Religionskritik bliver til antireligion

Antireligiøst skilt fra punk.de.

Antireligion er et ord, der ikke rigtigt kan få fodfæste på dansk, selvom der nu igen tales om afskaffelse af religion. I stedet kaldes al fjendtskab for religionskritik, og det gør os dummere

For religiøse mennesker er der en mærkbar forskel på at være religionskritisk og på at være antireligiøs.

At være religionskritisk går fint sammen med at være religiøs. Også religiøse tager stilling til de tilfælde, hvor religion bliver skadeligt. De fleste religiøse tænker religionskritisk i Danmark.

Antireligion er til gengæld ubehageligt for den religiøse, ligesom det antisemitiske er ubehagelig for semitten og det antimuslimske er ubehagelig for muslimen.

Den antireligiøse ser religion i sig selv som et problem. Karl Marx er f.eks. antireligiøs (men kaldes vanemæssigt altid religionskritiker), ligesom kommunismen er antireligiøs og programmatisk har villet afskaffe religion. Kommunismen er ikke bare religionskritisk, den er antireligiøs.

Omvendt er Voltaire religionskritiker. Han ville gøre op med kirkens misbrug, men ikke udrydde kristendommen, og som deist opfattede han verden som skabt af Gud. Voltaire var ikke antireligiøs.

Forskellen mellem antireligion og religionskritik er vigtig. Ikke mindst fordi den nyere historie rummer flere antireligiøse bevægelser, der har villet afskaffe religion generelt. Mange af dem har faktisk afskaffet en del religion og mange har afskaffet en del religiøse.

Der har historisk været en sammenhæng imellem de to: Den antireligiøse tænkning ville afskaffe religion og kom rent faktisk til at afskaffe religiøse. Ligesom den antijødiske tænkning ville afskaffe jødedommen og endte med at afskaffe jøder.

Nu er ikke alle antireligiøse ude på at afskaffe religiøse mennesker. Men afskaffelse af religion og afskaffelse af religiøse har ikke altid været til at skille ad, særligt når pøbelen har taget tanken til sig. Derfor er det ikke godt nyt, når der igen tales om at få en ende på det religiøse i f.eks. End of Faith af Sam Harris.

Religionskritik er en alt for pæn betegnelse til den nye antireligiøse mode, der betragter religion som en sygdom. Det er et alt for civiliseret udtryk til amerikanske bøller som Glen Slade, der mener, at problemet er de moderate troende, fordi de giver ekstremisterne en base at operere fra.

Kunne man forestille sig, at man ikke sondrede mellem en kunst-hader og en kunst-kritiker? Mellem opera-hadere og opera-kritikere? Litteratur-hadere og litteratur-kritikere?

Takket være denne sproglige fattigdom sluser vi snart sagt enhver pøbelagtig aggressivitet ind under religionskritik. På engelsk har man udtrykket religion bashing. På dansk har vi kun... religionskritik.

Tiden har brug for en seriøs religionskritik, der præcist udpeger de religiøse barbarer, som hærger verden i Guds navn. Ikke for en antireligiøs mode, der dæmoniserer al religion og dermed alle religiøse. Det er trods alt 4 milliarder mennesker, vi taler om.

Death metal bandet "Wounds" er en del af en subkultur, hvor det er helt legitimt at være antireligiøs.