- Muslimsk selvrefleksion er en efterspurgt vare

Når "muslimske" ekstremister opfordrer til kamp mod Vesten, er drivkraften ikke nødvendigvis en oprigtig længsel efter Gud, skriver imam Naveed Baig i debatten ud fra Martin Schwartz Laustens nye bog "Tyrkerfrygt og tyrkerskat"

Kirkehistoriker Martin Schwartz Lausten har nyligt udgivet bogen "Tyrkerfrygt og tyrkerskat". Heri fokuseres bl.a. på den islamofobi, der prægede de lutherske teologer i reformationsperioden. Religion.dk har i den forbindelse spurgt repræsentanter fra forskellige religioner: Hvordan skal vi behandle de dele af vores religion, som i dag betragtes som "sorte pletter"? Er der dele af din religion, teologer eller skrifter, du ikke længere vil stå ved?Imam og projektleder Naveed Baig svarer:

Islamofobi hos kristne lutherske teologer og regenter i 1500 tallet er hovedtemaet sammen med tyrkerskatten (som regenterne indsamlede for at beskytte kristendommen i samme tidsrum) i en bog skrevet af dr. theol., og professor emeritus Martin Schwarz Lausten. Bogen, der ikke er hans første, er velskrevet, saglig, utrolig detaljeret og veldokumenteret.

Der vises i bogen - med hjælp af originale tekster - hvordan teologer i Danmark, som ikke direkte var truet af tyrkerne fulgte tyske teologer i deres hadske skrifter imod tyrkerfaren (tyrkernes fremmarch mod dele af Østeuropa og Balkan var naturligvis noget, som især de kristne teologer og regenter fulgte nøje og var bekymrede over).

Tyrkerfrygt skulle fremme fromheden
Tyrkerfaren blev brugt til at appellere til danskerne om at leve i fromhed, fordi tyrkerne blev set som Guds straf imod de ufromme og syndige kristne. Prædikener, salmer og andre tekster var gennemsyret af denne tankegang på den tid i historien.

I øvrigt blev jøder, papister og evangeliske kættere heller ikke skånet. Ord som blodhunde, antikrist, djævlen, mordere mv. blev hyppigt brugt til at beskrive tyrkerne eller som ordet tyrkerne egentlig var fejlagtigt synonymt med, for stort set alle i samfundet på det tidspunkt muslimer og deres religion, islam.

Ledende teologer var islamofober
Selvom Lausten ikke forbinder den daværende islamofobi med nutidens retorik iblandt lutherske teologer og præster i Danmark over for danske muslimer i sin bog, så er det ret sigende, hvordan den frygt og retorik- til tider - ligner dagens Danmark ca. 500 år efter.

Fobi, som Lausten selv definerer det, er en tilstand af sygelig angst for bestemte ting eller situationer... (s.290). Islamofobien fandtes hos alle ledende lutherske teologer på det tidspunkt og ifølge Lausten var de grebet af tyrkerfaren og overdrev og manipulerede bevidst truslen over for masserne, velvidende at tyrkerne havde en tolerancepolitik over for de besejrede folk. (s.279, 285)

Muslimske grupper tager mediernes opmærksomhed
Et ret nyt fænomen opstod ved post-Afghanistan-krigstiden, hvor russerne trak sig tilbage som tabere i 1989. De mujahedeen der kæmpede, havde brug for en ny fjende, og eftersom den vestlige verden vandt den kolde krig (bl.a. med hjælp fra de samme mujahedeen), havde deres krigsfabrikker stadig brug for at fortsætte.

Derfra udsprang bl.a. retorikken fra dele af mujahedeen-fraktionerne, der gjorde hele Vesten til fjenden og førte et hadsk og voldeligt engagement med base i Afghanistan. Disse fraktioner blev senere repræsenteret under Al-Qaedas paraply. Disse enkelte muslimske grupper, der afviger fra islam, hijackede den politiske og religiøse dagsorden, og medierne fulgte desværre med.

Ekstremister i dag ligner lutherske teologer dengang
Der må især tages stærkt afstand fra disse gruppers Koran- og religiøse fortolkninger, der opfordrer til krig imod alt vestligt, inklusiv civile.

Endvidere har disse ekstremister en retorik, der minder meget om de lutherske teologers i 1500 tallet (selvom det altid er svært at sammenligne grupper fra forskellige perioder).

Disse ekstremister forbinder alt vestligt med djævlen, onde kræfter, vantro og opfordrer til aggression og voldelig kamp. De påstår, at Vesten har til hensigt at erobre de muslimske lande (ligesom kristne teologer fra den tid påstod, at tyrkerne ville udrydde kristendommen).

Ord er magt, og hvis ord fodrer ens frygt og had, så kan de tilvejebringe stor menneskelig lidelse og kaos.

Den ydre religion tiltrækker mest
Ofte er der sket det, at islamiske bevægelser, foreninger og enkeltpersoner er blevet mere tiltrukkede af det ydre i religionen og har praktiseret en mere puritansk form for islam.

Dette har ofte hængt sammen med, at de har været undertrykt af muslimske diktatorer, kolonimagter og hvad der i deres øjne var uretfærdige krige og besættelser.

Disse reaktioner og frustrationer er i høj grad også tilstede i dag, ofte af de samme årsager, og derfor er også tilknytningen til religion ofte mere reaktionær. Det er ikke nødvendigvis længslen efter Gud, en oprigtig søgen efter realitet, som er drivkraften.

Det er også derfor, at selvkritisk refleksion hos muslimer efterhånden er blevet en efterspurgt vare. Selvrefleksion, indre ransagelse og søgen efter harmoni og spirituel balance er i bedste fald godt gemt i skattekisten.

Reglerne tager Guds plads
Regler for reglernes skyld kan ende som afgudsdyrkelse og forvirring. Reglerne kan komme til at tage Guds plads, fordi man ikke formår at forstå meningen bag handlingen. Det er ikke sharia og dens mange komponenter, såsom de fem søjler, Koran-recitation, mysticisme, ydre forskrifter mm., som er målet.

Det er ikke islam som sådan, men dér hvor islam peger hen, der er endestationen. Det er verdenernes Herre og den ene Gud. Derfor skal det ydre og indre være i harmoni med hinanden. Sagt på en anden måde, skal handling og intention gå hånd i hånd.

Koranen skal give mening i dag
Ritualerne kan virke som inspiration hen imod Guds lys, hvis de er levende og praktisk orienteret, således at man får noget ud af dem. Alle handlinger er baseret på deres intentioner (Profeten Muhammad) er en gylden regel, som lægger vægt på hensigt og indstilling i stedet for handling uden mening.

Koranens ord, som ifølge muslimer er Guds levende ord, skal kunne omsættes til den situation, man måtte befinde sig i og skal give mening i den moderne tid. Koranen taler nemlig om, at Gud ønsker at gøre det nemt for jer, og ønsker ikke, at det skal være svært.

Naveed Baig er projektleder og imam og panelist ved religion.dk.