"Moral kommer ikke fra Gud"

Moral er ikke en orden, der er indstiftet af Gud, mener Stinus Lindgreen Foto: Privatfoto

En moral, der kun bygger på frygten for konsekvenserne ved ikke at adlyde Gud, er en utrolig lav form for moral, mener formand for Ateistisk Selskab Stinus Lindgreen

Pastor Magnus Nørgaard Sørensen (MNS) postulerer i et indlæg på religion.dk, at vi ateister må tro på en moralsk lovgiver. Hans argument er en variation af et velkendt gudsbevis:

Ateister har en moral. Ateister må derfor anerkende en objektiv moral udenfor dem selv. Denne moral må komme fra Gud. Ergo eksisterer Gud.

Guds eksistens kan ikke bevises
Hvor skal man begynde? Dels er det en cirkelslutning, hvilket i sig selv gør det logisk ugyldigt. MNS forudsætter, at Gud må findes, før der kan være en objektiv moral. Dernæst observerer han, at der findes en moral. Derfor må Gud eksistere. Voila!

Men han har ikke argumenteret for, at den eneste mulige årsag til moral er Gud. Han forudsætter blot sin egen præmis for at drage konklusionen.

Dernæst forudsætter MNS uden argumenter, at der findes en objektiv moral. Men vi kan jo se, at opfattelsen af godt og ondt har ændret sig over tid.

Engang var slaveri og tortur helt fint, og det var moralsk i orden, at en stor del af befolkningen levede i armod - denne orden var jo indstiftet af Gud. Med tiden har vi dog ændret syn på disse ting, og i dag har vi et samfund, hvor vores moral har udviklet sig.

Moral har ikke noget med religion at gøre
Det taler for, at vores moral, der i praksis kan opfattes som objektiv, er et produkt af det samfund, vi lever i. Vi har fået et langt mere nuanceret syn på, hvordan vi kan behandle vores medmennesker, og mange af de regler og moralske domme, der står i blandt andet Bibelen, anerkender vi ikke længere. Heldigvis. Mon ikke vi kan takke blandt andet oplysningsfilosofferne og religionskritikerne for dette?

Men hvordan kan jeg sige, at det er godt, uden at holde det op imod en objektiv standard?

For det første hævder jeg ikke at kende sandheden. For det andet er menneskets ve og vel en mere anvendelig målestok for moral end tilfredsstillelsen af en guddom. For det tredje kan jeg vurdere, hvordan jeg og mine nærmeste trives bedst, hvilket nok også vil fungere for mange andre. Der er selvsagt mange ting, hvor vi har forskellige prioriteter, og den diskussion må vi tage hen ad vejen.

MNS syn på moral har andre problemer. Er en handling god, fordi Gud siger det? Eller siger Gud det, fordi det er godt? I det første tilfælde er moral arbitrært og helt op til Gud. En sådan Gud kunne befale et folkemord - et ikke ukendt fænomen i Bibelen - og det ville være moralsk i orden.

Men hvis ikke Gud kunne finde på at befale onde ting men i stedet - som i det andet tilfælde - kun fastsætter regler, der er gode, så må også Gud jo følge en moralsk lov, der ligger udover ham selv, og så er vi lige vidt.

Og der er mere: En moral, der kun bygger på frygten for konsekvenserne ved ikke at adlyde Gud, er en utrolig lav form for moral.

Det hænger sammen med et andet potentielt problem ved at hægte sin moral op på religion: Det kan bruges til at retfærdiggøre både gode og dårlige handlinger, men modsat en moral, der opstår ud fra samfundets bedste, er denne moral ikke til diskussion, og det er problematisk.

Så hvorfor har vi moral? Gud er en - synes jeg - dårlig forklaring, og det er ikke den eneste mulige forklaring. For eksempel har chimpanser flere af de samme moralske handlemåder som os. Måske er der en evolutionær fordel i moral?

Vi er sociale dyr, der lever i komplekse samfund med andre mennesker, og der er brug for nogle spilleregler. Et samfund, hvor man myrder, voldtager og stjæler, er ikke velfungerende, og det ville aldrig kunne overleve.

Det er langt bedre med et samfund, hvor alle har det nogenlunde godt, ikke skal frygte hinanden, men i stedet kan samarbejde. En oplagt forklaring er derfor, at vi har udviklet moralske domme, der fremmer denne form for opførsel.

Stinus Lindgreen er genetikforsker, formand for Ateistisk Selskab og panelist på religion.dk