Ved du, hvordan man "mørkner"?

Det er vigtigt indimellem at slippe alle gøremål og i en vågen, men afslappet tilstand falde til ro i lytten til naturens åndedrag, skriver mindfulnessinstruktør Karsten Skipper

Da jeg en efterårsaften for nogle år siden introducerede mindfulness for et hold kursister i Viborg, overraskede en af deltagerne mig ved spontant at udbryde: "Det kender jeg godt! Det lærte jeg af min farmor, da jeg var lille. Hun kaldte det bare mørkning".

Kursusdeltageren var fra Vestjylland og var nok cirka 65 år gammel. Hun forklarede, at mørkning var en praksis, som bestod i at sætte sig roligt i en stol med gardinerne trukket fra og bare være til stede, mens mørket faldt på. Når jeg siden har refereret episoden, har det vist sig, at flere har lignende erindringer. Jeg har ikke undersøgt det systematisk eller fundet forskningsmæssige referencer til udtrykket, men det virker, som om mørkning har været en almindelig praksis på landet indtil midten af sidste århundrede.

Ganske vist er der vigtige forskelle på mindfulness og mørkning, men så vidt jeg kan se, er de begge udtryk for en almenmenneskelig indsigt, der synes at have været trængt i baggrunden i en menneskealder og nu igen begynder at få plads; indsigten i, hvor vigtigt det er indimellem at slippe alle gøremål og i en vågen, men afslappet tilstand falde til ro i lytten til naturens åndedrag.

Det var nok fjernsynet, der udkonkurrerede mørkning som praksis. En anden forklaring er det i bund og grund positive skift fra en bagudvendt, cyklisk tidsopfattelse, hvor mørket mindede os om det guddommeliges absolutte lys i det hinsides, til en viljestyret fremadvendt tro på fornuftens bevægelse fra mørke mod lys via økonomisk vækst, rationel planlægning og specialiseret udvikling.

Når folk nu igen begynder at lægge vægt på at komme i lod med naturen, er det ikke ud fra en tilbagevenden til landbrugssamfundets nødvendighed, men på grund af en ny nødvendighed og en ny mulighed.

Nødvendigheden opleves af den enkelte som et voksende pres. Informationsteknologien gør det muligt for os at koordinere vores tid endnu mere effektivt og accelerere et allerede højt tempo yderligere. Samtidig konfronteres vi med de ophobede konsekvenser af et industrisamfund, der er ved at sejre sig selv ihjel; Blandt andet befolkningsvækst (fra knap 3 milliarder i 1950 til nu godt 7 milliarder), klimakrise, flygtningekrise og voksende social ulighed.

Muligheden ligger i, at mens både vores impulsivitet og vores forestillinger om helhedens (klodens) bedste, tidligere fik mindre plads og havde mindre relevans i hverdagslivet, inviteres både impulserne og følelserne for helheden nu i højere grad med i dagligdagens mange valg.

Vi kan øjeblikkeligt finde information om noget, der falder os ind og omsætte det i konkret handling, for eksempel på de sociale medier og som bevidste forbrugere. Det er potentielt muligt at opleve en mere direkte forbundethed med helheden. Forenklet sagt var vi tandhjul i maskinen i industrisamfundet. Nu er vi holografisk forbundne del-helheder i et netværk.

Det er dette skift, der giver nærværet og naturen ny relevans. Hvis vi kan forlige os med det naturlige i, at vi har mindre overskud og udadrettet energi i vinterhalvåret, kan mørketiden lære os noget helt essentielt om forudsætningerne for bæredygtig fornyelse; som bladene slippes om efteråret, og vinteren baner vej for et nyt forår, må vi indimellem turde slippe alle projekter for at forny kontakten til helheden og til kreativitetens kilde - ellers mister vi dybden og følelsen af en mening med det, vi gør. I mindfulness gives det kropsligt forankrede nærvær en daglig plads. Ikke som selvoptagethed, men i erkendelse af komplementariteten mellem individ og helhed.

Vintermørket minder os om vores egen natur. Vores egen puls og åndedræt, vores impulser og humørudsving blander sig med planetens. Hvis vi går med i afspændingen og slipper målrettetheden, kan det, der før var ude at fokus og lå i skyggen, få lov at komme frem, og ud af stilheden toner helheden gradvist frem.

Karsten Skipper
Idehistoriker, psykoterapeut, mindfulnessinstruktør og foredragsholder