Munk: Dødsstraf til Breivik ville være en barmhjertig gerning

Breivik kommer til at lide for sin handling i sit næste liv. Han vil selv blive slået ihjel på samme måde, som han har slået andre ihjel, skriver Hare Krishna-munk Leif Asmark Jensen

I disse dage foregår en af de mest besynderlige retssager, som længe er set: processen i Oslo mod Anders Breivik, der sidste år myrdede over 70 mennesker i en hjerneløs og hjerteløs terrorhandling i Norge.

LÆS OGSÅ: "Vi behøver ikke at tilgive Breivik"

Hvor går grænsen for tilgivelse?
Det hele minder mest om en tragisk komedie. En mand, hvis tilsyneladende drivkraft var et ønske om medieomtale og opmærksomhed, får nu præcis det, han ønsker, mens verdensoffentligheden krummer tæer og tænker, at det måtte da kunne gøres anderledes.

Hvor langt kan man som religiøst menneske gå i sin tilgivelse af andre, er et spørgsmål, som nogle stiller i den forbindelse. Religiøse mennesker bør kendetegnes af deres evne til at tilgive, men er der ikke en grænse, og har Breivik ikke for længst overskredet den grænse?

Svaret er, at som i alle andre anliggender handler det om at gøre det, som er bedst for alle inklusive Breivik. Jo, han er i bund og grund en stakkel, en sjæl, der har glemt sin virkelige identitet og ingen anelse har om det, der vil give ham virkelig lykke. En person, som man kun kan have ondt af.

På den anden side er der ingen tvivl om, at han forbrudt sig på værst tænkelige måde og skal straffes derefter. Hvordan kan man forene disse to hensyn tilgivelse og barmhjertighed på den ene side og retfærdig straf på den anden side?

"Jeg er straffen"
Der behøver ikke at være nogen modsætning mellem disse. Når det kommer til stykket, er retfærdig straf ikke blot et nødvendigt onde i en retssamfund. Det er også den største barmhjertighed, man kan vise over for kriminelle. Som Krishna siger det i Bhagavad-gita [10.38]:

"Jeg er straffen, der kuer lovløshed."

Srila Prabhupada kommenterer i den forbindelse:

"Manu-samhita, menneskehedens lovbog, støtter, at en morder dømmes til døden, så han i sit næste liv ikke vil skulle lide for den store synd, han har begået. Derfor er en konges straf af en morder med hængning i virkeligheden gavnlig." (Bg. 2.22)

Vi er alle underlagt en karma-lov, ifølge hvilken vi ikke kan undgå at høste frugten af vores handlinger, uanset om disse handlinger er gode eller dårlige.

Breivik vil derfor uomgængeligt komme til at lide for sin handling. Han vil selv blive slået ihjel på samme måde, som han har slået andre ihjel.

Derfor anbefaler Manu-samhita, at for en morder er en omgående henrettelse den mest barmhjertige straf, for det reducerer hans karma væsentligt, så han kommer til at lide betydeligt mindre i sit næste liv, end han ellers ville have gjort det.

Af den grund var tidligere tiders vediske regenter usentimentale og handlede prompte, når de stod med en morder. Vi kan i mange tilfælde læse om, hvordan konger egenhændigt huggede hovedet af sådanne forbrydere og blev rost for det.

En hurtig dødsstraf ville være det bedste
Som det ligger nu, er Breivik så uheldig, at han ikke får den omgående dødsstraf, der ville være det bedste for ham. I stedet skal han trækkes igennem en lang retsproces, mange års fængselsophold og sandsynligvis en tvangsmedicinering, så han ender som en grønsag.

Oveni kommer så det, der venter ham i næste liv, fordi han ikke har fået mulighed for at kompensere for sin grusomhed ved en omgående henrettelse.

Vi religiøse mennesker kan kun have ondt af ham. Men samtidig skal vores gode følelser være kombineret med viden om, hvad barmhjertighed og tilgivelse virkelig er.

Vi er nødt til at forstå den større sammenhæng, hvad der sker i næste liv, og hvordan man gør største gavn for andre med henblik på deres fremtidige eksistens.

Vi hader ikke synderen, men kun synden. Og fordi vi har medfølelse med synderen, ønsker vi også for ham, at han så omgående og prompte som muligt får reaktionen på sin synd, så han kan komme videre. I Breiviks tilfælde ville det være en hurtig dødsstraf.

Leif Asmark Jensen
Hare Krishna-munk og forfatter