Synspunkt

Ung muslim: Der er ingen gode argumenter for at afskaffe blasfemiparagraffen

Der er allerede i dag frihed til kritik af religioner, paragraffen bruges sjældent på dette område og dens formål er ikke at ”beskytte Gud”, som Enhedslisten har udtalt, skriver studerende Niels Mikkelsen. Foto: Privatfoto

Hvis blasfemiparagraffen afskaffes, bliver det tilladt at kunne brænde hellige bøger af - ikke ligefrem noget, der skaber fred, skriver muslim og studerende Niels Mikkelsen

Kirkeminister Mette Bock foreslår at fjerne blasfemiparagraffen, ligesom blandt andre Enhedslisten og Dansk Folkeparti tidligere har foreslået det.

Argumenterne for at afskaffe blasfemiparagraffen handler ofte om, at ytringsfriheden ikke kan gradbøjes og at ytringsfriheden er ukrænkelig. Det er blot en leg med ord og et populært slogan, der slynges omkring.

Hvad vil en ophævelse af paragraffen egentlig gavne? Den begrænser ikke ytringsfriheden, som også Straffelovrådet siger.

Der er allerede i dag frihed til kritik af religioner, paragraffen bruges sjældent på dette område og dens formål er ikke at ”beskytte Gud”, som Enhedslisten har udtalt. Dens formål er at beskytte offentlig orden og fred. Sikken meget mere fred, det vil skabe at kunne brænde hellige bøger af, som blasfemiparagraffen egentlig primært beskytter imod i dag.

Oprindeligt blev ytringsfriheden indført for blandt andet at kunne modsætte sig uretfærdige ledere, hvilket profeten Muhammad også omtalte for 1400 år siden, da han sagde: ”Den bedste Jihad (anstrengelse) er at sige sandheden foran en tyrannisk leder.” Nu misbruger vi ytringsfriheden til det modsatte, nemlig at være tyranner, især imod minoriteter.

Vi lever i en tid plaget af etnocentrisme: ”Alt andet end dét, jeg gør og mener, er mærkeligt, netop fordi jeg ikke gør eller mener det!” Sådan er tidsånden. Dette er et problem i sig selv, men selvom man har det således, hvorfor så håne dem, man er uenig med?

Lærer vi ikke børn, at de ikke må håne eller mobbe? Hvad nytter det, når voksne er værre, og børn primært lærer af vores handlinger og ikke ord? Hvorfor håne andre mennesker, bare fordi man er uenig med dem? Hvilken trist person er man da ikke? Profeten Muhammad sagde: ”Sig et godt ord eller ti stille.”

Jeg mener, at selv hvis det ender med, at blasfemiparagraffen fjernes, bør en muslim ikke gå ned på samme lave moralske niveau og håne igen, for Koranen lærer mennesket disse konkrete ting:

1. at man ikke skal latterliggøre, forhåne, spotte eller kalde andre nedværdigende øgenavne
2. at man ikke skal håne andet der tilbedes
3. at hån og latterliggørelse er lig med uvidenhed
4. at når de udvidende håner en, skal man svare fredeligt eller undgå dem på en venlig måde
5. at når man hører Guds vers blive hånet, skal vi forlade forsamlingen indtil de stopper
6. at man skal sige, hvad der er bedst, sige sandheden, ikke lyve, tale venligt og elskværdigt og ikke dårligt eller tomt
7. at man skal diskutere med ikke-muslimer på bedste vis
8. at man skal være retfærdig og ikke lade had gøre en uretfærdig
9. at da Moses blev sendt til Farao, en af verdenshistoriens største tyranner, skulle Moses tale mildt

Og sidst, men ikke mindst, siger al-Qarafi, en klassisk islamisk lærd:

”Hvis nogen forfølger en ikke‐muslim, selv ved blot at komme med fornærmende bemærkninger, så har han i virkeligheden brudt sin kontrakt til Allah og Hans Budbringer og også sit løfte til Islam.”

Islam opfordrer altså til, at man udtrykker sig, men med et formål. Eksempelvis for at gøre noget bedre, skabe forsoning og alt godt, der involverer retfærdighed, barmhjertighed og hjælp. Men ikke for at gøre andre ondt, fornærme eller skabe fjendskab mellem mennesker, uanset hvor forkert en holdning, man mener den anden har. Nedgørelse, bagtalelse og blasfemi er derfor ikke tilladt.

Gid politikerne havde en tilsvarende moral.

Niels Mikkelsen er studerende og muslim