Klassisk synspunkt

Leonard Cohens brudte Halleluja

73-årige Leonard Cohen optræder ved Glastonbury-festivalen. - Foto: BEN STANSALL Denmark

Med sangen 'Halleluja' ønsker Cohen at bekræfte en tro på livet - ikke på en formel, religiøs måde, men med entusiasme og med følelse. Synspunkt af Jesper Hougaard Larsen, præst og forfatter

Ifølge den canadiske sanger og poet, Leonard Cohen, har teologi samme forhold til ægte erfaring som pornografien har til elskov. Både indenfor teologisk/religiøs erfaring og indenfor pornografien findes ophidselse. Både teologien og pornografien er i stand til i al deres magtfuldhed at tilsidesætte det uvæsentlige og koncentrere sig om det egentlige.

Cohen er ikke kristen. Han baggrund er jødisk, men det er buddismen, han bekender sig til. Men han kender den jødisk-kristne historie og teologi og han bruger den flittigt i flere af sine sange gennem de sidste mere end 30 år.

For Cohen er sange og musik noget helt fundamentalt, det er som dagligt brød. Uden sangen og musikken går menneskelivet i stykker. Sangene og musikken må røre noget dybt og eksistentielt i mennesket, og det gør rigtig mange af Cohens sange og tekster. De handler om forhold i menneskelivet, der rører ved os. Hans stil er en unik blanding af henvisninger til gammeltestamentlige salmer og fortællinger, Zenbuddisme, Bob Dylan og ikke mindst til kærlighed og sexualitet. Han er inspireret af den jødiske filosof og teolog Franz Rosenzweig, den jødiske filosof Buber (jeg-du-filosofien) og ikke mindst er han inspireret af et levet liv med had og kærlighed, med fryd og smerte.

Cohen skriver selvfølgelig ikke salmer, men især én af hans sange, Hallelujah, har i dens forskellige udgaver været brugt i gudstjenestelige sammenhænge. Jeg har selv gjort det flere gange. Og det interessante er at den (og mange andre rocksange med eksistentielle og religiøse referencer) tager farve af det rum og den sammenhæng den synges/spilles ind i.

Cohen skrev Hallelujah over en længere periode, hvor han både slettede og skrev nye vers. Første originale version af sangen findes på CDen Various Positions (1984). Ved en koncert i 80erne sluttede Cohen sangen Hallelujah med at lyse den aronitiske velsignelse over publikum. Sangen i sig selv kan tolkes (og er blevet tolket) på mange måder, både religiøst og ikke-religiøst. Sangen er et glimrende eksempel på, hvordan Cohen hele tiden bevæger sig fra ét område til et andet. I starten af sangen er vi i Det gamle Testamente, hvor billedet af Kong David, der spiller til Herrens glæde. Men kongens magt brydes af Batseba, og historien fra 2. Samuels Bog kap. 11, bliver I Cohens sang udlagt sådan her:

Your faith was strong but you needed proof
You saw her bathing on the roof
Her beauty and the moonlight overthrew you
She tied you
To a kitchen chair
She broke your throne, and she cut your hair
And from your lips she drew the Hallelujah

I et senere vers knyttes Helligånden sammen med lidenskab og sexualitet på denne smukke måde:

And remember when I moved in you
The holy dove was moving too
And every breath we drew was Hallelujah

Men hvad siger Cohen selv om sangen? Hvad er det, han vil? Jo, han ønsker at bekræfte en tro på livet, ikke på en formel, religiøs måde, men med entusiasme og med følelse. Faktisk opfatter Cohen Hallelujah som en munter og glædelig sang. Og det kan jeg godt følge ham i, selv om lovprisningen af livet og kærligheden også indeholder et smerteligt halleluja. Læs blot Steffen Brandts oversættelse (fra CDen På danske læber, 2004):

Men baby du ved jeg har været her før
Jeg åbnede det vindue og lukkede den dør
Jeg boede her da jeg lærte dig at kende
Da jeg så dig marchere under flag og sang
Men kærlighed er ikke en sejersgang
Det er et vaklende og fortvivlet Halleluja

Et vaklende og fortvivlet Halleluja er i Leonard Cohens udgave "a cold and broken Hallelujah". Et koldt og et brudt Halleluja. Midt i smerten (kærlighed er ikke en sejersgang) kan mennesket alligevel udråbe sit menneskelige Halleluja (til livet, til verden eller til Gud!?).
Til slut i Steffen Brandts oversættelse hedder det:

Måske er der en Gud et sted
Men alt hvad jeg ved om kærlighed
Er hvordan man piner livet ud af sig selv.
Det her er ikke et klageråb
En udbrændt pilgrims sidste håb
Det er et koldt og det er et ensomt Halleluja
Jeg gjorde det bedste jeg ku gøre
Jeg ved ikk hvad jeg følte men jeg prøvede at røre
Jeg talte sandt, jeg kom ikke for at svigte
Og selvom alt gik galt, alt hvad jeg gjorde og sagde
Vil jeg stå foran Gud på den sidste dag
Med intet andet end et Halleluja

I Cohens tekst hedder det "I'll stand before the Lord of song" og ikke "vil jeg stå foran Gud en dag", som Brandt oversætter det. Det helt afgørende er dog, at lige meget hvad der er gået galt i livet, så er det muligt for mennesket at udbryde sit halleluja, fordi man gjorde det bedste, man kunne, fordi man ikke ønskede at svigte.

Jesper Hougaard Larsen, leder af Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense (www.fts-odense.dk ), præst for flygninge/indvandrere.

Udgav i 2006 bogen Liv og Lys rockpoesi, eksistens, religion hos C.V. Jørgensen og Steffen Brandt sammen med Anders Kjærsig. Se her

Foto: .