Synspunkt

Sikh: Lyset vil altid triumfere over mørket

Ser man nærmere på sikhismens interne organisering og filosofi, vil man hurtigt opdage, at lys og mørke er selve udgangspunktet for Guru Nanaks lære, skriver formand for Sikh Ungdom Satnam Singh. Her ses indiske sikhiske pilgrimme på vej til Lahore i Pakistan for at ære og mindes Baba Guru Nanak, sikhismens grundlægger. Foto: AP/K.M. Chaudary

Lys og mørke går hånd i hånd, og det ene kan ikke eksistere uden det andet. Men i sidste ende vil lyset altid triumfere over mørket, skriver cand.mag og formand for Sikh Ungdom Satnam Singh

Lys og mørke, godt og ondt, spiritualitet og politik, synd og dyd.

Modsætningerne er mange, og sikhismens filosofi er bygget op omkring de forskellige modsætninger, som kendetegner verdenen. Sikher har netop fejret højtiden Diwali, også kaldet Bandi chorr, hvor man tænder levende lys i mørket.

For sikher er dagen et paradoks, hvor man på den ene side fejrer en spirituel og åndelig højtid og på den anden side yder støtte til konkrete og oftest politiske projekter, som eksempelvis arbejder med menneskerettigheder. For sikher er der ingen modsætning mellem disse ellers modsatrettede koncepter.

Diwali er lysets triumf over mørket

Diwali er en højtid, der fejres af alle større folkeslag i Indien. Det er en symbolsk fejring af lysets sejr over mørket. Dagen har dog en særlig og unik betydning for sikher. For sikher markerer denne dag to fænomen, nemlig lys og mørke.

Ser man nærmere på sikhismens interne organisering og filosofi, vil man hurtigt opdage, at lys og mørke er selve udgangspunktet for sikhismens stifter, Guru Nanaks, lære. Ordet ’gu’ betyder mørke, og ’ru’ betyder lys. Ordet guru refererer derfor til det mørke, der bliver fordrevet af lyset. I en sikhisk kontekst er det en metafor for uvidenhed kontra oplysning, handling kontra passivitet, sjælen kontra materien og så videre.

Ligesom Ying og Yang referer til to modsatte poler, der begge er i sameksistens og konflikt på samme tid, er ordet guru et udtryk for det samme. I sidste ende vil lyset altid triumfere over mørket. Sikhers foretrukne mantra er Vahiguru, som kan oversættes til ”Lovpriset være det lys, der fordriver mørket’. På den måde mediterer sikher over lyset med håbet om at fordrive mørket i sig selv.

Politik og spiritualitet

Traditionelt bruges ordet ’diwali’ dog ikke blandt sikher. I stedet bruges betegnelsen Bandi chorr, som betyder frigiveren eller, den der forløser. Bandi chorr refererer til en historisk hændelse fra starten af 1600-tallet. På denne dag blev sikhernes sjette guru, Guru Hargobind (1595- 1644) løsladt efter mere end 2 års fangenskab af myndighederne.

Da myndighederne ikke kunne bevise deres anklager imod ham, besluttede de sig for at befri ham. Sikherne fejrede deres gurus genkomst ved at tænde levende lys i samtlige templer og herved markere, at de mørke tider uden guruen var ovre.

Bandi Chorr dagen er en fejring, der finder sted i efteråret, oftest oktober. I foråret omkring april har man Vaisaki. Disse to højtider bliver set som tvillingefejringer, og hvor førstenævnte finder sted, når dagene begynder at blive mørke, så finder sidstnævnte sted, når dagene begynder at blive lysere. Historisk set har man derfor også forbundet de to højtider. Begge højtider tiltrækker store forsamlinger af sikher i Amritsar hvert halve år.

Igennem 1700- og 1800-tallet brugte man de to højtider som et værktøj til at skabe udvikling i det større sikhiske fællesskab. Sikher fra hele subkontinentet mødtes til Bandi Chorr i oktober og lagde planer for udvikling for det næste halve år. Dette kunne eksempelvis være i forhold til, hvordan man kunne forbedre sikhernes situation, håndtere udfordringer og trusler og opbygge institutioner. Et ansvar blev uddelegeret til hver enkelt sikh, og når han vendte tilbage til sin egen stat eller by, gik han i gang med at løse den opgave, han havde fået. Det kunne være alt fra opbygning af lokale Gurdwara templer, opbygning af skoler, opbygning af lokalt militært til selvforsvar, forbedring af infrastruktur, hospitaler eller undervisning i musik og salmer.

Et halvt år efter til Vaisaki, når sikher igen mødtes i store forsamlinger, fulgte man så op på, om man havde nået sine mål. Og man lagde derefter planer og strategier for nye aktiviteter, der skulle opnås til næste Bandi chorr. Et slags nytårsforsæt.

Disse halvårlige møder var i slutningen af 1700-tallet med til at indlede sikhernes gyldne æra, hvor de udmærkede sig inden for litteratur, kunst og statsopbygning. På den måde forsøgte sikherne at skabe en proaktiv, målrettet og resultatorienteret menighed, som centrerede deres virke omkring vekselvirkningen mellem lys og mørke. Begge går hånd i hånd, og det ene kan ikke eksistere uden det andet. Men i sidste ende vil lyset altid triumfere.

Satnam Singh er cand.mag, debattør og formand for Sikh Ungdom