Synspunkt

Åbenbaringer af Maria er utroligt populære på Filippinerne

Under spaniernes kolonilisering af Filippinerne introducerede de jomfru Maria og kristendommen. Billedet her er fra en Maria-procession i den filippinske by Manila. Foto: Jay Directo.

Nutidens filippinere er ikke blot passive modtagere af Mariaåbenbaringer, men udbreder dem også til andre dele af verden. Mange filippinere tror, at deres land har en særlig rolle i Guds og jomfru Marias frelsesplan, skriver lektor Karen M. Larsen

Der har i de senere år indenfor religionsforskningen været en stigende bevidsthed om, at kristendommen er blevet til en global religion. Det vil sige, at man er ved at få øjnene op for, at kristendommen sætter sit præg på mange ikke-vestlige lande, og at disse så igen sætter deres præg på kristendommen. 

Et eksempel på en sådan forskning i senmoderne global kristendom er adjunkt Deirdre de la Cruz’ bog ”Mother Figured – Marian Apparitions and the Making of a Filipino Universal”.

Deirdre de la Cruz argumenterer for, at beretningerne på Filippinerne om jomfru Marias åbenbaringer – både dem, der har fået den katolske kirkes officielle anerkendelse, og dem, der ikke har – er meget efterspurgte og typisk bliver troet med stor iver, ikke blot af fattige bønder, men også af folk fra den veluddannede middel- og overklasse. 

Jomfru Maria, eller Mama Mary som hun gerne kaldes på Filippinerne, har nemlig en lang historie i landet, der starter med den spanske kolonisering af øerne i 1500-tallet. En typisk historie herfra er beretningen om Vor Frue fra Caysasay, hvor en indfødt bonde finder en jomfru Mariafigur ude i naturen. Han ærer den behørigt for så at bringe den til den lokale spanske præst, der anbringer den i landsbyens kirke. Herfra bliver den imidlertid ved med på mystisk vis at forsvinde, for så at dukke op igen der, hvor den oprindeligt blev fundet, indtil præsten giver efter og lader opføre en kirke til Mariafiguren på det sted, hvor figuren øjensynligt har sat sig for at ville bo. 

Fortællinger om indfødte, der på mirakuløs vis finder et helligt billede eller en statue af jomfru Maria, er populære i kolonitiden, og historien er typisk for den folkelige katolicisme i førmoderne tid. Guds moder griber i denne periode hovedsageligt ind i verden, når hun vil æres lokalt. Hun har ikke rigtigt så meget andet at fortælle.

Men der synes også et vist element af modstand mod koloniseringen indbygget i fortællingen om vor frue af Caysasay. De indfødte accepterer den religion, som de spanske erobrere kommer med, men de insisterer på at få lov til at tilbede det hellige der, hvor de synes, det hører hjemme, nemlig ude i naturen. 

I løbet af 1800-tallet ændrer jomfru Marias kommunikation sig markant. Hun begynder øjensynligt at vise interesse for at sprede et globalt budskab om, at man skal bede rosenkransen og omvende sig fra sine synder. Og denne nye trend kommer også til Filippinerne.

Dette gør sig gældende for den mest kendte, påståede Mariaåbenbaring fra Filippinerne, som den unge karmeliternovice Teresita Castillo modtog i et karmelitterinde kloster i byen Lipa i 1948. Her åbenbarede jomfru Maria sig som alle nåders formidlerinde og opfordrede til bøn – især for præster og ordensfolk, der var i fare for at miste deres kald. 

Mest kendt er åbenbaringerne fra Lipa dog for en uforklarlig regn af rosenblade indeni og udenfor klosteret. Nogle af disse ”rosenblade fra himlen” havde uforklarlige tegninger af jomfru Maria, og der gik hurtigt rygter om, at disse blade kunne helbrede en hvilken som helst sygdom. Via det moderne postvæsen blev rosenbladene spredt i hele verden, og beretninger om mirakuløse helbredelser strømmede ind fra eksempelvis Spanien og USA. 

De katolske myndigheder var imidlertid alt andet end begejstret over åbenbaringerne, og i 1951 kom de filippinske biskopper med en officiel erklæring om, at der ikke lå noget overnaturligt bag de bemærkelsesværdige begivenheder i klosteret i Lipa. Teresita Castillo blev tvunget til at forlade klosteret, og de tilbageværende nonner pålagt absolut tavshed om sagen. 

Deidre de la Cruz påviser, at Maria-åbenbaringer er utroligt populære på Filippinerne, og hævder samtidig at nutidens filippinere ikke blot er passive modtagere af sådanne budskaber, men også udbreder dem til andre dele af verden, da mange filippinere tror, at deres land vil få en særlig rolle i Guds og Mama Marys frelsesplan for verden. 

I en postkolonial virkelighed er den tredje verdens kristne ikke længere blot modtagere af mission fra Vesten. Nu er de godt på vej til at vende tallerkenen om og være dem, der vil missionere og omvende Vesten. 

Karen M. Larsen er lektor, cand.mag. og panelist ved religion.dk.