Synspunkt

"Når arbejdsbyrden bliver for stor, tænker jeg på tomheden"

Jeg bruger ikke nogle særlige buddhistiske livsråd i mit arbejdsliv, som jeg ikke også bruger i mit liv uden for arbejdet, skriver buddhist og underviser Linda Clod Præstholm. Foto: Jes Roger Petersen

Gennem buddhistisk meditation lærer jeg, at jeg godt kan have travlt og arbejde hen mod et godt resultat, men tingene bliver ikke så sort/hvide eller faretruende. Det er lidt som at være med i en stor leg, skriver buddhist og underviser Linda Clod Præstholm

Tager du troen med på arbejde? Og har religion en betydning i dit arbejdsliv? Det svarer buddhist og underviser Linda Clod Præstholm på:

Jeg har arbejdet inden for meget forskellige fagområder, og jeg prøver ikke at identificere mig med min faglighed. Jeg er der først og fremmest som menneske med et sind fuld af potentiale og muligheder. Og jeg ser også mine kollegaer på den måde.

Det betyder, at faglige hierarkier for mig kommer i anden række. Det kan mange gange fjerne angst for ikke at være god nok eller for at stå over for én, der socialt har større betydning end dig. Det giver en følelse af konstant at være blandt ligeværdige.

Når jeg på den måde forsøger at identificere mig med sindet selv, det der er bag min krop, mine følelser eller faglighed, giver det mig en større frihed til at kunne indgå i mange forskellige sammenhænge. Det gør også en mindre sårbar, hvis man en dag mister sin faglighed. Og bliver vi gamle nok, kommer vi alle en dag til at miste vores faglige identitet.

På ethvert arbejde er der situationer, hvor noget pludselig kan føles meget alvorligt. Det kan være deadlines, problemstillinger eller præsentationer. Det kan også være sygdom, ulykke, alderdom eller død, alt efter fagområde. Som buddhist finder jeg i sådanne situationer styrke i tomhedsbegrebet.

Tomhed i buddhisme betyder ikke, at der ikke er noget. Derimod betyder det, at alt, hvad der er opstået af noget, alt der er sammensat, alt der ikke altid har været der (levende eller ikke-levende) er under konstant forandring og har ikke nogen egentlig, virkelig eksistens.

Det betyder ikke, at tingene er uden værdi, tværtimod er det af stor betydning, hvilken anskuelse du har på dit indre liv og livet omkring dig. Det kan være gavnligt ikke at tage det hele alt for virkeligt og alt for alvorligt. Kan man det, kan man stadig godt have travlt og arbejde hen mod et godt resultat, men tingene bliver ikke så sort/hvide. Det bliver ikke så faretruende, og det bliver lidt mere som at være med i en stor leg.

Jeg bruger ikke nogle særlige buddhistiske livsråd i mit arbejdsliv, som jeg ikke også bruger i mit liv uden for arbejdet. Noget af det, jeg oftest har i tankerne, er mit bodhisatvaløfte. Det betyder primært, at jeg arbejder med sindet til gavn for alt levende.

Det betyder blandt andet også, at jeg forsøger ikke at skade andre levende væsner, hverken med min krop, tale eller sind. Det vil sige at undgå dårlige tanker om andre, sladder, bagtalelse og voldsom fysisk adfærd. Jeg forsøger ikke at lyve. Og jeg bestræber mig på at være så gavmild og gavnlig, som jeg kan i den givne situation, ligeledes med krop, tale og sind.

Når jeg skriver forsøger eller bestræber, så er det fordi, at jeg - og de fleste mennesker - har mange dårlige vaner med os. Måske er vi vokset op i en familie, hvor det er kutyme at tale med en hård tone om andre, når de ikke er tilstede. Sådanne vaner kan være meget svære at ændre, især på det helt indre plan.

Vi kan kun prøve at gøre vores bedste uden at dømme os selv for hårdt. Men faktum er, at sådanne dårlige vaner kun bringer flere dårlige indtryk i sindet. Det er som at smide brænde på et stort bål et sted, du en dag ønsker at bygge et smukt hus. Så længe du smider brænde på bålet, forbliver det et bål, og det smukke hus kan ikke bygges. Det smukke hus er det, vi alle stræber efter - bevidst eller ubevidst. Det er glæde, kærlighed og frihed; den fulde udfoldelse af vores sinds iboende egenskaber.

Linda Clod Præstholm
Diamantvejsbuddhist, underviser i yoga og meditation