Lidelse er ikke tilfældig
Når fundamentet for vores liv knuses, så er det, at Gud viser sig at være det sande fundament, mener imam Naveed Baig
Hvor er Gud, når Pakistan oversvømmes og fire unge danskere mister livet på havet i Norge?I kristen tradition har man ofte forsøgt at retfærdiggøre Gud i spørgsmålet om lidelse (det såkaldte teodicé-spørgsmål).Men hvad er svaret på uskyldiges lidelse i islam?Imam Naveed Baig svarer:
Fakhrudeen Razi, teolog og filosof (død år 1210) mente, at Gud kun har skabt det gode, og at det onde blot er en nuance af det gode. Han argumenterer med eksempler fra den virkelige verden for at understøtte sin påstand.
F.eks. bliver ild brugt til forberedelse af mad, men det kan også brænde hånden. Medicin kan give helbredelse, men den smager ikke behageligt. Fordi Gud er skaberen af alt (både det gode og det onde) og vil det bedste for skabningen, har Gud lagt det onde ind, for at mennesker kan opleve det gode.
For hvis alt var godt, ville vi ikke vide, hvad det var at leve et liv i godhed og lykke. Lidelse er derfor ikke nødvendigvis noget ondt. Det kan være en blessing in disguise. Lidelse er et grundvilkår, som mennesker må lære at håndtere. Det vigtigste er, hvordan man reagere på lidelser - især andres.
Alt indeholder modsætninger
Alt i Guds skabning indeholder modsætninger. Modsætninger som lys og nat, sort og hvid, himmel og jord, had og kærlighed osv. er til for at give et indtryk af det enkelte element i forhold til det andet. Kosmos er skabt på et relationsorienteret fundament, hvor alt i universet er afhængig af hinanden.
Mennesker, dyr, vejret, planeter. Menneskets forhold til det usete er også relationsbaseret, og Skaberen er både fri fra menneskelige relationer og på samme tid også aktiv i skabningens væren og gøren.
Intet er tilfældigt
Kriser og lidelse er i deres natur personlige - i den forstand, at de prøver at sige noget til den enkelte. Det gør de, fordi der er en mening i alt hvad der sker i skabningen. Det behøver ikke at være det samme som at sige, at der er en mening med en bestemt hændelse, men at der er en mening i, det der er sket.
I den islamiske tankegang sker der ikke noget uden videre. Verden og det, der hænder i den, er skabt med en intention og mening, selvom mennesker ikke altid kan forstå eller rumme det.
Den eneste måde, hvor vi kan føle magtesløshed på er netop, når vi er sårbare. Det er, når kriser og lidelse rammer os. Når fundamentet bliver rokket og knuses, så er det, at Gud viser sig at være det sande fundament - betinget af, at man formår at identificere og forsone sig med denne Overmagt Gud.
Lidelse har en renselseseffekt
Lidelse og især sygdom (som også kan være en lidelse) har bl.a. en renselseseffekt i den islamiske forståelse. Nogle af de koraniske mestringsstrategier er:
Tålmodighed (Sabr)
Taknemmelighed (Shukr)
Standhaftighed (Istiqamah)
Selvransagelse (tazkiyyah)
Refleksion (fikr)
Ihukommelse (dhikr)
Det er altsammen kvaliteter, som Gud ønsker, at mennesker skal tilegne sig. Derfor er det også de samme kvaliteter, muslimer bruger og minder hinanden om, når de bliver ramt af krisesituationer.
Formålet med disse er at opnå en optimal hjertetilstand - i koranisk sprog, et fredfyldt hjerte. (Qalbun Saleem).
Naveed Baig er hospitalsimam og panelist ved religion.dk.