"Sjælen lever videre i andre kroppe"

Min barnekrop eksisterer ikke længere. Den er så død og borte, som noget kan være. Alligevel eksisterer jeg stadig og er den samme, som jeg hele tiden har været, mener hare-krishna munk Leif Asmark Jensen. Foto: Privatfoto

Siden jeg ikke er kroppen og kan opleve at reinkarnere inden for dette liv, fortsætter jeg sikkert med at leve, når den nuværende krop dør, mener hare krishna-munk Leif Asmark Jensen

"Det er klogt blevet sagt, at spørgsmålet om et liv efter døden er det vigtigste spørgsmål, en videnskabsmand eller hvem som helst for den sags skyld kan stille," bemærkede den canadiske psykiatriprofessor Dr. Ian Stevenson (1920-2007) i en af sine sidste bøger, Where Reincarnation and Biology Intersect.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der efter døden?

Der findes videnskabeligt belæg for reinkarnation
Når vi taler om livet efter døden, er det interessant, at noget tyder på, at der faktisk er liv efter døden. Et eksempel er ovennævnte Dr. Ian Stevenson, der opdagede, at sommetider ser børn i alderen 2-4 år ud til at mene, at de har levet i et tidligere liv, og han brugte næsten 50 år på at forske i dette.

Ved at interviewe disse børn og personer omkring børnene såvel som personer fra børnenes påståede tidligere liv lykkedes det ham derved at dokumentere tæt ved 3000 tilfælde, hvor der faktisk så ud til at være en afdød person, der svarede til et barns beskrivelse af en tidligere personlighed.

I alle disse tilfælde var Stevenson meget omhyggelig med at udelukke enhver normal måde, hvorpå barnet kunne have fået dette kendskab til den afdøde person på.

Alt i alt konkluderede Stevenson:

"Jeg mener, at der er så rigeligt med beviser for det, at en rationel person på basis deraf kan, hvis vedkommende ønsker det, tro på reinkarnation."

En tilsvarende interessant forsker er den amerikanske hjertelæge Michael Sabom, der er kendt for sine nærdødsstudier. Sabom gik i gang med dette, fordi han var næsten dagligt i kontakt med folk, der blev genoplivet fra klinisk død, og havde af og til patienter, der talte om en bevidst oplevelse af at have været uden for kroppen (de såkaldte nær-døds-oplevelser eller NDO). Selv om Sabom var meget skeptisk over for det, besluttede han at studere fænomenet nærmere.

Ved sit første forsøg interviewede han i alt 32 patienter, der hævdede at have overværet deres genoplivelse og operation fra et sted over deres krop.

Han interviewede også en kontrolgruppe på 25 patienter, der i forbindelse med hjertestop havde gennemgået tilsvarende genoplivelser, men uden at mindes nogen form for nærdødsoplevelse.

Resultatet var, at fra kontrolgruppen kunne to patienter intet sige om deres operationer, 20 beskrev nogle ting, men begik alvorlige fejl i deres fremstillinger, og tre gav korrekte, men generelle og begrænsede beskrivelser.

Til sammenligning gav 26 ud af de 32 patienter, der havde haft en nærdødsoplevelse, generelle beskrivelser af deres operationer uden at begå fejl, og seks af dem gav forbløffende nøjagtige detaljer, som kun var foregået i deres specielle tilfælde, og som senere blev bekræftet af lægerapporterne.

Sabom konkluderede:

"Kunne sindet, der skiller sig fra den fysiske hjerne, i bund og grund være sjælen, der ifølge nogle religiøse doktriner fortsætter med at leve efter den endelige kropslige død? Som jeg ser det, er det det virkelige spørgsmål, som beretningerne om NDO har rejst."

Når dette er sagt, bør det også bemærkes, at faktisk er der et andet og meget mere nærliggende faktum, der bekræfter, at sandsynligvis lever vi efter døden.

Vi reinkarneres også i dette liv
Ifølge Bhagavad-gita kan den iagttagelse gøres af os alle her og nu, hvilket er den første ting, Krishna fortæller Arjuna i deres samtale i Bhagavad-gita.

Krishna forklarer Arjuna, at siden der er en kategorisk forskel på kroppen og den person, der oplever at eksistere inde i kroppen, må de være to forskellige ting.

Kroppen ændrer sig hele tiden, imens selvet er uforanderligt det samme. Barndom, ungdom, alderdom - vi har i virkeligheden forskellige kroppe på disse forskellige stadier i livet, imens vi hver især er de samme personer.

Min barnekrop eksisterer således ikke længere. Den er så død og borte, som noget kan være. Alligevel eksisterer jeg stadig og er den samme, som jeg hele tiden har været.

LÆS OGSÅ: Hvor mange kristne tror på reinkarnation?

Med andre ord kan jeg observere reinkarnation selv inden for dette liv, hvis vi med reinkarnation mener, at det samme bevidste selv lever i forskellige kroppe på forskellige tidspunkter.

Derfra er der ikke langt til at slutte, at siden jeg ikke er kroppen og kan opleve at reinkarnere inden for dette liv, fortsætter jeg sikkert med at leve, når den nuværende krop dør.
 
Vigtigt at spørge sig selv, om der er liv efter døden
At erkende, at der er liv efter døden, er selvfølgelig kun indledningen til en større diskussion af livet efter døden. Ikke desto mindre er denne indledning vigtig, for hvorfor diskutere livet efter døden, hvis dem, man diskuterer med, tror, at der slet ikke er noget liv efter døden (som mange gør i vore dage)?

Men når man har forstået dette, kan man selvfølgelig begynde at spørge, hvem vi i virkeligheden er, hvorfor vi er her, hvad formålet med vores eksistens her er, og hvordan vi genvinder vores evige identitet og eksistens.

Alle disse er større teologiske spørgsmål. Ifølge Bhagavad-gita skal deres svar findes i et oprør imod Gud, som hver eneste sjæl i denne verden er skyldig i.

Leif Asmark er hare krishna-munk
og forfatter