Religionsforsker: Skal vi lovgive os til et håndtryk?

Sagens kerne, nemlig spørgsmålet om spændingen mellem trosfrihed og ligestilling er endnu engang blevet overskygget af en omgang muslim-bashing, mener islamforsker Brian Arly Jacobsen. Foto: Arkiv

Når kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen opfordrer kvindelige studerende til at klage til Ligebehandlingsnævnet, er der risiko for at få en slags dansk høflighedssharia: Følger censorer ikke de danske høflighedsregler, skal de fyres af ligestillingsmæssige årsager, skriver islamforsker Brian Arly Jacobsen

For mange mennesker er det at give hånd, når man møder et menneske, en rutinesag. Men for nogle muslimer er det at give hånd ikke så nemt endda. Mange konservative muslimer mener, at hvis kvinder og mænd ikke er i familie, så forbyder islam dem at røre hinanden. De begrunder det med forskellige hadith-traditioner.

Det er dog ikke ensbetydende med at sige, at enhver muslim vil nægte at give hånd til en person af det modsatte køn. Lærde fra forskellige skoler i islamisk lov siger forskellige ting. Nogle siger endda, at et sådant forbud ikke eksisterer.

LÆS OGSÅ: Muslim: Ingen religiøs begrundelse for ikke at give hånd

Og det handler ikke kun om køn. Der er situationer, hvor selv det at give hånd til en person af samme køn kan udgøre et problem. For nogle traditionelle shia-muslimer vil enhver kontakt med ikke-muslimer, mand eller kvinde, gøre den muslimske ånd uren. Efter kontakt med en uren skal den troende gennemgå rituel rensning.

Ortodokse jøder møder også ligestillingsspørgsmål
Rituel rensning er et fænomen, som religionsforskningen kender fra mange forskellige religiøse traditioner. Blandt ortodokse jøder er der eksempelvis en række regler i omgang med mænd for menstruerende kvinder, som skal afslutte deres menstruationsperiode med et renselsesbad i en mikva.

Der er også blandt visse ortodokse jøder samme praksis for forbud mod at røre det andet køn eller ikke-jøder, som vi ser blandt muslimer. For nogle jødiske feminister er disse regler udtryk for en patriarkalsk tradition, som skal bekæmpes af ligestillingsmæssige årsager. Det har i Israel ført til en diskussion om religionsfrihed i forhold til ligestilling, som berører alt fra, hvem der må bede ved Grædemuren til spørgsmål om forhold mellem mænd og kvinder generelt.

LÆS OGSÅ: At give hånd som jøde og muslim

Håndtryk og kvindelige præster

Blandt visse konservative kristne findes der også regler for omgang mellem de to køn. I Danmark kender vi til sagen om mandlige præster, som nægter at give hånd til kvindelige præsteaspiranter ved præstevielsen.

I Det Nye Testamente skriver Paulus med henvisning til ord fra Gud, at der er én kirkelig gerning, der er forbeholdt mænd, og det er præstegerningen. Nogle ønsker heller ikke at forrette gudstjeneste med en kvindelig præst, da det er imod deres trosmæssige fundament. Det er en sag, der for nogle præster handler om teksttolkning og trosfrihed, men for andre om ligestilling.

LÆS OGSÅ:Præster må ikke længere undlade at give håndtryk

Sagen om håndtryk i folkekirken endte i øvrigt i 2007 med at biskoppen i Viborg gav en gruppe præster påbud om at give kvinder hånd ved præstevielsen af ligestillingsmæssige årsager. Biskop Karsten Nissen slog dengang fast, at hensynet til ligestilling går forud for hensynet til de mandlige præster i hans stift.

Indtil 2007 havde man i Viborg Stift af hensyn til rummeligheden i folkekirken og af hensyn til respekt for den enkelte præsts trosfrihed givet dem lov til at bestemme selv, hvorvidt de ville give hånd eller ej.

Det er blandt andet dette argument, som er årsagen til, at biskoppen i Ribe Stift, Elisabeth Dons Christensen, ikke ønsker at give et påbud om håndtryk. De to stifters forskellige løsninger viser spændingen mellem trosfrihed og ligestilling i den danske folkekirke et principielt forhold, som også blev aktuelt i forbindelse med indførelsen af homoseksuelle vielser i folkekirken i 2012.

Skal staten regelbestemme sociale omgangsformer?
På samme måde kunne man hævde, at sagen om den muslimske censor, som ikke ville give hånd til kvindelige studerende, handler om trosfrihed versus ligestilling. Idéen om, at en muslim ikke må give hånd til en kvinde er udtryk for en patriarkalsk forestilling, som bunder i en særlig fortolkning af sharia. Det kalder på forargelse og vrede reaktioner ligesom spørgsmålet om de håndsky danske konservative præster har gjort det i flere omgange.

Spørgsmålet er blot, om det at nægte et håndtryk ved en eksamen er på helt samme niveau som at nægte at give en kollega et håndtryk ved en rituel indvielse i et embede? Ordinationen som ritual foreskriver et håndtryk, omend der tydeligvis kan være undtagelser begrundet i forskellige trosmæssige anskuelser.

I eksamenssituationen er det spørgsmålet om uudsagte sociale vaner for høflighed om at give hånd til alle uanset køn, race, tro med mere, som er på spil, og som i den aktuelle diskussion om censoren i Herning nærmest bliver kodificeret til regler.

LÆS OGSÅ: Ingen klager over censor, der ikke ville give hånd

Når kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen opfordrer de kvindelige studerende til at klage til Ligebehandlingsnævnet for at få en juridisk vurdering af sagen ud fra et ligestillingsperspektiv, er der en risiko for at gøre ikke-nedskrevne traditioner og vaner for høflighed (som i øvrigt er forskellige fra landsdel til landsdel i Danmark) til nedskrevne kulturregler en slags dansk høflighedssharia: Følger censorer ikke de danske høflighedsregler, skal de fyres af ligestillingsmæssige årsager.

Dermed vil staten regelbestemme sociale omgangsformer og det er der vel næppe mange, der er enige i, at staten skal?

Det handler ikke bare om et håndtryk
Man aner dermed, at sagen handler om andet end (manglende) håndtryk, som Berlingskes blogger Anne Sophia Hermansen fandt ud af, da hun skrev et indlæg om sagen for nylig. Hun understregede, at censorens faglighed tilsyneladende er uangribelig. Samtidig kaldte hun det symptomatisk for Danmark, at så mange kræfter bruges på at pille os selv i navlen og diskutere ligegyldigheder, som et manglende håndtryk.

Det fik et stort antal islamofobiske skribenter til at skrive hadefulde indlæg på bloggen mod Hermansen og muslimer generelt. En oplevelse, der har fået Hermansen til fremover ikke at berøre diskussioner, der på nogen måde har at gøre med islam i Danmark.

Dermed overskygger endnu en omgang muslim-bashing med forudsigelige deltagende debattører sagens kerne nemlig spørgsmålet om spændingen mellem trosfrihed og ligestilling, som er en relevant og langt mere omfattende diskussion end sagen om et manglende håndtryk.

Brian Arly Jacobsen, ph.d., adjunkt ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, panelist ved religion.dk