- Religionernes styrke kan udfoldes i klimasamarbejde

Selvom de tre monotiestiske religioner ikke har vers i deres respektive hellige skrifter som direkte opfordrer til specifikke handlinger i forhold til beskyttelse af miljøet, så er principperne sandelig tilstede, mener imam og projektleder Naveed Baig. - Foto: Foto: Sxc.hu

Alvorlige troende har et særligt kald til at tage ansvaret for kloden på sig, mener hospitalsimam Naveed Baig. Og klimasagen giver en særligt mulighed for at se, hvor meget religionernes teologi nærmer sig hinanden

"Klimaforandringerne er en lang større trussel mod verden end international terrorisme." (Sir David King, chief scientific advisor for Storbritanniens regering).
 
Siden 1995 har nærmest alle videnskabsfolk været enige om, at klimaændringer primært er et menneskeskabt fænomen. Det er også fastslået, at de lande, som mindst har haft med global opvarmning at gøre, vil mærke mest til de negative konsekvenser som den globale opvarmning bringer med sig.

Alle individer har et ansvar for at bevare vores klode, men især troende, som tager deres tro alvorligt, har et særlig ansvar. Det er kaldet. Det gælder både klimaet, men også miljøet og naturen. Det er blandt andet denne fælles sag, som giver os en mulighed for at se, hvor tæt religionernes teologi egentlig ligger op af hinanden.

Bibelen taler om menneskets ansvar
I de monoteistiske religioner har man en tanke om at gøre brug af klodens gaver. Umiddelbart kunne det forstås sådan (som nogle kritikere gør), at der bliver givet grønt lys af Gud til at udnytte klodens ressourcer ubegrænset. Men sådan skal det ikke forstås.

I disse Abrahamitiske religioner er der også et budskab om at modstå overforbrug og ikke fordærve jorden. Det jødiske Tikkun olam princip ønsker at opretholde jorden optimalt og Tzedek ønsker et ligeligt og bæredygtig system i verden. I Det Gamle Testamente har mennesket et ansvar for at kultivere Edens have. (Første Mosebog og Salmernes Bog).

Biblens budskab om næstekærlighed bliver også brugt som et argument af kristne for at melde sig ind i kampen mod klimaforandringerne. Klimaforandringerne vil nemlig i første omgang ramme de fattigste i verden (hvilket vi desværre også ser).

Koranen taler om konsekvenserne af dårlig forvaltning
I Koranen er mennesket nævnt som Guds forvalter på jorden (Khalifah). Fordi Gud kender menneskets begrænsninger, har Gud også tænkt sig at vise konsekvenserne på vores destruktive handlinger:

"Fordærvet er blevet synligt på landjorden og havet gennem det, som menneskenes hånd har begået. Så vil Han lade dem smage noget af det, de har gjort. Måske vender de om!" (Koranen: 30:41).

Selvom de tre monotiestiske religioner ikke har vers i deres respektive hellige skrifter som direkte opfordrer til specifikke handlinger i forhold til beskyttelse af miljøet, så er principperne sandelig tilstede. Ansvarlighed, retfærdighed, balance og omsorg er nogle af dem.

Religionerne har potentiale for samarbejde
Skikkelser i form af Moses, Jesus og Muhammad (som forbindes til de tre omtalte verdensreligioner) var yderst ydmyge og omsorgsfulde, både over for andre mennesker, men også over for kloden og skabelsen i det hele taget. De levede også meget simpelt selvom de var spirituelle konger.

Religionerne har tilsammen en stor styrke, som kan udfolde sig positivt, hvis der samarbejdes om det, vi har til fælles. Her er der ikke tale om dannelsen af en ny religion, men et praksis orienteret samarbejde mellem religionerne, som bygger på ideen om fælles omsorg og pleje for kloden.

Naveed Baig er hospitalsimam og projektleder ved Islamisk-Kristent Studiecenter.