Sherin Khankan: Min længsel blev forstærket med fasten

Der findes noget større end det, som kroppen begærer, skrev religionssociolog Sherin Khankan for tre år siden. Læs eller genlæs hendes refleksion over ramadanen fra august 2012 her

Styrke består i at kontrollere sig selv når vrede opstårTilgiv den som gør dig ondt
Følg den som afviser dig
Gør godt mod din fjende
Og tal sandt
Også selvom sandheden taler imod dig

(Profeten Muhammad)

Ramadanen er overstået. Overalt i verden har unge og ældre fastet fra daggry til solnedgang. Sawm er den arabiske betegnelse for faste og betyder litterært set afholdenhed. Fasten markerer den måned, hvori de første Koranvers åbenbares, og er således et symbol på islams fødsel.

Min første faste i mange år
For mig var denne Ramadan speciel, idet det er første gang i flere år, at jeg faster. En kvinde frarådes at faste, hvis hun er gravid eller ammer og det har været min virkelighed de sidste mange år. Jeg var meget spændt på, hvordan det ville føles.

Profeten Muhammad har i en hadith sagt: Mange fastende opnår intet andet ud over sult og tørst.
 
Ville jeg være blandt de mange, som kun føler sult og tørst? Som klamrer sig til tid og sted med længsel efter denne verdens goder?

LÆS OGSÅ: For mig handler Ramadanen ikke om mad

Selvrefleksion er kodeord i ramadanen
Hadithen er bl.a. en opfordring til at søge dybere ind i sig selv og reflektere over ens liv. Refleksion og især selvrefleksion er et af kodeordene i Ramadanen.

De første ord, som blev åbenbaret af Koranen var således ordene Iqraa som betyder reflekter, læs, lær, søg, forstå. Og Ramadanen handler således netop om refleksion og at spørge lidenskabeligt efter livets mening.

Den indre spirituelle betydning af fasten handler naturligvis også om at ihukomme Gud, at hengive sig til Gud og forædle ens egen karakter som menneske, samt ens handlinger over for andre.

Ramadanen handler om generøsitet i ordets mange betydninger. Det vil sige at tilgive, være tålmodig, give af sin rigdom, være tæt på sine naboer og vigtigst: at give af sig selv. Ramadanen handler om at give slip på sit eget ego, på den materielle verden og de ydre behov.

Muslimer får ofte spørgsmålet om, hvordan det er muligt at faste 19 timer uden at føle sult eller tørst. Jeg tror, at en del af svaret ligger i, at mange mennesker foretager den samme handling med samme intention på samme tid. Det skaber en effekt i det usete. En form for fælles solidaritet og styrke.

LÆS OGSÅ: Hvorfor jeg faster

Min længsel efter det uendelige blev forstærket
Da jeg brød fasten, fik jeg en stærk følelse af, at der findes noget større, samt at de ydre behov er forgængelige og lette at tilfredsstille. Efter et glas vand og en enkelt skefuld ris med blomkål følte jeg mig mæt. Den længsel efter mad og drikke som jeg oplevede i perioder forsvandt på et sekund. Var det det, tænkte jeg i smug.

Selvom alle sanser var skærpede, og maden smagte ekstra godt, og selvom jeg var mere taknemlig end normalt, følte jeg en uendelig tomhed i forhold til de ydre behov, som jeg netop havde fået tilfredsstillet.

Min længsel efter noget større, efter det uendelige, blev forstærket med fasten. Og sådan er det med alle ydre behov. De fylder os med længsel, når vi nægtes dem, men lykken ved at indfri længslen er ganske momentan.

Hvem har ikke prøvet at længes efter en yndig kvinde eller mand blot for efter erobringen at erfare, at det ikke var det rigtige? Blot for at længes på ny?

LÆS OGSÅ: Det er synd og skam at danskere ikke faster

Ramadanen er for mig en tilbagevendende ihukommelse om, at der findes noget STØRRE, der giver en permanent følelse af ro og af, at alt er, som det skal være. Ramadanen minder mig om, at alt, hvad der sker, er en del af Allahs perfektion.

Sherin Khankan er religionssociolog, forfatter, talskvinde for Kritiske Muslimer og kommentarskribent ved religion.dk.
Artiklen blev første gang bragt 21. august 2012.