Sommerlæsning

En stærk fortælling om et barns rejse fra Marokko til Danmark

Skildringen af barndommen i Tetouan i det nordlige Marokko og ferierne hos farmor og farfar ude på landet er betagende læsning. Det er en fortælling om, hvordan farfaren formidler livsvisdom til sit barnebarn, lærer hende at elske og værdsætte livet og naturen som en gave fra Gud, skriver forfatter Aminah Tønnsen i sin anbefaling til sommerens hængekøjelæsning. Foto: Jan Djenner

Bogen beskriver enkelt og smukt, hvordan troen på Gud, kærligheden til barndomslandet og et stærkt familiesammenhold kan overvinde modgang og vende den til en positiv drivkraft og styrke, skriver forfatter Aminah Tønnsen

Slutningen af 2014 bød på en helt speciel læseoplevelse for mig: Saida Benakrichs ”Rejsen”.

”Rejsen” er en selvbiografisk fortælling om den elleveårige Saphya, der i 1972 flytter med sine forældre og to mindre søskende fra Marokko til Danmark.
 
Skildringen af barndommen i Tetouan i det nordlige Marokko og ferierne hos farmor og farfar ude på landet er betagende læsning. Det er en fortælling om, hvordan farfaren formidler livsvisdom til sit barnebarn, lærer hende at elske og værdsætte livet og naturen som en gave fra Gud.

Han fortæller om sære væsener, som ifølge folkefortællingerne engang har beboet dalen, hvor hans gård ligger. Han fortæller om kampen imod den spanske kolonimagt og om, hvordan han som ung ufrivilligt blev sendt til Spanien for at kæmpe i borgerkrigen.

Men trods grusomhederne er det også en fortælling om ad åre at kunne tilgive og forstå meningen med hændelserne. Hverdagen i Tetouan vidner om fredelig sameksistens mellem arabere og berbere, jøder, kristne og muslimer – de er alle sammen marokkanere og venner.

Mormoren, der bor sammen med familien, tager Saphya med til fredagsbøn i moskéen. Skulder ved skulder står unge og gamle, store og små, rige og fattige i lige rækker bagved imamen og følger hans bevægelser. ”Amen” lyder det flere gange fra de bedende, så hele moskéen runger.

”I vores sind, hjerte og sjæl, er der en dyb længsel efter Gud, og når vi fremsiger bønnen, de guddommelige ord, jubler hjertet af glæde, og øjne fyldes med tårer. For det er ikke kun legemet som trænger til føde, men også vores sind, hjerte og sjæl trænger til en form for føde, som kun Gud kan give. Denne glæde kan ikke sammenlignes med noget i denne verden, og ord vil aldrig kunne beskrive den,” forklarer den livskloge mormor sit undrende barnebarn.

Og da Saphya er dybt fortvivlet over at skulle forlade sine elskede bedsteforældre – og dermed en tryg og sorgløs barndom – for at rejse til Danmark, hvor hendes far har arbejdet i en årrække, trøster mormoren hende ved at fortælle om Josef, der ufrivilligt kom til Egypten, men alligevel fik et godt liv og blev en betydningsfuld person i sit nye land.

I Danmark møder den nu elleveårige Saphya et skolesystem, der ikke forstår at værdsætte hendes færdigheder i blandt andet spansk, fransk og arabisk. Hun skal bare glemme alt, hvad hun hidtil har lært, får hun at vide.

Heldigvis forstår hendes forældre, hvor vigtigt det er for deres børn at bevare og udvikle denne flersprogethed og dermed forbindelsen til deres rødder, som er nødvendig for at finde fodfæste i de nye omgivelser.

Saphya er stædig og bider tænderne sammen, når hun møder fordomme, krænkelser og undertrykkelse. Mange andre i hendes situation har resigneret og indtaget offerrollen; men Saphya ender som mønsterbryder, får en læreruddannelse og beklæder i dag en lederstilling inden for det offentlige.

I dag er det Saphyas far, der fortæller sine børnebørn om de gamle traditioner, om hjemlandet og om islam. Det er livsbekræftende at læse om, hvordan Koranens profetfortællinger med stor selvfølgelighed bruges eksempelvis i forbindelse med offerfesten, der jo fejres til minde om Abrahams villighed til at ofre det allerkæreste, han ejede: sin førstefødte søn, Ismael.

Bogen beskriver enkelt og smukt, hvordan troen på Gud, kærligheden til barndomslandet og et stærkt familiesammenhold kan overvinde modgang og vende den til en positiv drivkraft og styrke – ikke kun i en travl hverdag, men også i selve integrationsprocessen, der i sidste ende handler om at tage det bedste fra to verdener.

Medierne er fyldt med beretninger om, hvor galt det går, når denne ligefremme indføring i islam, båret frem af dyb kærlighed til og ærefrygt for Gud og Hans skaberværk, bliver overtaget af moskéernes dogmatiske imamer.
 
Aminah Tønnsen er forfatter, foredragsholder og muslim.