Omvendelse til islam i Danmark

Tendensen hos den unge generation af muslimer er, at islam er noget, man skal studere, reflektere over og "bevise" ud fra de grundlæggende skrifter, skriver Tina Jensen og Kate Østergaard.

RELIGIØS OMVENDELSE: Det er et nyt fænomen, at mange konvertitter til islam i Danmark er helt unge teenagere, bl.a. med tilknytning til hip-hop miljøet, skriver Kate Østergaard og Tina Jensen

Religion.dk sætter for tiden fokus på religiøs omvendelse. Læs flere indlæg om emnet i vores tema "Religiøs omvendelse" under "Religiøse svar". Du kan stille spørgsmål til Tina Jensen og Kate Østergård om omvendelse til islam i Danmark - send en e-mail.

Af Tina G. Jensen, ph.d. og forsker ved Institut for antropologi, og Kate Østergaard, ph.d. og forsker ved Institut for religionshistorie.

5.000 danskere er konverteret til islam

På internettet eksisterer der et væld af konversionsberetninger fra etniske danskere, der er konverteret til islam. Beretningerne er en af de eneste eksisterende kilder til den konversion til islam, der foregår i Danmark i disse år. Først og fremmest er de udtryk for en religiøs selvforståelse. Beretningerne omhandler ofte møder og rejser, der foregår både på et ydre og et indre plan.

Der er typiske temaer, som ofte betones af danskere, der har valgt islam. Der er konvertitter, som fremhæver temaet om solidaritet med den tredje verden. Den religiøst søgende, som finder en ægthed og enkelhed i islam, der opstilles som en kontrast ofte til forskellige former for kristendom, eller til et overfladisk materialistisk samfund. Der er temaet om, at islam virker som en slags kur mod tidligere problemer såsom misbrug, kriminalitet og ensomhed. Endelig kan nævnes feministen, som finder den virkelige kvindefrigørelse i islam.

Temaerne er en slags indoptagelse af eksisterende islamiske diskussioner, men de betones forskelligt og i varieret omfang af de forskellige konvertitter. Det gængse skøn er at omkring 5.000 danskere er konverteret til islam. Konversion bliver i højere grad aktuel og muliggjort af globalisering i form af øget kontakt mellem mennesker over større områder. Både i form af den migration af muslimske indvandrere til Danmark, der har stået på i de sidste tre årtier og i form af større rejseaktivitet blandt danskere, der rejser ud i verden.

Landsforrædere eller brobyggere?

Medierne er selv en faktor i globaliseringen, hvor de daglige diskussioner om islam øger bevidstheden om forskellige alternativer. Det billede af islam, der tegnes af medierne, er imidlertid fuldstændig anderledes end det, konvertitterne selv føler sig tiltrukket af. Når danskeres konversion til islam er blevet en god mediehistorie, er det således ikke mindst fordi, det kommer til at virke som et paradoks, at danskere konverterer til noget, der i den grad, i de selv samme medier og i offentligheden, ofte præsenteres som noget negativt og som en modsætning til, hvad der betragtes som danske værdier.

Der er ganske vist forskellige holdninger og nuancer i debatten. På bogmarkedet udkommer den ene debatbog efter den anden specielt i årene efter 11. september. Den ene tendens har ofte en videnskabelig karakter, og vil vise islams mangfoldighed og umuligheden af kun at forstå islam på én måde. Den anden tendens synes dog at have mest vind i sejlende, når man ser hvilken opmærksomhed den får i nyhedsmedier og blandt politikere. Det er i stigende grad blevet moderne at udtale sig negativt om islam og få det til at fremstå som noget, man gør på trods af det "politisk korrekte".

Debattørerne formår at give et billede af sig selv som en slags frihedskæmpere, der bekæmper fascister. I den ene bog efter den anden lyder det, at muslimer er voldelige, fanatiske og kvindeundertrykkende, hvilket der i sig selv ikke er noget nyt i. I en af de sidste bøger om emnet, "I krigens hus" af Helle Merete Brix m.fl., tales der direkte i konspiratoriske vendinger om, at muslimerne er her som en slags 5. kolonne, der venter på at overtage magten. Muslimerne er her helt bogstaveligt for at kolonialisere Vesten. I forstadsghettoerne har de allerede skabt parallelsamfund, hvor kvinder, der ikke indordner sig, voldtages eller dræbes.

Foruden at være en del af globalisering og medfølgende relativisering vedrører mediernes islam også konvertitterne og deres islamforståelse mere direkte. Mediernes repræsentationer af islam er nemlig en del af den måde majoriteten opfatter de nye konvertitter på - som enten hjernevaskede landsforrædere eller brobyggere. Mediebilledet bliver derfor også en del af det, konvertitterne føler de skal forholde sig til og forsvare sig imod.

En ambivalent situation

Umiddelbart virker det som om, at flere konvertitter gør sig markant gældende i de forskellige muslimske miljøer både som skoleledere, imamer, foredragsholdere, forfattere og debattører. Alligevel er etniske danskere, der er konverteret til islam, ikke nemme at få øje på i muslimske miljøer.

Det forekommer at være således, at man som konvertit kun har få forbindelser til andre konvertitter, og at man i begyndelsen af sit liv som ny muslim holder sig for sig selv for at bruge den første tid på at sætte sig ind i den gængse litteratur (koranen, hadith og værker om islam). Siden hen er der nok en tendens til, at konvertitter bliver indsluset i de muslimske miljøer, som primært består af unge vakte muslimer.

Konvertitters modstand overfor at blive fejlrepræsenteret, reificeret (tingsliggjort) og objektiveret giver sig ofte udslag i en gensidig objektiveren af forskeren som pr. automatik kategoriseres som "journalist". Mistænksomhed og sårbarhed, afvisning og modvillighed er noget af det første, man støder på. Som etnisk dansker, der er konverteret til islam, fremstår man, som "én af dem", uanset om man vil det eller ej. Og det at stikke frem bliver således et vilkår, som mange konvertitter lever med. Enten ved at råbe højt og påtage sig sin identitet, eller ved at gå i skjul, gemme sig.

Mange slags konvertitter

Billedet af danske konvertitter er broget. De gængse forestillinger om konvertitter går på, at de er kvinder, hvis konversion er motiveret af ægteskab med muslimske indvandrere. Mange kvindelige konvertitter er da også gift med muslimske indvandrere. Men mange har også konverteret langt inden de mødte deres mand. Og det forekommer således at rækkefølgen af motiver kan være omvendt: at man som konverteret muslimsk kvinde naturligt vil søge en ægtemand, der er muslim. Der er endda tegn på at ægteskab kan indgå som en del af den proces, hvor man bliver muslim, og som ofte indebærer, at man skifter navn, begynder at bære tørklæde, lærer at bede og ændrer sine kostvaner.

Hvad, der synes nyt, er, at en del danske mænd konverterer til islam i disse dage. På samme måde som med de kvindelige konvertitter, forekommer konversionen i visse tilfælde at være relateret til ægteskab med en muslimsk kvinde af anden etnisk baggrund. Men omvendelsen til islam blandt etniske danskere er på ingen måde entydigt relateret til ægteskab. Og konvertitter forekommer at eksistere i alle sociale lag og i alle aldersgrupper. En overvægt synes dog at findes blandt de unge og veluddannede, hvis konversion netop ikke forekommer at være specifikt relateret til ægteskab med muslimer.

En vigtig og oftest overset dimension er religiøsiteten og den religiøse søgen, ikke mindst efter en anderledes religiøs identitet, der signalerer integritet og soliditet. Et gennemgående træk blandt både kvindelige og mandlige konvertitter er således deres vægtning af at have fundet et fast regelsæt, en komplet levevej, som omfatter alle dimensioner i livet. Det er først og fremmest ønsket om holisme, om helhed, tilhørighed og al tings sammenhæng, som konvertitterne kommunikerer. På denne måde kan konversionen ses som en reaktion mod den fragmentering, relativisering og opløsning af identitet, som er et vilkår for det at leve i moderniteten.

Hvad, der forekommer at være et helt nyt fænomen, er, at mange konvertitter er helt unge teenagere, bl.a. med tilknytning til hip-hop miljøet. Deres konversion synes i høj grad at være udsprunget af en socialisering af danskere med anden etnisk baggrund gennem kammeratskaber osv. Det er her, at man kan begynde at antage, at konversionen til islam afspejler forandringer i retning af et interkulturelt samfund, hvor nye kulturelle identiteter opstår på basis af et samspil mellem danskere af forskellige etniske baggrunde, der er fundet sted på baggrund af årtiers migration af muslimske indvandrere. Og således også omfatter det aspekt, som er blevet kaldt "omvendt integration" eller "de andres" påvirkning på "os". På denne måde synes der at tegne sig en udvikling i den danske civilisationsmodel fra "os" og "de andre" som adskilte, homogene og væsensforskellige enheder, i retning af mere hybride størrelser.

Længslen efter en autentisk islam

Medierne og tilstedeværelsen af muslimske indvandrere i Danmark er i sig selv med til at muliggøre konversion, idet islam fremstår som et alternativ, og der eksisterer et fællesskab, man kan indgå i. Årsagen til, at der sandsynligvis er flere konversioner nu, kan forklares med muslimernes længere tilstedeværelse i Danmark. Muslimerne er blevet mere etablerede, og den unge generation har gået i skole og til fritidsaktiviteter sammen med danske børn. Samtidig hermed er der sket en udvikling med islammiljøerne i Danmark, hvilket også hører med til billedet af konversion.

Tendensen blandt den unge generation af muslimer og nogle af de ældre går i retning af aftraditionalisering og nye udtryk for islam. I Danmark er situationen for muslimer karakteriseret ved, at de udgør mange forskellige etniske grupper. I starten har forældregenerationen bl.a. på grund af sproglige omstændigheder været organiseret efter nationale og etniske tilhørsforhold. Det gør mangfoldigheden og splittelsen blandt muslimer meget synlig. De unge deler i højere grad fælles erfaringer fra livet i Danmark som minoritet. De har desuden det til fælles, at de er muslimer selv om deres forældre er det på vidt forskellig vis.

Dette kan forklare behovet for aftraditionalisering, hvor de unge mener, at de ved at skrælle traditioner og skikke fra forældrenes hjemlande væk, kan nå ind til en fælles kerne eller en form for ren og "autentisk" islam. De islamudtryk, der betones, er en form for islam, der har det transnationale som ideal. Det er i Danmark, man, set med nogle af de ledende aktivisters ord: "kan genskabe en ægte 'umma' forstået som et fællesskab, der går på tværs af skel som racer og nationaliteter". Mange konvertitter bedyrer da også, at de ikke er konverteret for at blive arabere - men muslimer.

Det nye islamudtryk er desuden karakteriseret ved, at det er noget, der ikke er selvfølgeligt. Man kan ikke uden videre benytte sig af erfaringerne fra sin opvækst, når man har som mål at aftraditionalisere. Tendensen er derfor, at islam er noget, man skal studere, reflektere over og "bevise" ud fra de grundlæggende skrifter. Det er også individualiseret og får karakter af et valg. Man "vågner" f.eks. op og tager tørklædet på, som en fast bestanddel af ens påklædning og adfærd.

Disse tendenser kan have nogle fordele for konvertitter, som også har valgt islam og ikke kan trække på opvæksten for at vide, hvordan man er en "god" muslim, men må gå intellektuelt til det. Rent praktisk betyder det transnationale præg også, at fællessproget i højere grad bliver dansk dog ofte blandet med arabiske låneord, som man forholdsvis hurtigt kan lære sig. De nye tendenser i de aktive islammiljøer, som synes at tiltrække konvertitter, er dog på ingen måde ensbetydende med, at den islamforståelse der opstår er fuldstændig ensartet.

Der er forskel på, om islam skal aftraditionaliseres for bedre at kunne indgå i en ny dansk eller europæisk kontekst eller om idealet netop er, at islam skal være fuldstændig kontekstløs. Der er endvidere forskel på, hvad man har som sit livsmål, og dermed hvor man ligger vægten. Eksempelvis om man går ind i Hizb ut-tahrir og hovedmålet er politisk, nemlig oprettelsen af et islamisk kalifat, eller om det, der fylder tilværelsen, er åndelig selvudvikling som f.eks. i sufiordenen Burhaniyya. Hvis man er politisk, er der desuden forskel på, om man betragter sharia som et fastlagt lovkodeks for en stat eller som en moralsk vejledning for den enkelte. I det ene tilfælde er demokrati opfattet som menneskeskabte love i modsætning til guddommelige som hos Hizb ut-tahrir, mens demokrati af andre opfattes som fuldt forenelige hvis ikke ligefrem indbegrebet af islamisk styre.

Her imellem findes alle mulige mellempositioner og de forskellige organisationer og miljøer kan også trække på eksisterende strømninger og bevægelser fra den muslimske verden som de arabiske: de muslimske brødre, der til tider arbejder sammen med - men til andre tider - forstår sig i modsætning til salafierne, der er støttet eller inspireret fra Saudi Arabisk Wahhabisme. Alle disse er igen i modsætning til sufistisk orienterede organisationer og enkeltpersoner. Endelig kan man være inspireret af Tariq Ramadan og andre europæiske muslimer samt liberale modernistiske tænkere i den muslimske verden.

For mange konvertitter og også vakte unge muslimer er dette en forvirrende masse af stridigheder og modsætninger, og mange færdes i flere forskellige miljøer samtidig.

Referencer

Helle Merete Brix, Torben Hansen og Lars Hedegaard, 2003: "I krigens hus. Islams kolonialisering af vesten", Forlaget Hovedland.

Ulf Görmann, 1999: Towards a New Understanding of Conversion", Lund: Teologiska Institutionan.

Peter Hervik, 2002: "Mediernes muslimer – en antropologisk undersøgelse af mediernes dækning af religioner i Danmark", København: Nævnet for etnisk ligestilling.

Tariq Ramadan, 2002: "At være europæisk muslim". København: Hovedland.

Edward Said, 1985 (1978): Orientalism", London: Penguin Books.

Jørgen Bæk Simonsen, 1997: Imamens betydning for den muslimske minoritet i Danmark" i Religion. Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF, vol. 2.

Jørgen Bæk Simonsen, 2004: "Islam med danske øjne", København: Akademisk forlag.

Du kan læse mere om Tina G. Jensens og Kate Østergaards forskningsprojekt på Københavns Universitets web-sted for satsningsområdet "Religion i det 21. århundrede". Her kan du også læse flere artikler skrevet af satsningsområdets forskere.