede befolkning.

Kvindelige imamer vil kunne bidrage til at bryde med forestillingen om at islam er en kvindeundertrykkende religion og det vil være sværere for islamkritikere at fastholde deres billede af Koranen som havende en iboende undertrykkende essens, når de ser muslimske kvinder tage ordet med netop Koranen som frigørende referenceramme.

Den nye moske med kvindelige imamer er baseret på ideen om, at den, der har viden, bør tale og oplyse andre. Vi er således optaget af VIDEN og ikke diskussioner om køn eller hvorvidt kvinder bør lede bøn for mænd og kvinder. Bønnen handler om Allah- altings ophav. Bønnen er hævet over køn og skal netop træne os mennesker i at tilbede DEN ENE samt lære os at navigere i den mangfoldighed Allah har skabt.

Det vil sige, at bønnen er en daglig træning i og mulighed for at komme tættere på Allah og på vores medmennesker- dvs. at anerkende den mangfoldighed Allah/Gud har skabt heriblandt også den fremmede, naboen eller den vi ikke deler holdninger med.

Pointen er, at der ikke findes nogen omveje til Allah. Vejen til Allah går gennem medmennesket og den vej kræver en god portion rummelighed, tålmodighed, situationsfornemmelse, sensitivitet og ikke mindst interesse for hvad der er Vigtigt for den ”fremmede” og hvorfor. Således er de klareste tegn på, at et menneske bærer islam i hjertet netop venlighed og generøsitet. Med en arabisk term kalder vi disse dyder for ”ADAB” gode mannerer.

Når det er sagt- altså at vi fokuserer på viden og ikke køn, så får vi alligevel spørgsmålet: ”hvad kan kvinder som mænd ikke kan?” Svaret er ganske enkelt: Vi kan det samme, men kvinder har andre erfaringer end mænd, blandt andet fordi vi er i stand til at føde børn.

Jeg ønsker blandt andet et opgør med ideen om kønnene som komplementære størrelser og med ideen om, at kønnene har specifikke karakteristika, temperamenter og faste roller her i livet.

Kvindelige imamer vil måske i højere grad end mandlige imamer være optaget af centrale spørgsmål vedrørende kvinders rettigheder, som jeg også var inde på i min kronik i POLITIKEN 5. Marts 2015.
 
Kvindelige imamer vil levere nye fortællinger om islam i Europa og i særdeleshed de fortællinger som handler om kvinder i islam og reform. Der eksisterer et behov for at bryde det mandlige monopol på fortolkningen af Koranen og de dertilhørende mandlige narrativer om islam.

En nylæsning af Koranen indebærer for nogle muslimske kvinder et opgør med ideen om kønnene som komplementære størrelser, en kritik af polygami som legitim praksis, et større fokus på kvinders rettigheder teologisk såvel som politisk samt en afpolitisering af religionen med større fokus på Koranens spirituelle dybder.

Målet med kvindelige imamer er også at imødegå et nyt behov hos i den nye generation af unge muslimer i Europa.

Fredagstalen i den nye moske for kvinder med kvindelige imamer vil være inspireret af en modernistisk og sufiorienteret tilgang til fortolkningen af Koranen. Vi ønsker også at genoplive muslimske fortællinger og traditioner om store kvindeskikkelser i den islamiske historie. En af dem hedder Rabia al Adawiyya (717- 801).

Hun lagde sammen med andre muslimske lærde fundamentet for sufismen, islams spirituelle visdomslære.

Rabia al- Adawiyya er et eksempel på en udogmatisk kvindelig muslim, der lægger fundamentet for en ny vej for muslimer, som indebærer et opgør med tendensen blandt nogle troende til at opstille ultimative modsætningsforhold. Rabia al- Adawiyya siger følgende i sit opgør med absolutismerne:

Gud, hvis jeg stræber efter Dig på grund af frygt for helvede – brænd mig der! Hvis jeg stræber efter Dig på grund af ønsker om paradis – luk mig ude! Men hvis jeg stræber efter dig for Din egen skyld alene, så fornægt mig ikke din uendelige skønhed. Jeg bærer en lampe i den ene hånd og en spand vand i den anden: Med disse to ting skal jeg sætte ild til himlen og slukke ilden i helvede, så de rejsende til Gud kan rive forhængene til side og se det sande mål.” (Rabia al- Adawiyya)

Rabia al -Adawiyya, som er et kvindeligt forbillede for mange nutidige især sufimuslimer, har meget at tilbyde den nutidige generation af aktive muslimer i vesten, selvom hun ikke beskæftigede sig med muslimers situation som minoritet i vestlige samfund.
 
Digtet udtrykker bl.a. opløsningen af modsætninger. For at opleve den ultimative kærlighed til Gud er den enkelte nødt til at give slip på ideen om himmel og helvede som absolutte modsætninger. På samme måde er mennesket nødt til at give afkald på at definere og monopolisere sandheden, hvis det ønsker fredelig sameksistens og reform.

Retfærdighed og lighed kan ikke overleve i en patriakalsk struktur. Lighed skal sikres overalt også i den religiøse sfære som moskeen bl.a. udgør. Ideen om de fastlagte familieroller og komplemtaritet findes ikke i Koranen. Koranen taler om kønnene som ligeværdige partnere.

Termerne "hustru" eller "ægtemand" og den patriarkalske strategi findes ikke i Koranen og der er således ikke tale om fast etablerede roller i Koranen. Mænd og kvinder har begge pligt til at søge og formidle viden. Pointen er, at ideen om lighed og kønnene som ligeværdige partnere kommer indefra fra koranen og ikke udefra.

På samme måde argumenterer FEMIMAM i lighed med andre kvindelige imamer i verden for ideen om at kvindelige imamer er en legal del af den islamiske historie, tradition og islamiske teologi.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg selv ønsker en moske for alle - men i en skabelsesproces hvor intet endnu er fastlagt og alt skabes i fællesskab, er den enkelte nødt til at bøje sig for flertallet. Og hvis intentionen er at lytte til de behov som eksisterer blandt muslimer i Danmark så er det væsentligt at glemme sine egne behov. Man kan ikke være brobygger hvis man brænder broerne bag sig.

Pointen er, at det er muligt at skabe fundamental forandring uden at skabe splittelse. En kvindemoske med kvindelige imamer er første skridt på vejen mod at bryde mænds monopol på fortolkninger af islam. Det er første skridt på vejen mod tydelige kvindelige sjælesørgere, som kvinder kan henvende sig til.

Første skridt på vejen mod kvindelige omsorgsimamer på hospitaler og kvindelige imamer i fængsler. Første skridt på vejen mod mere fokus på kvinders rettigheder. Første skridt på vejen mod nye fortællinger om islam. Et skridt på vejen henimod den koraniske tanke om kvinder og mænd som spirituelle ligeværdige partnere.

Moskeen er stadig åben for alle under forelæsninger, koranrecitation, koranmøder mm. Men de få timer hver fredag er kvinder eksklusivt samlet alene. Det er muligt at agere i denne sammenhæng uden at gå ind for segregering. Det er vi flere, der gør. Der er intet formål i at stå alene med en ide. Ideer bliver kun til virkelighed i fællesskab og flertallet af dem, der meldte sig som aktivister for SAGEN vedrørende kvindelige imamer har ønsket en kvindemoske. 

At holde fast i mine behov ville være et udtryk for mit eget ego og ikke fællesskab. Det betyder ikke, at jeg ikke står inde for mit standpunkt om en moske for alle. Det er nemt at stå på sidelinjen og kræve urokkelighed. Anderledes er det at stå i ilden.
 
Et af målene er, at vi i fremtiden kan åbne en moske for alle med både kvindelige og mandlige imamer. Men ligenu har der vist sig at være et behov for en kvindemoske med kvindelige imamer.

Flere muslimske kvinder har udtrykt at de længes efter et rum som er deres, hvor de kan bede med andre kvinder, har frie udfoldelsesmuligheder, ikke skal defineres af mænd og har let adgang til samtaler med kvindelige imamer i forbindelse med juridiske, religiøse, eksitentielle og spirituelle spørgsmål og dilemmaer. Og til dem der forsøger at underminere den nye kvindemoske med kvindelige imamer og hævder at der kun er tale om en ” halvhjertet revolution” er der kun et at sige.

Kvindelige imamer vil uanset om der er tale om en kvindemoske eller blandet moske, revolutionere mænds monopol på offentlige fortolkninger af islam samt patriarkatet. SKAKMAT –patriarkatet, Kongen, sheikhen, shahen er udfordret. Vær hilset kvindelige imamer samt behovet for nylæsninger af Koranen.

Sherin Khankan
Religionssociolog, forfatter og leder af Exitcirklen.
Initiativtager til FEMIMAM- Kvindelige imamer.