Man kan kun undskylde egne handlinger

At sige: "Undskyld at du blev ked af det" er jo næsten en fornærmelse, skriver sikh Parvinder Singh Randhawa om Politikens forlig med Muhammeds efterkommere

Jeg finder det storsindet og prisværdigt, når nogen erkender, at de har begået en fejl og undskylder. Uanset om det så skyldes en fejlvurdering, en misforståelse eller noget helt tredje. Dette er for mig en undskydnings rette element.

Det er derfor, at jeg med undren ser først Jyllandsposten og nu Politiken sige, undskyld at du blev ked af det. Jeg fortryder i øvrigt ikke noget til muslimer i ind- og udland. Ja ok, det er selvfølgelig ikke ordret, hvad de har sagt, men kernen, som jeg ser det.

Kan man undskylde en modparts reaktion? Nej, man kan være ked af modpartens reaktion. Man kan vel kun undskylde egne handlinger? Det er da meget muligt, at Tøger Seidenfaden ønsker at undskylde Politikens genoptrykning af Kurt Westergaards tegning, men det er ikke det, han gør.

Hertil kommer det problematiske ved at undskylde som et kompromis i forlængelse af en tvist: Det kan let komme til at virke mindre troværdigt. Og endnu værere kan det virke som om, at ens synspunkter er til forhandling. Intet af dette mistænker jeg dog Politiken eller Tøger Seidenfaden for. Men det er der nok mange, som gør, når man ser på modtagelsen af Politikens undskyldning.

Selvfølgelig skal Politiken have frihed til at undskylde, hvis de ønsker. Jeg vil dog værdsætte, at en undskyldning vedrører egne handlinger (for eksempel genoptrykning) og ikke modtagerens reaktion, gerne suppleret med en forklaring på, hvorfor man alligevel handlede, som man gjorde. Undskyld at du blev ked af det er jo næsten snarere en fornærmelse.