"Profeten lavede også sjov"
Der findes mange beretninger om Allahs budbringer Muhammeds humor, skriver forfatter Safia Aoude
Modsat mange fordomme, så forbyder islam ikke at lave sjov, heller ikke med muslimerne selv. Grænsen går dog mod det hånlige og nedladende, da sjov inden for islamiske dogmer stadigvæk skal overholde sandheden og ikke blive en del af bagtaleri og nedsættende ytringer om andre.
Dette gælder både med hensyn til islam og også med hensyn til andre religioner. Man bør for eksempel ikke lyve eller tale nedsættende om kristne ritualer, men man må gerne lave sjov med dem.
Humor bør være sandfærdig
Der findes mange beretninger, der fortæller om Allahs budbringer Muhammeds (Allahs fred og velsignelser med ham) humor, især sammen med sine følgesvende. Ifølge Bukhari blev Allahs budbringer konfronteret af hans følgesvende, da de sagde: "Jamen du laver sjov med os." Allahs budbringer svarede: "Men jeg siger dog sandheden."
Imam Ahmad Bin Hanbal (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at der blandt profetens følgesvende befandt sig en beduin ved navn Zahir. Zahir var efter sigende ikke nogen pæn mand (af udseende). En dag var Zahir ved at sælge nogle varer på markedet, da Profeten omfavnede ham bagfra for at overraske ham.
Zahir kunne ikke se, hvem det var og råbte: "Hvem er det? Slip mig!" Da profeten slap ham, vendte han sig rundt og så, hvem det var. Profeten sagde så i skæmt: "Hvem vil købe denne slave?" Zahir svarede: "Oh, Allahs budbringer, jeg er usælgbar." Profeten svarede: "Men i Allahs åsyn er du værdifuld."
Tirmidhi beretter om en gammel kvinde, der kom til Allahs budbringer og spurgte ham: "Oh, Allahs budbringer, bed for mig, så jeg kan komme i Paradis." Profeten svarede hende i skæmt: "Oh mor til den og den, ingen gammel kone vil komme i Paradis." Da begyndte hun at græde og gå sin vej. Profeten sagde da: "Fortæl hende, at hun ikke vil komme i Paradis som en gammel kvinde, for Allah har sagt: "Vi skabte kvinder fuldkomne og gjorde nogle af dem til jomfruer." (Koranen 56:35-36).
Mange af Profetens følgesvende havde en pragtfuld humor, som er overleveret gennem tillidsfulde kæder af beretninger.
Auf Ibn Malik Ashjai beretter, at han under slaget ved Tabuk gik hen til Profetens telt for at besøge ham. Profeten sad ved et lille lavt bord af læder. Auf hilste profeten, som hilste tilbage. Profeten bad ham så om at komme ind i teltet. Auf spurgte ham: "Hele mig?" Og Profeten svarede: "Ja, hele dig!" Walid Ibn Uthman ibn Abi al Aliyah (må Allah være ham barmhjertig) fortæller, at Auf lavede sjov på grund af teltets lille størrelse.
Humor kan være velgørende
For mig betyder ordet "sjov", at begge parter kan grine sammen, men ikke af hinanden. Formålet med en (selvironisk) vittighed er at åbne op for en problemstilling på en ikke-aggressiv måde, der kan løse op for spændinger med latter og smil. Blasfemi er i min verden ikke humor; sarkasme indeholder ofte en negativ undertone, som kan være drillende på den onde måde.
Et smil, som man får frem i en andens øje, betragtes i islam som en velgørenhedshandling. Vittigheder kan være én af måderne at få det smil frem på, men jeg kan personligt ikke forstå hensigten med at gøre grin med Gud.
Safia Aoude,
muslimsk jurist og forfatter