Nytårshilsen: Tal mindre om religion og mere om det fælles liv

Det er muligt at have fællesskab med mennesker på tværs af kulturer, religioner og etniske forskelligheder, fordi vi netop er fælles om erfaringer omkring livet, døden og kærligheden, mener flygtninge- og indvandrerpræst Jesper Hougaard Larsen. Foto: Foto: John Freddy

Mit nytårsønske for religionsdialogen i 2013 er, at vi tør tale mindre om religion og religiøse forskelle og mere om det fælles liv, vi er henvist til som troende, tvivlende og ikke-troende mennesker, skriver flygtninge-indvandrerpræst Jesper Hougaard Larsen

Religionsdialogen i Danmark er en disciplin, der stadig er i sin vorden. Den foregår på mange planer i sogne, i foreninger, i helt almindelige møder mellem mennesker med forskellig kulturel og religiøs bagage. Den finder desuden sted i mere formelle sammenhænge, hvor ledere fra forskellige trossamfund udfordrer hinanden i et samfund præget af mange bud på en tilværelsesfortolkning. I 2012 var det en stor glæde at opleve, at kulturkampen ikke fik det sidste ord, at kristne og muslimer stadig holdt den gode samtale i kog ved at insistere på, at samtalen og samværet er af afgørende betydning.

LÆS OGSÅ:Muslimer vil ligestilles via religionslov

Konferencen i Brorsons Kirke mellem kristne og muslimske ledere i november (se ovenstående link, red.) var et godt eksempel på, at der er vilje til at finde frugtbare veje i dialogen og pege på mulige veje for fredelige sameksistens og ikke mindst muligheden af at kristne og muslimer kan finde sammen i en fælles erkendelse af, at vi er henvist til hinanden på tværs af etniske, kulturelle og religiøse forskelle.

Religion står ikke altid øverst hos flygtninge
I mit arbejde i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense (FTS) står vi dagligt i mødet med flygtninge og indvandrere. I dette møde er det ikke altid religion, der er på dagsordenen. Som et folkekirkeligt samarbejde er vi henvist på at møde vore medmennesker i øjenhøjde uden skjulte dagsordner. Her er det en glæde at opleve, at der er mere end religiøs etikette, der definerer os som mennesker. Det er muligt at have fællesskab med mennesker på tværs af kulturer, religioner og etniske forskelligheder, fordi vi netop er fælles om erfaringer omkring livet, døden og kærligheden.

Efterskoleelever oplevede religionsmøde i praksis
Hvis jeg skal pege på én af mange gode oplevelser med religionsdialogen i 2012 vil jeg nævne den seneste: På en kold og snefyldt decemberdag stod min kollega og jeg klar i Gråbrødre Klosterkirke i Odense til at modtage 125 efterskoleelever samt lærerkollegiet fra Faaborgegnens Efterskole. Vi havde på opfordring fra skolen sammensat en dag med kultur- og religionsmøde. Vi startede med gudstjeneste i kirken og derefter foredrag om folkekirkens møde med flygtninge og indvandrere. Næste station var Den tyrkiske moske og kulturforening, som stod klar med kage og sodavand til eleverne, foredrag ved den tyrkiske imam og deltagelse i eftermiddagsbønnen. Dagen sluttede af med en koncert på den katolske skole, hvor FTS husorkester gav koncert med arabisk musik og sang.

På seks timer fik efterskoleeleverne et indblik i et kultur- og religionsmøde, som er muligt, fordi 39 folkekirkesogne i to provstier i Odense insisterer på at sætte penge af, til at vi kan skabe møder og samtaler mellem blandt andet kristne og muslimer. Jeg tror, at sådan en dag giver eleverne noget med på deres videre dannelsesrejse. I mødet med mennesker fra folkekirken, fra den tyrkiske moske og et arabisk band på Den katolske Skole blev de unge mennesker fra Faaborg en tværkulturel oplevelse rigere.

Nytårsønsker
Nu slutter vi året med en tværkulturel julekoncert i Munkebjerg Kirke og efterfølgende juletræsfest med musik, sange og salmer fra Danmark, England og Latinamerika. Vi har inviteret bredt blandt kristne, muslimer, hinduer, buddhister, jøder og ikke-troende. Så vil vi ønske hinanden glædelig jul, og mit nytårsønske for religionsdialogen i 2013 er, at vi tør tale mindre om religion og religiøse forskelle og mere om det fælles liv, vi er henvist til som troende, tvivlende og ikke-troende mennesker. Dette ønske kan forhåbentlig vinde forståelse i et samfund som det danske, som er præget af en grundtvigsk frihedsforståelse, hvor der er højt til loftet.

Jesper Hougaard Larsen er flygtninge-indvandrerpræst og projektleder ved Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense.