"Ramadanen handler om at forbedre sig"
Det er simpelthen dårlig stil, hvis man kun tænker på at afholde sig fra mad og drikke under Ramadanen, mener muslimske Nisar Haydar Jan
For længe, længe siden i det persiske rige levede en konge. Han spurgte sine fire rådgivere om svaret på en gåde. Hvad er den sødeste lyd?
Den første svarede: Fløjten.
Den anden svarede: Sitar.
Den tredje svarede: Violinen.
Den fjerde forblev tavs i flere dage og måneder. Det er almindelig skik, at man i den hellige Ramadan inviterer folk hjem på middag. Da havde den fjerde rådgiver inviteret alle hjem. Kongen så hverken mad på bordet, ej kunne han dufte maden fra køkkenet af.
Så kom der én med en fløjte, én med en sitar og en tredje med en violin og spillede musik. Folks maver brumlede, og da en tjener kom ind med en gryde med kogende, boblende suppe, sagde kongen: Det er uden tvivl den sødeste lyd!
Vi er ekstra etiske i Ramadanen
Hjemme hos os plejer vi altid at gøre os klar til den hellige måned et par dage inden. Vi køber ind, skaffer os en stor smuk kalender og indstiller os på at være ekstra etiske og spirituelle denne måned.
En typisk fastedag er, at vi står op inden morgenbønnen, spiser lidt, beder bønnen og så starter vi med at faste, til solen siger godnat. Konstant opmærksomme på at undgå amoraliteter og vise sin bedre side samtidig med at man sulter og tørster. Så åbner vi fasten med enten en daddel eller lidt salt og almindeligt vand.
Inden middagen beder vi vores bøn, og ber for bedre dage for hele menneskeheden. Vi kan bede for fred, Palæstina, kvinderettigheder i Latin Amerika, folk der ikke kan få børn, hjemløse, de studerende, folk der mangler en god livspartner you name it.
Vi plejer at lægge ekstra skillinger til side for fattige, uanset hvor de er i verden. Vi får læst en ekstra masse i denne måned. Tit finder du, at folk sidder med den hellige koran eller en anden bog og får oplysning, indsigt og spirituel opløftning.
Tilgivelsesnætterne tilbringes i moskeen
Midt på måneden plejer man at overnatte i moskeen, men da vi ingen decideret moske har herhjemme, endnu, er vi desværre ikke i stand til at få udbytte af denne del. Her bliver der holdt taler, læst bønner op og en hel masse andet. Så er vi i moskeen d. 19., 21., 23. og 27. ramadan, idet disse nætter er de mest mægtige nætter.
Denne mægtige nat er mægtigere end tusinde måneder! (97:3)
Her bliver der nedskrevet i ens skæbne, det er tilgivelsesnætterne, hvor man overnatter i moskeen og lærer en masse, læser en masse og beder meget. Under denne måned inviterer man så mange som muligt hjem hos en, så de kan åbne fasten hos en. Det er etisk perfektion og en tradition, som selveste profeten Abraham udøvede. Han spiste aldrig et måltid uden at invitere nogen til at spise med.
Fik vi forbedret os?
Når Eid dagen kommer, sidder vi typisk og tænker, om vi har forbedret os? Fik vi noget ud af denne omgang, eller er vi stadig de samme uden en positiv forbedring?
Vi klæder os fint på, tager tidligt ned i moskeen og beder Eid dagens bøn, betaler et bestemt beløb til de folk, som er fattige og har behov for nødvendigheder, siger tillykke til hinanden, fordi man har opnået forbedringer. Forbedringer som er gode for en selv, samfundet og omgivelserne.
Dernæst besøger man familiemedlemmer, og hygger sig. Sidst på dagen ønsker man, at forbedringerne holder hele livet igennem.
Ramadanen er Guds måned
Mange har blot mad- og drikkelsesfasten i tankerne, hvor faktum er, at disse to elementer er de elementer der burde fokuseres mindst på. Det er ikke større end Dont eat, dont drink.
Den hellige Ramadan er en måned, hvor mennesket bliver inviteret af Gud, så han kan sidde ved Guds spisebord som gæst. Så kan man spørge sig selv, om en god vært kan benægte gæstens ønsker? Gud kan i hvert fald ikke.
Den hellige Ramadan er et eksemplarisk måned Guds måned, hvor Gud fortæller hvordan mennesket bør leve under alle omstændigheder. Spis mindre, afhold dig fra synder, arbejd med dig selv, vær gavmild, vær barmhjertig osv. osv. Gud vil have, at mennesket implementerer de smukke ting, mennesket kan opnå via denne hellige måned, i ens hverdag hele livet igennem.
Hele kroppen skal faste under denne smukke måned. Ens øjne, ører, mund og andre lemmer. Hvis øjnene har syndet, skal man undgå det. Hvis ørerne har hørt bagtaleres musik, skal man afholde sig fra det. Hvis munden har forbandet og bandet af alt og alle, skal man stoppe med det.
Fasten handler om renselse
Mange glemmer, at filosofien bag fasten er, at man skal renses. Helst inden man træder ind i fastens måned for herefter at komme ud som et nyfødt barn, der er fri for synder og ren. For hvis man stiller op til motionsløb uden forberedelser, vinder man sjældent. Forberedelserne gør, at man får fuldt udbytte af løbet og ikke begynder at forberede sig midt under konkurrencen.
Forbereder man sig inden smukke Ramadan, får man fuldt udbytte, og mere end hvis man forbereder sig under den spirituelle måned.
Mange anbefaler derfor, at man allerede inden fastens måned arbejder med sine dårlige egenskaber, så man undgår diverse amoraliteter i den hellige måned. Man kan begynde at arbejde med sig selv ti dage inden og evt. faste, så man opnår 40 dages fasten alt i alt. Tallet er nævnt i flere religioner og har en meget speciel sjæl. Man kan også kalde det for noget magisk på dansk. Hvad det er, kan kun erfares og afsløres af individet, der udøver godhed under disse fyrre dage.
Det er simpelthen dårlig stil, set med en muslims briller, at man blot tænker på at afholde sig fra mad og drikke i dagtimerne. Hvis det er således, har man ikke forstået, hvad den hellige Ramadan er til for.
Tre måder at faste på
Almindelige mennesker faster for at undgå at drikke og spise. De noble faster ikke blot med maven men med hele kroppen. De undgår synder og amoraliteter som kroppens forskellige dele kan udføre. De oprigtige faster på et helt andet plan end de to foregående. Vedkommende faster som de to forrige nævnte, men også at de undgår alt andet, lovligt eller ulovligt, som forårsager glemsel omkring Gud og Hans ihukommelse.
Der er selvfølgelig også klasseforskel, når det kommer til intentionerne. Nogle faster blot for at få det overstået. Andre fordi det giver kulturmæssig status blandt slægtninge og bekendte. Folk kan faste, så andre folk ikke peger fingre af dem. Nogle for at undgå helvedet, mens andre for at opnå paradis. Til sidst er der dem, som kun faster for at opnå Guds tilfredsstillelse. Deres intention bag fasten er at opnå tæthed på Gud.
Eid er børnenes fest
Børnene venter spændt til Eid dagen. For der er kager fra den syvende himmel, slik, chokolade også får børn samlet en hel masse penge. For som troende muslim har man undervejs i den hellige Ramadan, givet en hel masse penge ud til de fattige, hjemløse osv. og når endelig Eid dagen er kommet, så plejer man at give penge til de mindreårige. Mor og far giver selv mig stadig den dag i dag lidt ekstra i lommen.
Nogle unge har arbejdet sig flot igennem denne hellige måned og har opnået nye spirituelle højder. Andre kravler lige akkurat et skridt op, før de falder hårdt ned igen til Eid. Ramadanen er endelig ovre, lad os gå ud og feste, drikke, synde og blive så dyriske, som vi var før den spirituelle Ramadan.
Spild ikke det hele igen
Der er selvfølgelig en hel masse faktorer, der spiller ind, hvilket vi må tage op en anden gang. Disse unge har spildt hele den hellige måned og deres hårde arbejde. Det er som fodboldspilleren, der arbejder intensivt for at spille på topplan, og når endelig han skal se resultatet af det, går han ud og drikker sig bumfed og stivlam. Spildt arbejde og spildt måned!
Andre har arbejdet intensivt med sig selv og hele sin personlighed. Man afholder sig fra synder og ønsker at blive ved med det. Ens dårlige vaner er man kommet af med, og amoraliteterne er tanker, som man med det samme klipper væk.
Dårlige personer går igennem denne måned, og kan forvandle sig til gode personligheder. De fejrer Eid dagen ved at se på sig selv og ved, at de har udnyttet måneden til at forbedre dem selv på. De får sig en komplet makeover!
Nisar Haydar Jan er studerende og sheikh/imam i forskellige centre og moskeer i København.
Artiklen er forkortet af redaktionen.