"Shinto-fester handler om renselse"

For at genoprette helheden må shintoister rense ud og forny. Dertil benytter de festen, skriver religionsforsker Christian Hermansen

MATSURI betyder fest på japansk i den religiøse betydning, og matsuri henviser normalt til en shintō fejring. Som i de fleste andre religioner søger deltagerne i Shintō enten at opnå velsignelse i livet eller at udtrykke taknemlighed for det, de er blevet beskåret.

Helheden skal genoprettes
For at få det bedst mulige ud af livet, gælder det om at fjerne det, der forhindrer livets udfoldelse som for eksempel sult, sygdom, katastrofer og andre ulykker.

Årsagen til disse forhindringer identificeres med et brud på den ideelle helhed, en urenhed eller et forfald; ligesom en kniv bliver sløv eller mennesket bliver slidt med alderen.

For at genoprette helheden må man derfor rense ud og forny. Dertil benytter man festen. En matsuri er et fælles anliggende for en større social enhed, traditionelt en landsby eller et kvarter af byen.

Familierne i enheden deltager i forberedelserne og afviklingen af festen. Nogle matsuri foregår indenfor en helligdoms område, men i de fleste føres guddommen i parade gennem området i et skrin, mikoshi 神輿.

Den mest udbredte matsuri er høstfesten, der afholdes i midten af oktober. Næsten ligeså almindelig er forårsfesten, der skal sikre et frugtbart år.

Gion Matsuri er en populær fest
GION MATSURI er en af Japans mest kendte. Den foregår i den gamle kejserby Kyoto i juli måned og er opkaldt efter bydelen Gion, hvor Yasaka Helligdommen ligger, viet til den guddom man vil påvirke.

GM blev første gang fejret i 869 da Kyoto var ramt af en infektionssygdom. Ved at fejre den sygdomsgivende guddom ville man formilde den og få plagen til at forsvinde.

Denne renselse blev til en tradition, og siden 1340'erne deltager en række kvarterer i centrum i en fælles parade med et flot udsmykket skrin for hvert kvarter.

Mange skrin er blevet så store og tunge, at der skal over hundrede mænd til for at trække dem. Matsurien er et tilløbsstykke; familierne stiller for eksempel de gobeliner, der dekorerer mikoshi, til skue i indgangen til deres hjem og over en million mennesker trænges i Kyotos smalle centrumgader for at beskue udstillingerne, spise og drikke, hvad der udbydes i boder på vejene, og more sig.

Den del af festen foregår med tiltagende styrke på de tre aftener før paraden, ligesom vi i Danmark tager hul på julen aftenen i forvejen.

Husk at vise taknemmelighed!
Det simpleste ritual og nok også det mest hyppige for enkeltpersoner er at gå til en helligdom, kaste en mønt i en boks foran alteret, klappe to gange i hænderne, bede en bøn, bukke én gang og klappe én gang til. På japansk kaldes det at gå i helligdommen miya mairi, og nogle mennesker gør det hver dag, men de fleste sjældnere.

Har man en særligt brændende bøn vil mange mennesker skrive den ned på små træplader, ema, og hænge dem op i helligdommen. I nogle tilfælde understreges ønskets inderlighed ved at den bedende folder tusind traner i papir og ofre dem.

Hvis ønsket går i opfyldelse, bør modtageren udfører endnu et ritual for at vise sin taknemmelighed. Ignoreres dette led, er der mange historier om, hvor gruelig galt det gik for den utaknemmelige.

Nogle ritualer involverer trance
Foruden renselses- og overgangsritualer, findes der ritualer for at kommunikere med guddomme og mindre ånder. De udføres typisk af indviede personer.

I kilder fra 700-tallet er beskrevet hvordan en kvindelig shaman, miko, falder i trance og guddommen/ ånden taler gennem hende, hvorpå en præst tolker ordene.

I Kurosawa Akiras berømte film Rashōmon aflægger en myrdet person sit vidnesbyrd via sådan en miko. Tenrikyō og Ōmoto er et par af Japans moderne religioner med rødder i Shintō. Tenrikyōs grundlægger, en velstående bondekone Nakayama Miki, fik flere åbenbaringer fra en bestemt guddom i 1830erne og 1840erne. Ōmotos grundlægger, en kvinde og analfabet, Deguchi Nao, skrev i trance, hvad en guddom dikterede og hendes svigersøn tolkede det skrevne. I begge tilfælde gav kontakten til guden kvinderne rensende = helende kræfter.

Christian Morimoto Hermansen er religionsforsker