Opgør med en traditionel koranfortolkning
RELIGIONSFRIHED: Er det nødvendigt for moderne muslimer at tage et opgør med den traditionelle koranudlægning? Debatindlæg af Ricardt Riis
Debatindlæg:
Kære Amina Tønnsen!
Det vrimler med indlæg i debatten. Den 12-7 et svar fra mig til Hadi Khan. Den 14-7 et indlæg fra Lillian Risum. Og nu den 16-7 et indlæg fra dig (se link til dette indlæg i bunden af siden, red.).
Jeg gætter på, at dit indlæg er skrevet både før mit og Lillian Risums indlæg. For du tager ikke de problemer op, som nævnes dèr. Og det er lidt ærgerligt. Problemerne, jeg tænker på, er dels koranudlægningen og dels synet på historien.
Synet på historien må jeg nok lade ligge til en anden gang, men koranudlægningen, du kommer med, forekommer mig problematisk, ikke mindst fordi den er så skråsikker. Det kan godt være, det forekommer dig overflødigt, men for os andre ville det nok være en hjælp, om du i højere grad var opmærksom på den anderledes korantolkning, som den muslimske tradition hidtil har været bærer af, og gjorde op med den.
Lad mig illustrere, hvad jeg mener, med et citat fra den Mawdudi, jeg omtalte i mit svar til Hadi Khan. Mawdudi udlægger Sura 9,11 f.:
"Men hvis de angrer og gennemfører regelmæssige bønner og betaler almissen, så er de jeres brødre i troen; vi forklarer vore åbenbaringer for et folk, der har kundskab. Men hvis de bryder deres ed efter deres pagt og håner jer, fordi I troede på dem, så bekæmp vantroens overhoveder; for deres eder betyder intet for dem: at de kan blive holdt fast på den måde"
Han udlægger, ligesom du gør det, ud fra den historiske situation, i hvilken ordet blev åbenbaret for Muhammed. Dog når han frem til det resultat, at ordet her forpligter muslimer på at dræbe de frafaldne. Han siger til sidst:
"Her kan "bryde deres pagt" på ingen måde konstrueres, så det betyder "bryde deres politiske aftaler." Nej, konteksten afgør klart, at meningen er: "de bekender sig til islam og tilbagekalder det derpå."
Det kan godt være, at Mawdudi ikke har ret i sin tolkning af sura 9,11 f. Min pointe er blot, at hans tolkning er udbredt, dels i historien og dels i geografien. Derfor havde det været rart, om du havde taget stilling til ham.
Tillad mig også at pege på Abdullahi An-Na'im, som jeg gjorde det i mit svar til Lillian Risum. Han er professor i islamisk lov i USA og arbejder på at modernisere islam. Jeg tænker mig, at du og han kan være nogenlunde enige om målet: at islam går ind for menneskerettighederne, herunder religionsfriheden, også friheden til at forlade islam.
Men han føler sig nødsaget til at tage et opgør med hele den muslimske tradition. Han vil gøre det omvendte af det, de første muslimske retslærde gjorde. Dengang, da islam som statsbærende religion skulle opbygge et retssystem (sharia), tolkede man koranen på den måde, at man lod mange af de første åbenbaringer - dem fra Mekka - abrogere eller ophæve af de senere åbenbaringer, dem fra Medina.
Det har nok været nødvendigt dengang, mener han, men det er højst problematisk nu. Nu er opgaven i stedet at give de mekkanske åbenbaringer lovkraft; for i dem gemmer sig den muslimske udgave af menneskerettighederne, deriblandt religionsfriheden og ligeret for kvinder. Åbenbaringerne fra Medina, derimod, må man lade stå som et tidsbestemt nødværge.
Så vidt jeg har forstået dig, vil du ikke operere med begrebet "abrogation," altså, du tænker dig ikke, at nogle koranvers ophæver andre. Det er selvfølgelig svært for os andre ikke-arabisk-kyndige at afgøre, om man kan få sammenhæng i koranen på den måde.
Men når dels en lærd som Mawdudi når frem til et helt andet resultat end du gør, og når dels An-Na'im i sin korantolkning véd sig i modsætning til en lang tradition og bevidst vil ændre den til en moderne korantolkning, så får dette i hvert fald en udenforstående som mig til ikke uden videre at fæste lid til din iøvrigt omhyggelige koranudlægning. Ja, det er selvfølgelig lidt frækt sagt, men sådan er det.
Synet på historien har jeg været inde på i mit svar til Hadi Khan og til Henrik Plaschke. Lad mig sige det på en lidt anden måde her i næsten utilladelig korthed. Jeg mener, at menneskene har nogenlunde de samme kræfter i sig, hvad enten de er muslimer eller kristne.
Grundlæggende tror jeg ikke, at man kan påvise nogen synderlige forskelle i moralsk henseende mellem de gammelkristne lande og de muslimske lande. Først med den vestlige verdens oplysningstid er der kommet nye boller på suppen: Man har opdaget, at giver man mennesker frihed, slippes der nye kræfter løs. Den opdagelse har vi fået at slås med i de vestlige demokratier, og det er der kommet meget godt ud af. Og den opdagelse må også på én eller anden måde andre kulturer gøre noget ved, hvad da også de fleste er godt i gang med, islam ikke undtaget.
Dette er vist meget lidt fyldestgørende, men jeg lader det alligevel være alt for denne gang.
Venlig hilsen
Ricardt Riis
Læs flere indlæg af bl.a. Lillian Risum, Hadi Khan og Henrik Plaschke i vores tema om religionsfrihed i islam.