Myten om euroislam

Der knyttes stadig forhåbninger til euroislam, en særlig europæisk udgave af islam, som skulle kunne indgå smidigt i de europæiske demokratier. Som foregangsmand for denne udgave af islam nævnes stadig Tariq Ramadan, egyptisk-schweizisk islamolog og universitetslærer i filosofi. Den efterhånden verdensberømte Tariq Ramadan tiltræder nu en stilling som Henry Luke-professor ved Center for Internationale Fredsstudier ved det velrenommerede katolske Notre Dame-universitet i Indiana i USA. Tariq Ramadan har hidtil undervist i Freiburg og Genève. Han er gift med en fransk konvertit, far til fire og barnebarn af Det Muslimske Broderskabs stifter, Hassan al-Bannah.

Det Muslimske Broderskab er den rigeste og formentlig mest indflydelsesrige islamiske organisation i verden i dag. Uanset at broderskabet i perioder af strategiske grunde profilerer sig som fredelige folk, anser de vold for et legitimt politisk middel. Målet er islam udbredt overalt som altomfattende, totalitært system. Det Muslimske Broderskab har fungeret som model for militante islamiske grupper verden over, og bl.a. Osama bin Ladens højre hånd, lægen al-Zawahiri, er udgået fra broderskabet.

I årevis har Ramadan rejst Vesten og særligt Europa tyndt med sin bog "At være europæisk muslim" og sit budskab om fredelig sameksistens med europæerne. Han har nær forbindelse til Islamisk-Kristent Studiecenter, han roses af politikeren Naser Khader (R), og han er rådgiver for EU i spørgsmål om islam og ofte oplægsholder på seminarer i Europa, USA og Canada.

Nærlæser man Tariq Ramadans bog synes det dog at fremgå, at formålet er at arbejde hen imod en islamisering af den europæiske kultur. Men mere vigtigt er det egentlig, hvem der oprindeligt udgav bogen. Udgiveren af den engelske udgave er Islamic Foundation of Leicester. Tariq Ramadan tilbragte sammen med sin bror Hani et år med at studere på centret. Leicester-centret fungerer som europæisk central og forlag for den ekstremistiske organisation Jamaat-e-Islami, grundlagt af en af islamisternes "helte", pakistaneren Abu al-A'La Mawdudi. I forordet til den

engelske udgave takker Tariq Ramadan da også to af Mawdudis mest trofaste proselytter, Khursid Ahmad og den senere afdøde Khurram Murad.

I den tyske udgave af bogen, "Muslimsein in Europa" retter Tariq Ramadan i forordet en varm tak til Ibrahim El-Zayat, uden hvem bogen "ikke havde været mulig". Den prisbelønnede tyske journalist og terrorekspert Udo Ulfkotte skriver i sin bog Der Krieg in unseren Städten (Krigen i vore byer, red.), der udkom sidste år, om El-Zayat-klanen, en af de mest indflydelsesrige, muslimske familier i det islamistiske landskab i dagens Tyskland. Den unge, mediefeterede Ibrahim El-Zayat er således bl.a. siden 2002 ny formand for et af Det Muslimske Broderskabs knudepunkter, Islamische Gemeinschaft in Deutschland. Organisationen er forbundet med den tyrkisk-funderede Milli Görüs-organisation. Milli Görüs er Tysklands største islamiske organisation og klassificeres af efterretningstjenesten som ekstremistisk.

Tidligere formand for Islamische Gemeinschaft in Deutschland er et fremtrædende medlem af Det Muslimske Broderskab, Ghaleb Himmat, der sammen med en anden muslimbroder Yossef Nada, en styrtende rig egypter, der i dag har italiensk statsborgerskab, indgår i kredsen omkring Ramadan-

familiens bastion, Centre Islamique i Genève. Her er broderen Hani formand, Tariq sidder i bestyrelsen, og moderen Wafa, der er Hassan al-Bannahs datter, spiller ifølge kilder en central rolle. Centret er oprettet med saudiske penge af Ramadan-brødrenes far, Said Ramadan, der in absentia blev idømt tvangsarbejde på livstid for sammen med andre muslimbrødre at have planlagt et kup mod den egyptiske stat.

Genève-centret betegnes af terroreksperter som en bastion for militant islam. Den franske avis Le Monde publicerede i maj 2002 en ubehagelig artikel om Ramadan-familiens eventuelle forbindelser til den nu nedlagte Al-Taqwa Bank, der er under mistanke for at have fungeret som bank for al-Qaeda. Både Yossef Nada og Ghaleb Himmat har været ledende kræfter i Al-Taqwa. Ikke overraskende benægter Tariq Ramadan og familien alt.

Den unge Ibrahim El-Zayat er gennem sit ægteskab giftet ind i Erbakan-klanen. Denne klan har i årevis været en væsentlig drivkraft bag Milli Görüs. Som Tariq Ramadan har Ibrahim El-Zayat gennemslagskraft ikke mindst hos katolikkerne. Således var Ibrahim El-Zayat inviteret til at holde foredrag i Det Katolske Akademi i Berlin i 2002, under overskriften "Den islamiske forståelse af religion og stat og den sekulære stat".

Ibrahim El-Zayats svoger, Mehmet Erbakan, der er formand for Milli Görüs i Tyskland, talte ved en islamisk konference i Haag i foråret 2001. Den tyske efterretningstjeneste lyttede med. Mehmet Erbakan sagde bl.a., at "europæerne tror, at muslimerne kun er kommet til Europa for at tjene penge. Men Allah har en anden plan". Mehmet Erbakan udtrykte på mødet sine tanker om, at muslimerne gennem befolkningstilvækst i de arabiske lande, sammenholdt med det faldende befolkningstal i den vestlige verden, vil vokse til at blive en væsentlig magtfaktor i Europa. Muslimerne skal opnå statsborgerskab i de vestlige lande og blive aktive medlemmer af de politiske partier. På denne måde, mener Mehmet Erbakan, vil muslimerne fremover blive i Vesten, hvad han mener, jøderne er i dag: kontrolinstans med økonomi og stat.

Denne form for dobbelt tale er et af islamisterne og Det Muslimske Broderskabs specialer. Det Europæiske Råd for Fatwa og Forskning anbefales således af Tariq Ramadan, men rådets formand er Det Muslimske Broderskabs åndelige vejleder, Yussuf al-Qaradawi, der vil have Vesten islamiseret og ønsker dødsstraf for homoseksuelle.

En anden af Det Muslimske Broderskabs vestlige institutioner er det private universitet nær den franske landsby Chateau-Chinon. Universitetet har forskellige brochurer, alt afhængigt af om man henvender sig til ikke-muslimer eller muslimer. Til førstnævnte gruppe tales der om et europæisk institut for humanvidenskab, om assimilation og multikultur. Til sidstnævnte gruppe taler man om "engagement i den islamiske sag", om "arabisering" og "reislamisering".

Tariq Ramadan kan ved møder i større franske byer let samle 2-3000 tilhørere. Det er overvejende unge muslimer, der er tiltrukket af den stiligt klædte, veltalende Ramadan, der jonglerer med Descartes og vestlig filosofi, men som mener, mænd og kvinder skal holdes adskilt i det offentlige rum, og at muslimske kvinder skal dække sig til og ikke bør gifte sig uden for den muslimske umma. Ramadan mødte også op til en debat på fransk tv sidste år med otte bodyguards, muligvis bevæbnede.

Den katolske præst Christian Delorme, der er ansvarlig for kirkens forbindelse med muslimerne i Lyons stift, er en af Ramadans tidligere støtter. I dag mener Christian Delorme, at Tariq Ramadan og hans folk forsøger at fremelske "en kolonisering af sjælene med én eneste muslimsk identitet". Christian Delorme anklager Ramadan for at opmuntre unge muslimer til at hade Vesten og for at ønske "et autonomt samfund i republikken".

Historien om Tariq Ramadan er historien om Det Muslimske Broderskabs infiltration i Vesten. I hundredvis af promintente muslimbrødre har siden midten af 1950'erne forladt Egypten for at slå sig ned i Vesten for bl.a. at præge det muslimske mindretal i fundamentalistisk retning.

I Vesten har muslimbrødrene også haft mulighed for at holde gamle nazi-forbindelser ved lige. Tariq Ramadans bedstefar Hassan al-Bannah var en varm beundrer af nazismen. Tariq Ramadan deltog selv i januar i år i en islamisk konference i Canada. Her var en af de øvrige deltagere den kristne amerikaner dr. William W. Baker, hvis forbindelser med amerikanske nynazister pressen tidligere har kortlagt. Hvem sagde euroislam?

Helle Merete Brix er journalist og forfatter