Synspunkt

Ortodoks: Derfor fejrer jeg mortensaften

Det, der gjorde mortensdag til noget specielt var, at den indledte julefasten, skriver cand.scient.pol og ortodoks Kristian Larsen. På billedet ses en ortodoks præst. Foto: NIMA STOCK

For mig som ortodoks handler mortensaften om at mindes den hellige Martin af Tours, glæde sig over Guds gaver og at faste som forberedelse til Kristi fødsel, skriver cand.scient.pol Kristian Larsen

Hvorfor er det, at mortensaften blev en særlig tradition? Ja, det har sådan set hverken med ænder eller gæs at gøre.

Før Reformationen fejrede man i Danmark mange forskellige helgendage. Det, der gjorde mortensdag til noget specielt var, at den indledte julefasten. Mortensaften var, ganske som fastelavn, festen før fasten. Det holder man fortsat fast i i den ortodokse kirke. I den romersk-katolske kirke slækkede man senere på 40-dages fasten og begrænsede den til adventstiden.

Efter Reformationen afskaffede man herhjemme både helgener og faster ud fra tankegangen om, at mennesker hverken kan gøre fra eller til i forhold til Guds dom.

I den ortodokse kirke er perspektivet et andet. Dommen er jo ifølge Bibelen, ”at denne verdens fyrste er dømt” (Johannesevangeliet kapitel16, vers 11), og denne verdens fyrste ønsker, at vi begærer uophørligt og glemmer Gud. Gud elsker os hver især, og den personlige dom er, om vi elsker igen.

For en ortodoks kristen handler mortensaften med andre ord om at mindes biskoppen Den hellige Martin af Tours (Morten Bisp) og at feste for at glædes over Guds gaver ogderefter at faste som forberedelse til fejringen af Kristi fødsel.

Kristian Larsen
Cand.scient.pol og ortodoks kristen