Omskæring er en del af den muslimske identitet
Vi tror ikke, et forbud vil blive indført i Danmark, hvor vi har religionsfrihed, skriver talsmand for Islamisk Trossamfund Imran Shah
Vi er overraskede over De Radikales udmelding, selvfølgelig, der plejer at gå to år, før denne debat bliver aktuel igen, og vi havde næsten håbet, der ville gå længere tid denne gang.
LÆS OGSÅ:Radikale vil forbyde omskæring af drenge
Det er blot 2 måneder siden, at Sundhedsstyrelsen slog fast, at der ingen lægelig anledning er til at forbyde omskæring, på linje med andre internationale studier, der konkluderer det samme.
Derfor ser vi som danske muslimer på det forslag til lovgivning, som intet andet end et forsøg på at begrænse muslimernes skikke og være med til yderligere stigmatisering, eftersom det er en del af den muslimske identitet.
I Danmark er der religionsfrihed, og det må være vores referencepunkt og ikke en politiseret debat, hvor fakta kvæles i retorikken.
LÆS OGSÅ: Lægeforeningen vil ikke have forbud mod omskæring
Derfor tror vi ikke på, at et forbud vil blive indført i Danmark.
Imran Shah er talsmand for Islamisk Trossamfund og panelist ved religion.dk.