Læser: Gud er venstrefløj
Når jeg hører, at den politiske højrefløj vil motivere folk til at arbejde ved klippe ydelserne for dem, der trænger til hjælp, så hænger det mig langt ud af halsen, skriver cand.scient.soc. Morten Vesterager
For nogle søndage siden tog jeg i kirke. Ikke så unormalt, da jeg er religiøs (men hvor ville jeg dog ønske, at landets folkekirkepræster lærte af frikirkerne og moskeerne og gjorde lidt ved kedsomhedsfaktoren under gudstjenesterne. Rimeligt eller ej. Det ville hjælpe på antallet af deltagere).
Denne gang handlede det om løn for arbejde. Om nogle arbejdere, som blev hyret først, men som fik den samme løn, da dagen var omme, som dem, der blev hyret sidst. Ikke overraskende var dem, der havde arbejdet mest, sure på de andre, som de mente havde ydet mindre. Trods historiens alder er den relevant nok i dag.
For den lægger sig tæt op af en aktuel debat, nemlig velfærdsdebatten. Skal dem, der har arbejdet, have bedre forhold end dem, der ikke har? Skal sociale ydelser forudsætte tilknytning til arbejdsmarkedet? Og hvor lang tid vil vi forsørge dem, der ikke får job?
LÆS OGSÅ: Unge skal væk fra kontanthjælp
På den politiske højrefløj finder man argumentet om, at det ikke kan være retfærdigt, at de arbejdende skal betale for dem, der ikke arbejder. Men det forudsætter unægtelig, at man spørger sig selv om, hvad der er retfærdigt. Umiddelbart er det retfærdigt, at jeg får mere, hvis jeg arbejder mere, og hvis jeg gør noget mod andre, bliver jeg straffet.
Men i og med, at vi alle er del af dette samfund, har vi en vis ligeret til goderne, og det jo også en slags retfærdighed (som teksten lyder fra ovennævnte søndag lyder). Det gælder også, selvom vi ikke er blevet udvalgt i første omgang til arbejde.
Hvorfor tiltrækker højrefløjen kristne?
Vi har som samfund også en pligt til at tage os af de svageste (vores næste) og skal som kristne i hvert fald prøve at lægge dårlige oplevelser bag os (altså tilgivelse, som igen er en kristen dyd) i stedet for at lade os beruse af straf. Og som bekendt løser højere straffe sjældent problemerne - hverken med kriminaliteten eller det, som førte til kriminaliteten.
LÆS OGSÅ:Hvorfor strides moderne mennesker så indædt om politik og religion?
Derfor undrer mig egentlig også, at det især er højrefløjspartierne (især konservative), der har tiltrukket de kristne vælgere. Når man ser på det kristne budskab, har det mere tilfælles med socialisterne end med liberalisterne.
Det handler om, at vi skal tage vare på hinanden og passe på med at dømme hinanden. Jesus brugte meget tid sammen med folk, der hverken passede i kristne normer, eller for den sags skyld i samfundets. Og himlen er åben for alle, der tror. Uanset hvad de så har ellers har gjort.
Vi er langt tættere på socialisterne og deres ønske om lighed i samfundet og social sikkerhed samt forebyggelse af kriminalitet i stedet for straf, som højrefløjen ellers ser som deres middel.
Økonomiske trusler virker ikke
Jeg mener ikke, at vi skal lade kasserne stå åbne og ignorere, at nogle hellere vil forsørges end bidrage til samfundet. Men når jeg hører, at højrefløjen (eller mine egne partifæller) vil motivere folk til at arbejde ved klippe ydelserne for dem, der trænger til hjælp, eller hæve straffene og dermed true folk til at opføre sig ordentligt, ja så hænger det mig langt ud af halsen.
For selvom nogle givetvis kan motiveres af et spark bagi, og selvom nogle sikkert lader sig afskrække af mere brutalitet fra statens side, så er den slags kollektiv afstraffelse hverken human, effektiv eller i tråd med den kultur, de hævder at repræsentere. Og derfor er det da lidt mærkeligt, at socialister og kristne pt. står på hver sin fløj.
Morten Vesterager er cand. scient.soc, merkonom og HD.