Lysunderet i Gravkirken
PSKE: Fra selve den sten, hvor Jesus l, udgr der et udefinerbart lys - Niels Christian Hvidt skriver om lysunderet i Gravkirken
Ogs i r pskelrdag fandt lysunderet sted i Gravkirken i Jerusalem. Her beretter den katolske forsker om baggrunden for underet og den betydning, det har for tusinder af troende. Ls flere indlg om psken i vores store pske-tema.
Pskelrdag samles troende i store skarer i Gravkirken. For p denne dag kommer der ild ned fra Himlen og stter ild til lamper i kirken! Denne ceremoni, omtalt i en af de mange beskrivelser af pilgrimmes pskerejser til Jerusalem, er gentaget uden afbrydelse r efter r og bres af det stadigt uafklarede forhold, at "Den Hellige Ild" spontanantnder slukkede stearinlys og olielamper i kirkerummet. Uden for den ortodokse kirke er underet s godt som ukendt. De ortodokse kristne fejrer derimod hndelsen som et af de strste undere og ser i det Herrens fortsatte pmindelse om sin opstandelse fra dden. Underet tilskrives identitetsskabende vrdi for hele den ortodokse kristne verden.
Lysunderet har fundet sted rligt i mindst 1200 r, p samme tid, p samme mde og p samme sted. Det bliver ved at drage stadig voksende menneskeskarer til Jerusalem, flere og flere fra de tidligere stlande, kun begrnset af den fortsatte konflikt i omrdet. Ceremonien, der danner ramme for lysunderet, er en af de ldste ubrudte kristne ceremonier, vi kender. Kilder fra r 800, muligvis endda omkring r 400, ja, iflge ortodokse teologer fra r 200, beskriver underet og de ceremonier, der omgiver det.
Underet sker pskelrdag. P denne dag er Gravkirken fyldt af mennesker. Skal man gre sig hb om at komme ind i den, skal man regne med at st i k i fem til seks timer. Selve miraklet sker frst omkring kl. 14, men allerede omkring kl. 11 er kirken en kogende gryde. Kl. 13 baner en delegation af de lokale magthavere sig vej gennem masserne, anfrt af det lokale politi, der i stort antal er til stede i Gravkirken for at srge for, at der ikke opstr uroligheder. Der skal vre tale om uvildige embedsmnd, og formlet med deres tilstedevrelse er at symbolisere romerne p Jesu tid. I evangelierne kan man lse, at romerne kom og forseglede Jesu grav, for at disciplene ikke skulle komme og stjle hans legeme og sige, han var genopstanden. P samme mde skal de israelske magthavere i dag forsegle graven med voks. Inden de lukker og forsegler dren, gr de ind i kapellet og checker, om der kunne vre en skjult flamme, som patriarken kunne tnde sine lys p. Ligesom romerne skulle garantere, at der ikke blev snydt med noget umiddelbart efter Kristi dd, skal de lokale israelske embedsmnd srge for, at der ikke bliver snydt med lysmiraklet.
Kl. 13.45 kommer patriarken ind i kirken. Alle olielamper har vret slukket fra aftenen i forvejen, og nu slukkes ogs det elektriske lys, sdan at der bliver nsten helt mrkt i kirken. Voksforseglingen fjernes fra dren til graven, og dren bnes. Med to store slukkede stearinlys gr patriarken ind i gravkapellet – frst ind i det lille forrum og derfra ind i selve graven. Det er ikke muligt at flge med i, hvad der sker inde i graven, og vi m lade patriarken selv fortlle:
Jeg gr ind i graven og finder vej gennem mrket til det inderste kammer, hvor jeg falder p kn i veneration foran det sted, hvor Kristus l efter sin dd. At bede her er i sig selv for mig altid et meget helligt jeblik p et meget helligt sted. Det er herfra, han opstod i herlighed, og det er herfra, han spredte sit lys til verden.
Foran graven fremsiger jeg nogle bnner, vi har fet overleveret igennem mange hundrede r, og nr jeg har gjort det, venter jeg. Nogle gange kan der g et par minutter, men normalt sker underet umiddelbart, efter jeg har sagt bnnerne. Fra selve den sten, hvor Jesus l, udgr der et udefinerbart lys. Det er blt i sin grundfarve, men har mange nuancer, srlig rd. Det kan ikke beskrives med menneskelige ord. Lyset lfter sig ud af stenen, ligesom tge kan stige op af en s – det ser nrmest ud, som om stenen bliver dkket af en fugtig sky, men det er samtidig lys. Dette lys bevger sig hvert r p forskellig mde. Nogle gange dkker det blot stenen, andre gange kan det oplyse hele graven, s ogs mennesker, der str uden for graven og ser ind i den, kan se hele graven fyldt med lys. Lyset er af en ganske anden beskaffenhed end normalt lys i en olielampe. Det brnder ikke – der er aldrig get ild i mit skg i alle de 22 r, jeg har vret patriark i Jerusalem og har modtaget Den Hellige Flamme.
P et tidspunkt samles dette lys nu i en sjle, og her ndrer lyset karakter, sdan at jeg kan tnde mine stearinlys p lyssjlen. Nr jeg har fet flammen, og mine to stearinlys brnder, gr jeg ud og giver flammen frst til den armenske patriark og siden til den koptiske. Herefter gr jeg ud af kapellet og giver flammen til alle i kirken.
Mens patriarken er inde i kapellet og knler foran stenen, hersker der mrke udenfor, men absolut ikke stilhed. Der er en ganske hjlydt mumlen, og stemningen er utrolig spndt. Nr patriarken kommer ud, lyder der et jubelskrig, som er at sammenligne med nr der scores til en fodboldkamp.
Teksten er et uddrag af Niels Christian Hvidts bog "Mirakler"