Omvendelser i et multikulturelt samfund

RELIGIØS OMVENDELSE: Konversion behøver ikke nødvendigvis at inkludere et brud med eller en forkastelse af noget fortidigt, skriver Elisabeth Assing Hvidt

Religion.dk sætter for tiden fokus på religiøs omvendelse. Læs flere indlæg om emnet i vores tema "Religiøs omvendelse" under "Religiøse svar".

Religiøs omvendelse har de sidste snese år været genstand for samfundsforskernes store interesse, blandt andet fordi religiøs omvendelse er en social proces, der belyser forholdet mellem individ og et moderne samfund i forandring. Men i et multireligiøst og multikulturelt Danmark, hvor andre religioner end kristendommen pludselig florerer som mulige religiøse tilbud til samfundsborgerne, er religiøs omvendelse også blevet en del af den danske samfundsdebat.

Både for forskere og menigmand er det svært entydigt at få hold på begrebet omvendelse, idet det kan optræde under mange former og i mere eller mindre radikal form. En udbredt forestilling er, at omvendelse medfører en så stor personlig forandring, ja nærmest forvandling, at den griber gennemgående ind i hele personen, ændrer personens betydningsunivers og fører til et skifte i det sociale tilhørsforhold.

Med til en mere nuanceret forestilling hører, at religiøs omvendelse ikke nødvendigvis behøver at inkludere et brud med eller en forkastelse af noget fortidigt. Den kan også inkludere en konsolidering, en bekræftelse eller en bestyrkelse af et allerede eksisterende trosforhold. Den kan betyde, at man finder tilbage til noget forsømt eller negligeret, fx dét man kastede bort, da man mistede sin barnetro. Eller at man tilegner sig religionen på ny og gør den til et personligt anliggende – en såkaldt "born-again-experience".

I vores vestlige samfund er der en udpræget tendens til at opfatte religion som noget individuelt og privat. Derfor betragtes religiøs omvendelse oftest som en privat og frivillig beslutning, som ikke behøver indblanding fra andres side. Undtagelsen fra denne opfattelse, som ikke desto mindre har været ganske dominerende i offentlighedens holdning, er de populære teorier om "hjernevask": Nyreligiøse bevægelser hjernevasker folk, tager særlige kontrolteknikker i brug til mental tvang og indoktrinering, som gør det umuligt at slippe fri fra bevægelsernes greb.

Bortset fra disse noget letbenede teorier, har vi i vores vestlige samfund en forståelse af religiøs omvendelse og en måde at tale om begrebet på, der kredser om begreber som individualitet og frivillighed. Hvad vi samtidig nogle gange glemmer er, at vores forståelse ikke nødvendigvis behøver at være sammenfaldende med en anden kulturs forståelse og måde at tale om begrebet på.

I andre kulturer kan talen om og forståelsen af konversion f.eks. tage udgangspunkt i begreber som kollektivitet og religiøs forpligtelse. Det er derfor vigtigt i et multikulturelt samfund som det danske at være opmærksom på de forskellige kulturers forståelser af religiøs omvendelse og holde dem adskilte, for derved at yde begrebet omvendelse og ikke mindst kulturerne retfærdighed.

På samme måde bør man også forholde sig kritisk i forhold til de mange beretninger om religiøs omvendelse. I tilfælde hvor en religiøs omvendelse har ført radikale personlige ændringer med sig, vil beretningen om forløbet eller hændelsen typisk blive holdt i et kraftfuldt og symbolladet sprog. Den omvendte kan f. eks. berette om, hvordan han har "set lyset" og sluppet ud af "mørket". Den omvendte beskriver typisk sin proces ud fra sit nye verdensbillede og kan have svært ved at forholde sig objektiv.

Det kan også ske, at beretningen er tilpasset det miljø, som den bliver talt ind i. Den omvendte medtager og understreger måske netop de elementer i konversionsprocessen, der opfattes som essentielle og betydningsfulde i det givne miljø. Det kan være elementer som frivillighed og individualitet kontra kollektivitet og radikalitet. Sagt på en anden måde, kan beskrivelsen af den religiøse omvendelse formes ud fra den omvendtes formodninger om, hvad der kan gøre den så objektiv og "gyldig" som mulig i de påhørendes øjne.

Den 18. november arrangerer religion.dk i samarbejde med Folkekirke & Religionsmøde og Areopagos debatmøde i Århus med titlen "Når danskere skifter tro" - læs mere om mødet på "Opslagstavlen".