Barndommens erindringer stiller spørgsmål til vores forståelse af fortiden

Gennem to forskellige spor følger vi jødiske Georges Perecs barndomserindringer fra Anden Verdenskrig. Sindsoprivende og hjerteskærende, skriver Thomas Frovin i sin anbefaling til sommerens læsning

Jovist kan det faktisk være rigtig afslappende at henslæbe sin sommerferie med den ene knaldroman efter den anden. Der findes heldigvis mange gode af dem, knaldromaner, og det kan næsten være en mentalhygiejnisk øvelse at slå hverdagens trummerum helt fra og overgive sig til hypotetiske mordgåder og den slags.

Men det kan også være godt at lade hyggen i hængekøjen forstyrre, finder jeg. Og derfor vil jeg som sommerlæsning gerne anbefale Georges Perecs ”W eller erindringen om en barndom”.

”W eller erindringen om en barndom” er en pudsigt kombineret bog, en slags erindringsværk uden at være det. Perec, som var jøde, mistede begge sine forældre under Anden Verdenskrig; faderen i kamp og moderen i Auschwitz, og bogens to spor kredser om dette.

I nogle kapitler beskriver Perec de (få) minder, han har om sine forældre. Vi inviteres ind i hans erindringer om sin mor og far, der står som falmede fotografier; selv Perec har vanskeligt ved at holde fast i den historie, der handler om hvem han selv er, og hvor han kommer fra.

Dele af hans erindringer drejer sig om de få fotos, han har af sine forældre; han lever sig ind i disse billeder, og derfra skaber han en erindring om sine forældre.

Vi følger hans endeløse vandring fra et familiemedlem til det næste, den sporadiske godhed han møder, alt imens han prøver at holde fast i hukommelsens få billeder af sin mor og far.

Bogens andet spor handler om øen W, som Perec i sin barndoms sorg konstruerede som et alternativ til en virkelighed, der var smertefuld. Baseret på noter, han nedskrev som 13-årig, drejer alt i W sig om disciplin og sport.

Hverdagen drejer sig om sport og er konstrueret efter sindrige og lunefulde regler. På W konkurrerer de fem byer mod hinanden i en art lege, hvor vinderne bliver hyldet, men hvor taberne må modtage ydmygelser, fysisk afstraffelse, og hvad der minder om organiseret ondskab.

Men samtidigt er reglerne så absurde, at arrangørerne til hver en tid kan beslutte, at eksempelvis vinderne skal stenes.

Alt dette lyder måske som en slags ”Hunger Games”, men bogen, som blev skrevet i 1975, har en anderledes alvorlig klangbund, da de to spor til allersidst mesterligt skrives sammen.

Det er en sindsoprivende, spændende og hjerteskærende erindringsroman, Perec har skrevet. Med enkle greb stiller han spørgsmålstegn ved, hvordan vi overhovedet erindrer, og med konstruktionen af den fiktive ø W som en terapeutisk nødvendighed får vi et bagvendt, men ikke desto mindre rystende indblik i den sorg, han måtte gennemgå.

”W eller erindringen om en barndom” er således endnu en Holocaust-beretning uden at være det, for Perec formår at løfte sin egen partikulære historie, sådan at man som læser uværgerligt bliver nødt til at forholde sig til krigens gru, og samtidig til sin egen hukommelse.

Hvor selektiv er mon vores erindring, og hvor meget af den baserer sig i virkelighed på det, andre har fortalt om vores fortid? 

Bogen kredser også om, hvad Perec mon har arvet fra den jødiske tro. Netop sådan beskrives det: som en arv man ikke helt ved, hvad man skal stille op med.

Jødedommen bærer en del af også Perec's historie, men en ny historie må til, historien om W, for at være meningsbærende. Det er en spændende refleksion om tro og arv, Perecs bog lægger op til.

Som en således eftertænksom saltvandsindsprøjtning er ”W eller erindringen om en barndom” en velkommen fredsforstyrrer i sommerens hede.

Med høj litterær kvalitet påminder den os om krigens grusomhed, og det kan måske være meget godt, når man ligger og feder den, at blive mindet om, at verden aldrig bliver bedre, end vi gør den til.

 ”W eller erindringen om en barndom”, 2003, af Georges Perec, Rosinante. Udsolgt fra forlaget.

Thomas Frovin er afgående missionær og fra 1. august efterskolelærer.