Sherin Khankan: Danske imamer tager fejl
Danske imamer er ikke repræsentanter for alle danske muslimer
Danske imamer tager fejl når de hævder at Gud har påbudt stening som straf for ægsteskabsbrud. Udsagnet er i modstrid med ideen om respekten for medmennesket og kan ikke dokumenteres ud fra Koranen.
Dette indlæg er et udtryk for vores stigende bekymring over for tendensen blandt danske imamer til at monopolisere fortolkningen af islam.
Debatten om islam og modernitet optager muslimer såvel som ikke-muslimer og er unægtelig yderst relevant for alle, der søger viden og indsigt i Islam. Det afgørende spørgsmål som mange synes at stille er om islam er forenelig med demokratiske værdier, der netop bygger på et liberalt menneskesyn og rummelighed.
Vi må indrømme at det kom som et chok for os, da vi læste artiklen med overskriften "Danske Imamer forsvarer stening". Den påviste enstemmigt at Islam IKKE er forenelig med de danske værdier. Der blev refereret til Abdul Wahid Petersen og Fatih Alev i artiklen.
De står citeret for bl.a. at have sagt som følger:
"Stening til døde er forfærdeligt, men da straffeformen er givet af Gud selv, er det ikke op til mennesker at ændre den" af Abdul Wahid Petersen og "...at man i Islam ikke kan komme udenom, at hor skal medføre dødsstraf" af Fatih Alev.
Vi er fundamentalt uenige. Primært fordi det strider imod vor opfattelse af hvorledes et menneske bør handle. Det er muligt at være troende muslim og moderne demokrat. Vi er imod dødstraf som straffeform i ethvert samfund og kan sagtens kombinere dette syn med troen på Koranen som Guds åbenbarede ord.
Vores holdning er en afspejling af en principiel tro på humanistiske og demokratiske værdier. Dernæst er det for os som troende muslimer væsenligt at se på hvad Koranen siger om dette tema.
For det første fremgår det af begge Imamers udtalelser at stening som straf påbydes af selve Gud. Vi vil gøre opmærksom på at de IKKE kan legitimere deres udsagn ud fra Koranen - som netop opfattes som "Guds ord". Blandt generelle vers om ægteskabsbrud, er der to vers i Koranen der er relevante i denne sammenhæng:
Kapitel 24:3 angiver at straffen for ægteskabsbrud er 100 piskeslag. Denne straf gælder mænd såvel som kvinder, hvis det er muligt at fremskaffe fire øjenvidner.
Kapitel 4:26 påpeger at der gælder de samme rettigheder og bestemmelser for tjenestepiger som for frie kvinder ved indgåelse af ægteskab. Men hvis disse nye frie kvinder efter ægteskab begår ægteskabsbrud er straffen det halve af det, som den er for andre frie kvinder.
Disse to vers er de eneste der angiver "stafferammen" i forbindelse med sex udenfor ægteskabet.
Hvis straffen for sex udenfor ægteskab er stening til døde for gifte kvinder – hvorledes er det da muligt at halvere straffen for de tidligere tjenestepiger? Svaret er klart. Dødsstraf kan ikke legitimeres ud fra Koranen. Koranen siger om sig selv at den skal læses med omhu og forsigtighed. Spørgsmålet er om Imamerne også gør det?
Imamerne finder belæg for deres påstande i de såkaldte hadith (de nedskrevne fortællinger om Mohammeds (fvmh) sædvaner). Her hævder fortolkningen at Profeten (fvmh) bl.a. accepterede stening som straf for ægteskabsbrud. (Bukhari: volumen 8, bog 78, nummer 629 og andre). Dette er dog ikke vores overbevisning.
Man bør skelne mellem Guds åbenbarede ord og de nedskrevne fortællinger om Profetens sædvaner (hadith). Koranen er for troende muslimer netop kendetegnet ved sin ufejlbarlighed og uforanderlighed hvorimod hadithlitteraturen i lighed med andre fortolkninger er kendetegnet ved at være foranderlig og ikke nødvendigvis ufejlbarlig.
Mange anerkendte muslimske Imamer som foreksempel Imam Abu Hannifah gjorde af denne årsag ikke brug af hadith. Abu Hannifah var den første af i alt fire Imamer i sunniislam og er accepteret af alle sunnier. Han er relevant i denne sammenhæng, fordi han opponerede imod forsøg på at guddommeliggøre de nedskrevne fortællinger om Profetens sædvaner.
Det er vores overbevisning, at man altid bør sammenligne hadith med de Koraniske vers og sikre, at de ikke er i strid med Koranen. Kun derved kan de blive betragtet som retningsgivende. For alt andet lige må GUDS ORD veje tungere end hadith.
Det er problematisk at danske imamer tager monopol på at definere hvorledes man som troende muslim bør tænke og, at de på baggrund af menneskelige udlægninger af Koranen, tilmed hævder, at islam er uforenelig med humanistiske og demokratiske principper
Det store tavse flertal af muslimer i Danmark deler ikke de pågældende Imamers holdninger. Men enten vælger de at ignorere Imamernes udtalelser (for de er alligevel irrelevante i deres dagligdag) eller også frygter de repressalier i form af social boykot eller lignende. Disse imamers udlægning af islam er reaktionær, og som troende muslimer må vi tage klar afstand fa denne.
De fleste muslimer i verden betragter Islam som noget universelt, mangfoldigt og individuelt. Universelt fordi der netop er rummelighed. Mangfoldigt fordi der er plads til at være indbyrdes uenige - som vi altid har været det i de sidste 1300 år. Og endelig individuelt fordi Gud kræver at vi bestandigt forholder os til Koranen og gør den levende i vores dagligdag.
En af Guds vigtigste egenskaber er barmhjertighed. Alle vers i Koranen starter med ordene: I Guds Den Nådiges Den Barmhjertiges navn. Tro er for os forsøget på i dagligdagen at efterleve og afspejle Guds egenskaber. Kærlighed og barmhjertighed fremfor hævn og straf.