Paulus var fuld af sjov

Paulus er fuld af sjov, han tager gas på folk, han driller og er underfundig i sine udtalelser, skriver Ricardt Riis. Foto: Kilde: Arkiv

BIBELEN: Hvis man ikke selv har humor, eller hvis man ikke er i stand til at læse Bibelen med humor, så fatter man ikke en brik af, hvad der står. Ricardt Riis skriver

KOMMENTAR

Kære Ricardt Riis

I dit svar omhandlende påstanden om, at Bibelen profeterer om Muhammed, angriber du fortalere for denne påstand for en ambivalent holdning til Bibelen - at denne snart en den skinbarlige sandhed, snart er manipuleret af de kristne.

Din tilbagevisning af visse muslimers udlægning af profetierne er jeg for så vidt enig i; men dernæst slår det mig, at vi, der kalder os kristne, måske nok skulle gribe i egen barm, inden vi kritiserer muslimer for, hvordan de læser Bibelen.

Der er i dag i kristendommen - og ikke mindst i folkekirken - en temmelig nonchalant holdning til den hellige skrift. Forskellige fraktioner plukker frit i Bibelen for at vande eget radissebed, men overser elegant andre dele af teksten.

På den måde kan enhver sammensætte sin egen "Thevandskristendom," som Søren Kierkegaard rammende har betegnet den form for bibellæsning.

Når Kirkeministeriet opgav sagen mod Grosbøll, skyldes det efter min beskedne mening, at man som kristendommen forkyndes i dag, aldrig havde fået ham dømt, og folkekirkens hykleri ville ynkeligt være blevet afsløret. Grosbøll kunne have ført adskillige vidner på, at Bibel og bekendelsesskrifter regelmæssigt fraviges til fordel for personlige udlægninger og præferencer hos præster, provster og bispe.

Leflen for Islam under påskud af etnisk ligestilling eller at "evangeliets helhedssyn (som altså består i at ignorere de dele, som ikke passer til det foreliggende formål) vejer tungere end enkeltstående bibelord". Det er blot et par eksempler.

Og hvis Roskildebispens ord står til troende, så holdt Jesus sin berømte prædiken på bjerget "med et glimt i øjet," så det var nok ikke så alvorligt ment; og mon ikke Paulus trak på smilebåndet (dyb ironi), når han skrev til romerne eller Timoteus?

Mange hilsner

Flemming

Svar:

Kære Flemming

Jeg er nu ikke så sikker på, at det, folkekirken står for, sådan uden videre kan kaldes hykleri.

Og hvis du vil mene, at det er hykleri, når folkekirkens præster plukker frit i bibelen for at vande eget radissebed, så må du være opmærksom på, at det er noget, alle gør, selv de, der opfatter sig selv som de mest bibeltro af alle.

Det hænger sammen med bibelens natur. Den er blevet til over en lang årrække, den er blevet skrevet af mange forskellige mennesker. Og den må derfor læses med omtanke, myterne som myter, Jesu lignelser som lignelser, beretningerne om Jesu lidelse og død som historiske beretninger, osv.

For at tage et eksempel: Jeg tror ikke nogen kan læse Salme 139,9 (Lykkelig den, der griber dine spædbørn og knuser dem mod klippen!) som Guds direkte ord til mennesker. Der ligger et ønske om hævn deri, som man ikke kan bortforklare, og som vi ved, at Jesus vendte sig imod.

Man kan så ved første øjekast sige, at muslimerne er meget heldigere stillet. De har en helligskrift, koranen, der består af åbenbaringer, som Gud påstås at have givet igennem Muhammed. Denne helligskrift er blevet til over kun 22 år. Den er blevet til igennem ét menneske.

Så i udgangspositionen skulle de have meget lettere ved at opfatte deres helligskrift som Guds eget skinbarlige ord end vi kristne. Der burde være langt færre selvmodsigelser, man burde have meget lettere ved at få de forskellige udtalelser til at stemme overens, osv.

Det er dog ikke uden videre tilfældet. F.eks. er de udtalelser, der omhandler de andre skriftfolk, jøderne og de kristne, ikke særlig klare. I sura 61,6 citeres som et udsagn af Jesus, at han har sagt, at der skal komme et sendebud efter ham, hvis navn skal være Ahmed.

Det er for så vidt i orden, for muslimer, der tror, at koranen er det endegyldige budskab fra Gud, vil jo slutte, at hvad der end står i bibelen, så har Jesus altså sagt sådan, når Allah selv siger det.

Problemet er, at citatet indledes med, at Allah siger: Husk på, at Jesus sagde! Det vil sige, der henvises til noget, som tilhørerne tænkes at have læst og derfor ved i forvejen. Men der står ingen steder i bibelen noget om, at Jesus har profeteret om et sendebud, der skulle hedde Ahmed.

Man har prøvet at få det til at svare til det, der står i Joh 16,7-8 om talsmanden, der skal komme. Men det lader sig ikke gøre.

Så hvordan man end vender og drejer det, er der uoverensstemmelse mellem det, Allah henviser til, og det, der faktisk står i det ny testamente. Og her hjælper tanken om, at der er blevet manipuleret med skriften, ikke.

Et andet eksempel på, at det ikke er så let at udlægge koranen, findes i sura 5,33. Jeg skal ikke gå det hele igennem, men Allah hævder her, at han for Israels folk opstillede den bestemmelse, at hvis én slår et menneske ihjel, skal det være, som om han havde slået hele folket ihjel.

Den bestemmelse står intetsteds i det gamle testamente. Men den findes i en rabbinsk kommentar til 1 Mos 4,10, om Abels blod, der, efter at han er blevet slået ihjel af Kain, råber til Gud fra jorden. Efter hvad jeg har læst mig til (og efter hvad jeg kan huske lige nu), undrer den pågældende rabbiner sig over, at ordet "blod" står i flertal. Og det begrunder han så med, at dette at slå ét menneske ihjel, er som at slå et helt folk ihjel.

Hvad skal man stille op med den påstand? Den viser jo ligefrem, at Allah husker forkert; der er ikke tale om noget, han har sagt til Israels folk, men om noget, en rabbiner har udlagt for Israels folk. Og kan man forestille sig, at Gud laver en sådan fejl?

Nå, til sidst vil jeg gerne tage den ironiske bemærkning op, som du gør overfor Jan Lindhardt, der mener, at både Jesus og Paulus har haft humoristisk sans. Jeg tror nok, at din mening er den, at noget sådant siger man kun for at få sagt, at det såmænd ikke er så alvorligt ment, hvad Jesus eller Paulus har sagt.

Jeg vil tillade mig at holde med Lindhardt. Men jeg vil gøre det med den tilføjelse, at hvis man ikke selv har humor, eller hvis man ikke er i stand til at læse bibelen med humor, så fatter man ikke en brik af, hvad der står.

Jesus først! Han siger i Matt 6,34: "Hver dag har nok i sin plage". Det er et ord, der må høres med humor, fordi det er sagt med humor. Meningen er naturligvis ikke, at hver dag er en plage, eller at nogen dag er plagsom, for den sags skyld. Nej, Jesus har undervist os i, hvordan vi ikke skal tage bekymringerne på forskud, og det formulerer han så på den underfundige måde, at han så at sige for sjov går ind på den bekymredes forudsætning, ja endda overdriver den ikke så lidt.

For den bekymrede mener jo ikke, at hver dag er en plage, han er bare på forhånd bange for, at den skal blive det. Og så siger Jesus (med et smil, glem ikke det): "Ja, du har ret, dagen i morgen bliver en forfærdelig dag. Men når dagen i dag da er så nogenlunde, hvorfor vil du så ødelægge den ved at bekymre dig om den forfærdelige dag, der oprinder i morgen. Hver dag har nok i sin plage."

Og så Paulus! Han har skrevet et dybt underfundigt og utrolig humorfyldt brev til slaveejeren Filemon angående hans bortløbne slave, Onesimus. Han har skrevet det så behændigt, at der mellem linierne kommer til at ligge en opfordring til Filemon om at frigive sin slave, fordi han nu er blevet kristen. Men fidusen er, at det netop står mellem linierne.

Paulus har øjensynlig besluttet sig for ikke direkte at sige til Filemon, hvad der kunne være godt kristeligt at gøre, men kun antyde det. Og det gør han så. På de mest udspekulerede måder. Endda undser han sig ikke for direkte at tage gas på Filemon til sidst. Hvis han er kommet til at skylde dig noget, så skriv det på min regning, skriver han.

Og man forestiller sig, at Filemon giver sig til at regne sammen, hvad Onesimus' flugt kan have kostet ham. Det sidder han så og overvejer, da han læser det næste: For ikke at tale om, at du skylder mig dig selv. Det var ét af Paulus' yndlingsudtryk: at den, der var blevet kristen ved hans forkyndelse, skyldte ham sit liv.

Og ved at bruge det, viser det sig, at Paulus tog gas på Filemon: Du får selvfølgelig ikke en rød reje, det er dig, der skylder mig noget, ikke omvendt.

Men altså: De, der er vant til at forestille sig Paulus som den store alvorsmand, må tro om igen: Han er fuld af sjov, han tager gas på folk, han driller og er underfundig i sine udtalelser.

Så jeg vil bestemt give Lindhardt ret i, at både Jesus og Paulus har humor, og skal forstås ud fra den humor, man måtte have i sig. Og har man ingen humor, så forstår man dem ikke.

Venlig hilsen

Ricardt Riis
Cand.theol. og redaktør af www.martinluther.dk