Muslim: Ingen grund til at forbyde bøn på uddannelsessteder

Forsøg på at begrænse religion fører til ulogiske beslutninger og til isolation og grøftegravning i en tid, hvor vi har behov for broer, skriver muslim og studerende Niels Mikkelsen

Der er i religionsdebatten efterhånden næsten ingen grænse for, hvor tyndt et grundlag, man bygger sine argumenter på, når man ønsker at begrænse religion og dens indflydelse.

I debatten om forbud mod bøn og religiøse ritualer på uddannelsessteder hører jeg kun tynde argumenter, som ikke giver mening. For mig at se er der ingen grund til at forbyde det.
 
En muslimsk gymnasieelev fik ikke fik medhold i sin klage over, at vedkommendes skole, TEC, indførte forbud mod religiøse ritualer.

Direktøren for TEC, Lone Hansen, udtaler d. 1. maj, at hun er tilfreds med afgørelsen.

”Jeg er tilfreds med, at vi har fået medhold i sagen, og at nævnet anerkender, at formålet med vores ordensreglement er at skabe tryghed og sikre den mangfoldighed og rummelighed, som vi lægger vægt på,” siger hun til TV 2. 

Er dette en joke? Man vil sikre mangfoldighed og rummelighed, og derfor forbyder man religiøse ritualer, som er en integreret del af manges personlighed.. Hvor er mangfoldigheden og rummeligheden i at forbyde rum til bøn? Hvordan er det tolerance over for elevernes mangfoldige baggrunde, herunder forskellige religiøse overbevisninger, at man ikke tolererer, at de udfører det, de er religiøst overbevist om?

Selvfølgelig skal der være tryghed på en uddannelsessituation, og religiøse ritualer skal ikke forstyrre undervisningen, skabe uro eller være til gene for andre, men det er et mærkeligt argument, at man forbyder et arrangement eller en forsamling med en påstand om, at dets religiøse karakter kan være konfliktskabende. Jeg troede, at det danske charter for mangfoldighed definerer mangfoldighed som, at alle mennesker er forskellige og at man skal tage højde for dette?

Mennesket er et spirituelt væsen. Nogle prøver at benægte dette, men mange finder faktisk ro i religiøse ritualer, og det hjælper dem med at fokusere i dagligdagen. Ritualer og især bønnen gør i virkeligheden, at man fokuserer bedre på sine studier. For ritualerne minder en om formålet med livet, som blandt andet er at gøre godt i denne verden - og det kan en uddannelse være med til. Altså er der ikke er noget dårligt ved bønnen i sig selv. En opstået konflikt løses ikke ved et forbud mod at forsamles, men ved at finde den rigtige årsag til konflikten og løse den korrekt.

I Jyllands-Posten citeres Lone Hansen yderligere for at sige, at hun og ledelsen i TEC har besluttet, at religion er en privatsag. Men siden hvornår kan man bare beslutte sådan noget vrøvl?

Tro kan være personligt for mange, men ikke nødvendigvis privat, hvilket det i øvrigt aldrig har været i Danmark. Hvordan kan man beslutte for andre, at deres tro er privat, hvis den ikke er det for dem? Religion handler for de fleste religiøse ikke kun om tro, men om at handle på og leve i overensstemmelse med den. Det er en del af ens identitet og dermed ens levemåde, og hvordan man agerer i fællesskaber – altså ikke privat.

Lone Hansen citeres også for at sige, at da religion er privat, er missioneren og påduttelse af religiøse moralregler heller ikke tilladt, hvorunder ritualer hører, da disse i et vist omfang er et forsøg på at vise andre, at det er den rigtige måde at praktisere en religion på.

Dette er igen vrøvl. Det giver ingen mening at kæde ritualer sammen med forkyndelse og en ”rigtig” måde at praktisere sin religion på. Et religiøst ritual udfører man, fordi man er overbevist om dets gode effekt på en, og ikke fordi man skal vise andre noget som helst. Der kan være enkelte, der bruger ritualerne forkert, men hvad med størstedelen, der ikke gør?