Religionsmæssigt har Obama ikke gjort den store forskel

Ikke mindst Obamas hyppige brug af droner til overvågning og likvidering af befolkningen i flere arabiske lande har bidraget til, at mange muslimer er dybt skuffede over Obamas politik i Mellemøsten, mener muslimske Safia Aoude. Foto: Privatfoto

Det er mit håb, at vi (måske) kan se en mere handlekraftig Barack Hussein Obama, hvis han virkelig mener det med for eksempel at løse det israelske problem i Palæstina, eller afslutte den amerikanske besættelse i dele af Mellemøsten, skriver muslimsk jurist Safia Aoude

Internationalt set har forventningerne til Obamas præsidentperioder været en skuffelse. Han lagde ud med en meget åben og spændende tale i Kairo kort efter sin første tiltræden, men nu fire år og et arabisk forår senere venter muslimerne stadigvæk på en mere positiv amerikansk indsats i Mellemøsten.

Ikke mindst Obamas hyppige brug af droner til overvågning og likvidering af befolkningen i flere arabiske lande har bidraget til, at mange muslimer er dybt skuffede over Obamas politik i Mellemøsten.

LÆS OGSÅ:Obama er ikke slået igennem udenrigspolitisk set

Med sit genvalg er Obama nu kommet ind i en roligere periode, hvor han ikke mere skal tækkes sine politiske modstandere; og derfor er det mit håb, at vi (måske) kan se en mere handlekraftig Barack Hussein Obama, hvis han virkelig mener det med for eksempel at løse det israelske problem i Palæstina, eller afslutte den amerikanske besættelse i dele af Mellemøsten.

Religionsmæssigt har Obama ikke gjort den store forskel, selv om både modstandere og tilhængere af ham stadigvæk ofte tror, at han er muslim! Obamas politiske indflydelse har ikke spillet nogen stor rolle i hans embedsperiode, og jeg tror ikke, at den vil gøre det heller de næste fire år.

LÆS OGSÅ: Obamas løfter om change druknede

USA har heldigvis altid været et rummelig og inkluderende samfund for alle religiøse grupper, og jeg tvivler på, at Obama kan forandre religionsfriheden mere vidtgående, end den allerede er forankret i det amerikanske samfund.

Safia Aoude er muslim, jurist og panelist ved religion.dk.