Nytår i Thailand er van(d)vittigt

Vandkampene i Thailands gader føres bedst fra en pick-up, mener mange thaiere. Og selvom der kan være 40 grader varmt, kan vandet sagtens være koldt, for nogle putter isterninger i, fortæller konsulent Robert Kronberg. Foto: CHRISTOPHE ARCHAMBAULT Denmark

Nytåret i Thailand er en våd omgang. En gammel tradition om at velsigne de ældre ved at hælde en smule vand på dem har udviklet sig til regulære vandkampe i gaderne, beretter konsulent Robert Kronberg, der bor i Thailand

Opdateret den 17. april 2019

De fleste har prøvet at stå i et tætpakket boligkvarter en nytårsaften, mens fyrværkeri fløjtede omkring ørerne af én. Det er lidt vanvittigt, men i Thailand er nytåret endnu mere van(d)vittigt, omend de har deres eget nytår - kaldet songkran, der i år falder den 19. april.

Thailand er i år 2556 (efter Buddhas død), men først i 1940 valgte de at synkronisere deres årsskifte med Vesten, så de også skifter årstal den første januar; men det er mindre end 10 år siden, at det vestlige nytårsskifte er blevet til markante helligdage. Dog er det thailandske nytår, der følger måneåret, ikke afskaffet som helligdage, tværtimod, men myndighederne kæmper en hård kamp med flere og flere love for at få sat en dæmper på det van(d)vittige nytår.

Folkefest med dødsfald

De fleste lande omkring Thailand holder også songkran, men Thailand er toppen af poppen, hvis vi skal snakke folkefest; og forresten en folkefest, der medfører mange dødsfald, og hvor gaderne i bogstaveligste forstand er fulde af fulde folk. Det første bemærkelsesværdige ved nytåret er måske folkevandringen.

Mange thaiere i Bangkok har rødder ude på landet og tager derfor hjem til familien under nytåret, hvilket vi kommer tilbage til. Det medfører en sand eksplosion af køretøjer ud af Bangkok på den første fri- eller helligdag, således politiet må inddrage én eller flere af de modkørende vognbaner på vejene. Men lige meget hjælper det.

De første par hundrede kilometer ud af Bangkok sker, hvis man er heldig, med maksimalt 25 kilometer i timen. Det er yderst frustrerende at køre, og man skal passe på med ikke at løbe tør for benzin, da bilens aircondition sluger en masse benzin, når den næsten holder stille under den bagende sol. Samtidig begynder dødstallet på vejene at stige ganske voldsomt - senere er det ikke på grund af trafikken, men på grund af druk i trafikken.

De gamle skal velsignes

Årsagen til at mange thaiere tager hjem til familien er teknisk set, fordi de skal hjem og velsigne de ældre i familien. Det er en ældgammel tradition, at de tager i templet og hælder en smule vand over en buddha-figur. Før eller siden hælder de også en smule vand over de ældre for at vise respekt. Vandet skyller samtidig uheld og ulykker væk og er derved en slags velsignelse og et ønske om et godt nytår.

På et eller andet tidspunkt er de også begyndt at velsigne hinanden, og hen ad vejen har vandet fået en paradoksal dobbeltfunktion, hvor der skabes et frirum i det relativt strenge hierarki, der er i Thailand. Hvem i Danmark ville ikke gerne smide en spand vand i hovedet på sin chef

Nu kan de altså smide vand i hovedet på alle, og selvom der kan være over 40 grader på denne årstid, så kan vandet sagtens være koldt, for nogle putter isterninger i. Men thaierne stopper ikke her med at udvikle en sand folkefest.

Åbne vandkampe i gaderne

De bevæger sig typisk hen til en gade, hvor der er mange gående og kørende, og så står de i store grupper med vandslanger, vandtønder, baljer og store vandpistoler, samt en god portion øl og billig whisky. Herpå plasker de større eller mindre mænger vand på hinanden og alt, hvad der kommer forbi. Næsten intet er helligt.

Men de møder også modangreb fra bilerne på gaderne, når andre thaiere finder en pick-up, hvor de placerer en eller flere tønder vand på ladet, samt 5-10 personer. Disse plasker så vand tilbage på de stående i en sand vandkamp to pick-ups kan ligefrem komme i vandkamp med hinanden. Typisk er chaufføren lige så beruset, som vandkrigerne på ladet.

I visse distrikter er der ingen biler, men en større folkemængde, der er i en stadig voldsommere vandkamp med hinanden og alt og alle; og du er ikke i sikkerhed, fordi du sidder inde på en restaurant.

Myndigheder kæmper med flere forbud

Vandkampene har i øvrigt medført, at politiet har henstillet yngre kvinder til at bære BH under deres T-shirt (hvad de normalt gør), eftersom de jo allerede er letpåklædte på grund af varmen (og vandet). Det forhindrer ikke de konservativt og stramt opdragede kvinder i at danse mere og mere erotisk, mens spritten blander sig i blodet.

Politiet og myndighederne har i det hele taget gennem de sidste 10 år forsøgt at lægge en dæmper på morskaben. Flere steder er det allerede forbudt at medbringe det pudder, som de smører i hinandens ansigter, blandt andet fordi det kan komme i øjnene eller ligefrem kan være blandet, så det svier. Pudderet er normalt noget, som munke putter i panden på folk eller benytter til at skrive magiske tekster i biler og på huse.

I år har barer og restauranter i visse områder i Bangkok ligefrem fået forbud mod salg af alkohol. Samtidig har de forsøgt at forbyde vandkampe fra pick-ups, men det skal være usagt, om det lykkes. Dog har flere thaiere fortalt mig, at de ikke gider tage hjem, når de ikke må føre vandkamp fra en pick-up.

Udlændinge midt i ragnarok

Det er forskelligt, hvordan udlændinge reagerer på festlighederne. Personligt har jeg det nok sådan, hvis jeg deltager i det, hvad jeg sjældent gør, at jeg skynder mig at drikke en masse øl for at holde det ud. Jeg foretrækker det mere afdæmpede nytår i nabolandet Laos, hvor min kone er fra.

Andre udlændinge, især turister, priser det til himlen, og det er helt klart et besøg værd som turist, hvis man vil opleve noget anderledes og godt kan lide fest og ballade i 3-4 dage i træk.

Jeg bor og har kontor i en stille gade midt i Bangkok, men her bor primært kinesere, og de holder jo nytår på et andet tidspunkt, hvor gaden lyses op af stearinlys og offergaver til de kinesiske guder.

Afslutningsvist kan man måske hævde, at det thailandske nytår har lige så lidt at gøre med buddhisme, som den danske jul og det danske nytår har at gøre med kristendom, omend der bag begge landes traditioner er et håb om en ny begyndelse.

Robert Kronberg er konsulent, bosat i Thailand og panelist ved religion.dk.