"Menneskerettighedsdom får konsekvenser i Danmark"
Danske virksomheder bør i langt højere grad reflektere over, hvordan man skal forholde sig til religionsrelaterede konflikter på arbejdspladsen, mener adjunkt, ph.d., Brian Arly Jacobsen
Religion på arbejdspladsen er et område, som der i de kommende år vil være større fokus på. I og med arbejdspladsers medarbejdersammensætning fortsætter med at blive mere forskelligartede, vil religion efterhånden blive et betydende arbejdspladsproblem.
Danske virksomheder bliver mere internationale, og det afspejler sig også i arbejdspladsernes kultur og traditioner. Af samme grund bør danske arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer i langt højere grad end tilfældet er det i dag reflektere over, hvordan man skal forholde sig til religionsrelaterede konflikter på arbejdspladsen.
LÆS OGSÅ:Menneskerettighedsdomstolen lægger en fornuftig linje
Det handler i første omgang om at forstå baggrunden for konflikterne. Herefter kan man udvikle arbejdspladsanbefalinger og måske kan virksomheder i fremtiden også se forretningsmæssige muligheder i medarbejderstabens religiøse forskellighed.
Religion på arbejdspladsen spejler et generelt problem
I Danmark har vi set flere eksempler på sammenstød mellem arbejdsgiver og arbejdstager i det seneste årti, som tager udgangspunkt i et religiøst spørgsmål. De danske retsinstanser har ved flere lejligheder skulle tage stilling til spørgsmål om muslimske kvinders ret til at bære tørklæder.
Kristelig Fagforening har været anklaget for at have fyret en kvinde, fordi hun ikke kom i de kristelige menigheder, ligesom at tre tidligere medarbejdere følte sig diskrimineret, fordi de ikke gik til gudstjeneste eller deltog i morgenbøn på arbejdspladsen.
LÆS OGSÅ:Kristelig fagbevægelse sagsøgt for fyring
Uanset de retslige afgørelser i disse sager, viser det en udvikling, som man også ser i andre lande, hvor religion i stigende grad bliver diskuteret, oplevet og udlevet på arbejdspladsen med de konsekvenser det nu engang har.
Generelt kan man hævde, at nationale politikker i relation til religion på arbejdspladsen fundamentalt afspejler religion som helhed inden for statens principper om religionsfrihed og ligestilling. Det vil sige, at forholdet mellem religion og stat afspejles mere eller mindre i den særlige ordning, der styrer det domæne, som vi kan kalde arbejdstagernes rettigheder på arbejdspladsen.
Det betyder, at religion på arbejdspladsen simpelthen er en konkret case for et mere generelt problem, der er repræsenterede i alle politiske domæner nemlig hvordan religion behandles i offentlig ret. Og her bliver det kompliceret i Danmark.
Det viser de fire sager om kristnes religionsfrihed, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for nylig har afsagt dom. Religionsfrihed og den danske stats relation til religion(er) er ikke noget, staten har absolut suverænitet over.
Dommene får betydning i Danmark
I og med at Menneskerettighedsdomstolens afgørelser er bindende for den krænkende stat, men også indirekte påvirker udstrækningen af menneskeretsbeskyttelsen i alle de andre stater i Europa, så vil de nævnte domme også få betydning i Danmark.
Virksomheder har generelt tre strategier, som de kan vælge; De kan inkludere alle medarbejdere uanset religiøs baggrund ved at gøre de forskellige religiøse højtider og fester til noget, alle kan deltage i. Det vil sige arbejdspladsen markerer både eksempelvis hannukah, jul og ramadan.
LÆS OGSÅ:Danske virksomheder bør indstille sig på større hensyn til religion
En anden strategi vil være at nedtone det religiøse element i højtider som jul, som vi ofte ser i Danmark og måske endda helt afvise, at religion må spille en rolle på arbejdspladsen.
En tredje strategi er den mere traditionelle i Danmark, hvor kun én religions højtider, nemlig folkekirkens, markeres på arbejdspladsen. Denne strategi vil fremover være under pres for en mere pluralistisk eller religionsafvisende tilgang til religion i tråd med Menneskerettighedsdomstolens afgørelser.
Brian Arly Jacobsen er adjunkt, ph.d. ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet og panelist ved religion.dk.