- Paven udbreder mørke

Pavens kamp mod homoægteskaber leder tankerne hen på middelalderens katolske kirke, mener cand.mag. Karen M. Larsen

Der har i juledagene hersket en mindre mediestorm over, at Paven i en tale skulle have sagt, at homoseksuelle og transseksuelle udgør en trussel mod menneskeheden på linie med den globale opvarmning.

I første omgang kan man godt undre sig over den mediemæssige opstandelse, al den stund at der ikke er noget nyt i, at Paven er imod en samfundsmæssig accept af homoseksuelle forhold. Paven har tidligere forsvaret f.eks. den svenske pinsekirkepræst Åke Green, der i første omgang havde fået en fængselsdom for at sætte homoseksuelle lig med kræftsvulster og pædofile.

Paven har også sat lighedstegn mellem homoseksuelles ret til adoption og vold mod børn. Han har gang på gang understreget, at ægteskaber for homoseksuelle underminerer ægteskabsinstitutionen og dermed samfundets fundament. Sidste jul påstod han, at homoseksuelle ægteskaber udgør en forhindring for verdensfreden. Og her kort før jul har Vatikanet i FN regi kæmpet imod et forslag, der skulle arbejde for en global afkriminalisering af homoseksuelle forhold.

Set i det lys virker opstandelsen over Pavens nylige tale noget mærkværdig. Og i øvrigt lidt uheldig al den stund, at Paven ikke tager de væmmelige ord homoseksuelle og transseksuelle i sin mund i denne tale.

Men selvom Paven ikke benytter sig af ordene homoseksuel og transseksuel så er hensigten med talen alligevel homofobisk og transfobisk. Budskabet i denne tale er nemlig, at heteroseksualitet og kønsrollerne er indlagt i selve skabningen. De er med andre ord på én gang fastlagt af Gud og en del af den menneskelige natur. Sætter mennesket sig op mod denne såkaldte skabelsesorden, sætter det sig ikke bare op mod Gud men også mod naturen, og følgerne heraf vil være katastrofale for menneskeheden. Kirken er, ifølge Paven, sat til at vogte over skabelsesordenen og har derfor pligt til at råbe vagt i gevær, hvis denne bliver truet.

Det betyder, at homoseksuelle ægteskaber udgør et oprør mod skabelsesordenen og dermed en trussel mod menneskeheden, og at kirken derfor har pligt til med alle midler at kæmpe mod disse. Denne kamp kan så f.eks. bestå i, at man forsøger at forhindre, at homoseksuelle forhold bliver afkriminaliseret i de lande, hvor de endnu er forbudte, da en afkriminalisering på længere sigt kan medføre indførelsen af homoseksuelle ægteskaber. Det betyder også, at kampen for transseksuelles rettigheder såvel som den videnskabelige erkendelse, at kønsrollerne er kultur- og ikke naturskabte, er udtryk for menneskefjendske holdninger, som kirken skal føre korstog mod.

En gang så den katolske kirke sig truet af forestillingen om, at det er jorden, der drejer rundt om solen og ikke omvendt, ligesom den også har set demokrati og religionsfrihed som en trussel. I dag ser den katolske kirke sig truet af homoægteskaber og forestillingen om, at kønsrollerne er menneskeskabte og ikke givet af Gud. Men heldigvis er den katolske kirkes reelle magtmidler aftagende det er en trøst midt i al det mørke, som Paven føler sig kaldet til at udbrede i juletiden.

Karen M. Larsen er cand.mag. i religion og historie