Lur mig, om ikke jeg skal se et afsnit eller to af Jul i Valhal

Selv fejrer jeg jul med så få kristne elementer som muligt. Ingen kirkegang og ingen engle på træet. Men nisser, julefrokoster, julebukke og andre hedenske ting er en stor del af min hverdag i december måned, fortæller asatroende Martin Franck. Foto: Privatfoto

Julekalenderen er et godt afsæt for at undersøge vores gamle kulturarv nærmere, mener Martin Franck, formand for asa- og vanetrossamfundet Forn Sidr

I morgen ruller første afsnit af TV2s julekalender Jul i Valhal henover skærmen i tusindvis af danske hjem. En begivenhed, som ikke kan undgå at have stor indflydelse på vores decemberarbejde i Danmarks største asa- og vanetrossamfund, Forn Sidr.

Allerede for fem-otte uger siden mærkede vi stor interesse fra studerende og interesserede, som ønskede at vide mere om den tro, som vi havde for 1000 år siden. Vi kan tydeligt mærke, at antallet af henvendelser er steget, efter det blev almindelig kendt, at TV2 ville genudsende Jul i Valhal i år.

Personligt må jeg indrømme, at jeg generelt er blevet for gammel til at se julekalender og har derfor ikke tidligere set Jul i Valhal, men lur mig, om ikke jeg får sneget et afsnit eller to ind i år, nu hvor julekalenderen har en særlig tilknytning til vores trossamfund.

Derfor har jeg også svært ved at svare, når jeg på forhånd bliver spurgt, hvordan jeg har det med Jul i Valhal.

De gamle skikke har stor underholdningsværdi

Den første tanke der dog slår mig, er den positive tanke, at en julekalender ikke nødvendigvis skal være med udelukkende kristent indhold. I et samfund som vores skal der være plads til at være forskellige, og det gøres ikke ved kun at publicere julekalendere fra én religion.

Selvklart er kristendommen den officielle statsreligion og dermed den, vi har opbygget vores julekalendertraditioner på over de sidste 50 år, hvor julekalendere er blevet vist for børn.

Men juletraditioner i sig selv er i mange tilfælde ældre end de snart 1000 år med kristendom. Derfor synes jeg, det er en fantastisk idé, at inddrage de gamle skikke i en julekalender i dag. En af de bedste grunde til at gøre det, synes jeg, er den undervisningsværdi, der er i det.

Nordisk mytologi i ren form ikke julekalenderegnet

Måske er myterne ikke helt nøjagtige, og hovedpersonerne har højst sandsynligt aldrig været nævnt i nogen ældre tekster, men skabelonen af gudeverdenen er der, og det er i sig selv nok til at vække nysgerrighed for dem, der gerne vil lære noget.

For hvem var de guder egentlig? Er det bare noget, TV2 har fundet på, eller ligger der noget dybere? Der skal ikke stilles mange spørgsmål, før man løber ind i hundredevis af gamle vers og myter fra den nordiske mytologi, som kan være rigtig spændende læsning. Så uanset hvad, er julekalenderen et godt afsæt for at undersøge vores gamle kulturarv nærmere, trods de fejl og kosmetiske ændringer TV2 må have lavet i mytologien.

Loke med rockguitar?

Selvklart har TV2 været nødt til at lave ændringer i historien og tilføje en del, for at få det hele til at passe. Jeg tror ikke, den nordiske mytologi i sin rene form havde været velegnet som familiejulekalender i 24 afsnit. Men de grundlæggende ideer er der.

De primære guder, som også vi asatro benytter mest, er til stede i TV2s fortolkning. Måske i en lidt karikeret udgave, der gør guderne mere spiselige for den primære målgruppe, børnene, men dog som den grundfigur, de er.

Der skal heldigvis ikke meget fornuft til for at regne ud, at det nok ikke er TV2s udgave som tusindvis af danskere bygger deres tro på. Jul i Valhal er jo først og fremmest underholdning i 24 afsnit. Vi må derfor forvente, at der forekommer kosmetiske ændringer.

Et godt eksempel er Lokes Rapsody, hvor en meget moderne elguitar sniger sig ind og gør den gamle gud til en rockstjerne. Hvilket ikke nødvendigvis er forkert. Måske bruger gud også iPhone, hvem ved?

Men det distancerer i alt fald julekalenderen en smule fra det gudebillede, vi har, og den måde, vi opfatter guderne på. Det kan også være anledning til en forkert opfattelse af, hvor nuanceret vores livssyn kan være, og hvor mange elementer der er i den nordiske mytologi, udover guderne.

Så måske kan man tale om, at julekalenderen er misvisende i forhold til, hvordan vi asatro anskuer verden, men hvis man søger en måde at anskue verden på, bør man måske også kigge et andet sted end en julekalender.

De fleste asatro læser ikke myterne bogstaveligt

For os Asatro er der en stor del, udover gudebilledet, som udgør, hvordan vi lever og anskuer verden. Guderne er hovedpersoner i de myter, der lægger basis for vores livsanskuelser. Hvordan både guder og myter tolkes, er meget op til det enkelte medlem.

De fleste læser ikke myterne bogstaveligt og kan derfor sagtens kombinere Big Bang med en teori om, at guderne vil pålægge dig byrder, hvis du er en byrde for andre. Helt personligt er jeg ikke af den overbevisning, at den nordiske mytologi kan give mig svaret på, hvordan verden blev skabt, eller hvad himlen er bygget af. Det synes jeg, videnskaben gør en glimrende indsats for.

Men myterne kan fortælle mig, hvordan det er klogest at agere som menneske, de kan fortælle mig, at mine handlinger har en konsekvens, og at livet ikke altid er retfærdigt. Ting, der stemmer meget godt overens med det liv, jeg fører til hverdag, så det ikke er noget, man påtager sig en gang om ugen, når man skal være religiøs.

Asatroen er mit hjem

Derfor var der for mig tale om at finde hjem til asatroen, fordi det var en livsanskuelse, der passede direkte ind i den anskuelse, jeg selv var kommet frem til, og derefter en anskuelse, der kunne bidrage med så meget mere til min tilværelse. Derudover er der bestemt også tale om en religion, vi som danskere kan relatere særligt til. Asatroen har afgjort været meget koncentreret omkring Skandinavien, og det er derfor en religion, ikke mange andre i verden har.

Omkring den højtid, som Jul i Valhal er bygget op omkring, nemlig julen, kan vi som asatro ikke rigtigt tillade os, at synes, det er blasfemi, da langt det meste af højtiden jo også er vores egen. Vi kalder det godt nok vintersolhverv, Yule eller Jól. Men festen med grisen i midten og de store mængder alkohol, det kan ikke umiddelbart siges at være et kristent påfund.

Selv fejrer jeg jul med så få kristne elementer som muligt. Ingen kirkegang og ingen engle på træet. Men nisser, julefrokoster, julebukke og andre hedenske ting er en stor del af min hverdag i december måned. Lige så vel som at jeg sagtens pynter op og gør en højtid ud af det, for det ER en højtid og jeg har ikke noget imod at dele den.

Martin Franck er formand for asa- og vanetrossamfundet Forn Sidr.