Muslimer er muslimers værste fjende

Det er ikke vestens fornærmelser af islam, der er muslimernes værste fjende, men derimod muslimerne selv, mener journalist og kommentator Mona Eltahawy. - Foto: .

Muslimer verden over skal fokusere mere på massakrer, hvor muslimer dræber muslimer, end på fornærmelser fra Vesten, mener muslimske Mona Eltahawy

NEW YORK Hvis jeg ikke var muslim og ikke vidste bedre, ville jeg tro, at muslimer faktisk har en bombe i deres turban som portrætteret i den famøse danske 2005-tegning af profeten Muhammed.

Dansk politi arresterede tidligere på året tre muslimer, der angiveligt planlagde at dræbe den 73-årige tegner bag karikaturen af profeten, der dukkede op i 2005.

Det kunne være fristende at tro, at vores hellige bog, Koranen, i virkeligheden er et fascistisk, voldsfremkaldede manifest, som en hollandsk højrefløjspolitiker hævder i en kommende film, der bevidst øger frygten for terror i Europa. I hvert fald ser det ud, som om standard-reaktionen fra muslimer i disse dage er vold og mere vold.

Et galleri i Berlin åbnede en udstilling i sidste måned, som muslimer opfattede som krænkende. Nogle truede med gæt hvad? Ja, præcis: Vold.

Togbomberne i Madrid (fire år siden i denne måned), London-bomberne i 2005 og mordet i Amsterdam på den hollandske instruktør Theo Van Gogh har gjort muslimsk terrorisme til et centralt spørgsmål for europæerne.

Og mens mine tanker og bønner går til alle de sjæle, der er blevet myrdet i min religions navn, skal jeg samtidig være ærlig og sige, at jeg ikke er så bekymret for udviklingen i Europa. Og jeg er ligeglad med tegninger i Danmark. Aviserne har fuldstændig ret til at publicere, hvad de vil. Jeg er ligeglad med Geert Wilders, den hollandske politiker, hvis film Fitna helt sikkert vil provokere til mere racisme og skabe mere frygt. Det er ren guf for de europæiske højreorienterede.

Men jeg er heller ikke særlig interesseret i synspunkterne fra de europæiske venstreorienterede, som tit forventer, at jeg som muslim skal spille offer-rollen og skyde skylden for alle vores problemer på højrefløjen, USA eller Israel. Nej, jeg har en meget større og mere personlig bekymring.

Jeg er ikke så bekymret for disse andre tilfælde af vold, fordi den primære målgruppe for muslimsk vold er andre muslimer i den muslimske verden.

Næsten hver uge bliver hundreder af muslimer blæst i stumper og stykker i Pakistan, Irak og Afghanistan. De hyppige demonstrationer i den muslimske verden har ikke til formal at gøre en ende på muslimers massakrer på andre muslimer, men derimod at kræve at verden holder op med at fornærme muslimer.

For mig som muslim vil intet antal af danske tegninger eller hollandske film være mere fornærmende end de syv selvmordsangreb, der alene i de seneste tre uger har dræbt mindst 100 i Pakistan. Ingen kritik er så forfærdelig som de 600 mennesker, der er blevet dræbt af volden i Pakistan siden begyndelsen af året.

I Irak er selvmordsangreb så almindelige og kræver så mange liv, at de fleste nyhedsbureauer kun inkluderer dem med flest dødsfald i deres rapporter, som eksempelvis disse to fra Reuters:

Den 1. februar dræbte to kvindelige selvmordsbombere 99 mennesker på to populære dyremarkeder i Bagdad. Angrebet, som Al Qaeda blev beskyldt for, var det værste i byen i seks måneder.

Den 24. februar dræbte en selvmordsbomber, hvis mål var pilgrimme på vej til et af shiamuslimernes helligste ritualer i det sydlige Kerbala, 63 mennesker og sårede adskillige i Iskandariya.

Alligevel er det islamofobi, der er øverst på dagsordenen på Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC)s topmøde i Senegal i denne uge.

Fornægtelse? Ikke bare en flod af det i mit egyptiske hjemland (ordspil mellem denial og The Nile, red.), men også blindhed over for de floder af muslimsk blod, der bliver udgydt andre steder.

Jeg forventer ikke oplyst selvkritik fra OIC. Det var på et møde i 2005, efter udgivelsen af de danske tegninger, at harmen mod Danmark blev fabrikeret og sendt ud over den muslimske verden en perfekt lejlighed for enhver mulismsk diktator til at dreje opmærksomheden væk fra det hjemlige pres og til islamistiske grupper, der gerne ville hejse islams banner.

Mindst 50 mennesker døde under demonstrationerne mod de danske tegninger i begyndelsen af 2006. De fleste - hvis ikke alle - var muslimer.

Hvis OIC virkelig har den muslimske verdens bedste på sinde, er det på høje tid at rydde dagsordenen for emner som Vesten og islamofobi og se indad i stedet for: Tilkendegive selvmordsbomberes mangel på moral én gang for alle. Findes der et mere presserende anliggende for Pakistan, Afghanistan og Irak i dag end de grusomme, ødelæggende og vedvarende angreb?

Selvmord er en alvorlig synd i islam. Men alligevel blev det forskruede våben legitimeret af religiøse ledere, så det kunne bruges imod israelerne. Det var ikke kun kernen af moderne muslimsk moral, de satte på spil her, de åbnede også en Pandoras æske af muligheder for ekstremistiske grupper i den muslimske verden. Hvor ironisk, at selvmordsbomber i dag næsten ikke figurerer i konflikten mellem palæstinenserne og Israel, men er blevet det foretrukne våben i konflikter mellem muslimer i den muslimske verden.

Islam har været her i mere end 1400 år og vil ikke forsvinde på grund af tegninger og film. Men det, der ryster min tro, er volden. Da jeg læste, at en muslim dræbte 68 pilgrimme, indrømmer jeg, at jeg spurgte mig selv, om jeg fortsat kan blive ved med at vedkende mig den samme tro som sådanne barbarer.

Men når jeg tænker på de værdier, som jeg holder så meget af ved min religion medfølelse, social retfærdighed og hjælp til de svageste står jeg alligevel fast på min tro.

Jeg nægter at overlade islam til barbarerne.

Mona Eltahawy er en New York-baseret journalist og kommentator, der har vundet adskillige priser. Hun holder også internationale forelæsninger om arabiske og muslimske emner. Artiklen er distribueret af Agence Global og tilladelse til at bringe den skal indhentes fra bureauet.